ET SOLIDT FUNDAMENT
Vores arbejde med samfundsansvar er baseret på principperne om interessentundersøgelser- og dialog, en partnerskabstilgang og åben og troværdig kommunikation. Samarbejde og dialog med vores interessenter er grundlaget for, at vi kan træffe ansvarlige beslutninger og tage balancerede og bæredygtige hensyn i vores daglige arbejde.
På besøg hos vores faglige organisationer
I 2021 var vores direktør og sekretariatschef på rundtur for at besøge vores faglige organisationer. Det gør de hvert andet år, og formålet er at drøfte samarbejdsmuligheder, der kommer vores fælles medlemmer til gavn og opdatere vores partnerskabsaftaler. I år var særlig, da vores administrerende direktør, der startede i FTFa den 1. januar 2021, fik mulighed for at møde og lære vores faglige organisationer at kende, og omvendt.
”FTFa har kun værdi, hvis vores organisationer synes, vi har værdi. Når vi besøger de faglige organisationer, får vi nye ideer til tiltag, som kan forbedre indsatsen for vores fælles medlemmer. Det lærer vi meget af”
Kasper Højvang Kyed, adm. direktør FTFa
Vi har partnerskabsaftaler med 56 ud af vores 57 faglige organisationer. Aftalerne danner ramme for vores løbende samarbejde om bl.a. fælles indmeldelse af medlemmer, sparring i konkrete medlemssager, beredskabsmøder i virksomheder ved afskedigelser mv.. For eksempel samarbejder vi om at ”opspore” opsagte medlemmer, så de kan få sparring om karriereudvikling og jobsøgning fra os, mens de er i opsigelsesperioden. Ved at starte afklaring og jobsøgning allerede i opsigelsesperioden undgår nogle medlemmer at blive ledige, og andre får et kortere ledighedsforløb. Et andet eksempel er vores samarbejde med Finansforbundet om at hjælpe ledige over 50 år i job. Læs mere om det her
Dataoversigt - FTFa har et solidt fundament
Organisationernes dag
FTFa afholdt i oktober 2021 den første ”Organisationernes dag” i 2021. FTFa’s formand Steen Lund Olsen har været initiativtager til dagen. Baggrunden for mødet var at lave et midtvejsmøde imellem delegeretmøderne, hvor der kunne skabes en platform for dialog organisationerne imellem og med FTFa, hvor organisationerne blev involveret i arbejdet med at udvikle FTFa. På dagen drøftede deltagerne, hvordan de faglige organisationer fremover skal organisere sig, når der er valg til FTFa’s delegeretforsamling samt gav input til det komme udbudsmateriale for FTFa’s lønsikring, der skal i udbud i 2022
HØR HVORDAN DELTAGERNE OPLEVEDE ORGANISATIONERNES DAG 2021
Alle deltagerne bidrog til drøftelserne og værnede om den mangfoldighed, der i dag er blandt de delegerede og i hovedbestyrelsen, så Organisationernes dag indfriede forventningerne, og hovedbestyrelsen har siden mødet arbejdet videre med de inputs, der kom til både valgstruktur og udbudsmaterialet for lønsikringen. Det er efter den succesfulde dag blevet besluttet, at der skal afholdes en Organisationernes dag hvert år – også de år hvor der er delegeretmøde. Næste møde afholdes i april måned, hvor der skal være fokus på, hvordan organisationerne og FTFa kan samarbejde om at skabe mere værdi for vores medlemmer.
Sammen står vi stærkt
FTFa er repræsenteret i forskellige politiske styregrupper, og vi samarbejder med andre a-kasser om IT, lovgivningsmæssig udfordringer eller forhold, der handler om vores medlemmers vilkår. I 2021 har vi været særligt optagede af dagpengereglerne for selvstændige. Vi mener ikke, de er hensigtsmæssige, da de fremfor at gøre det enklere for selvstændige at få dagpenge, i praksis gør det sværere. Sammen med Danske A-kasser er vi i dialog med Beskæftigelsesministeriet i forsøget på at få reglerne ændret.
Lad os én gang for alle aflive mynten om, at ledige er dovne
Vi ønsker at stå op for vores medlemmer og være med til at påvirke den offentlige debat om ledighed og dagpengeområdet. Den bør foregår på en ordentlig måde og være baseret på fakta. Vi støtter op om og har bidraget med input til Danske A-kassers (DAK) kampagne for at aflive myter og fejlagtige oplysninger om, at ledige helst ikke vil arbejde samt urigtige oplysninger om sanktionspraksis. Få aflivet nogle myter ved at læse med her.
I 2021 forfattede vi, eller var kilde, i 21 artikler i vores organisationers fagblade, og FTFa blev nævnt i 40 presseomtaler.