Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

PRIS OG KONKURRENTER

Hvad er prisen for dit produkt?

Din pris afhænger primært af tre ting:

  1. Din virksomheds omkostninger
  2. Efterspørgslen hos dine kunder
  3. Konkurrencesituationen på dit marked

Et godt sted at starte er at kende din minimumspris. Den finder du ved at kigge på din virksomheds omkostninger til løn, marketing, produktion, administration mv. Husk også at kigge på din egen tid. Hvad er din tid værd? 

Prisen på din vare eller den ydelse, du tilbyder, skal minimum dække din virksomheds omkostninger. Herefter lægger du din ønskede fortjeneste til, og du har din minimumspris.

Når du kender din minimumspris, skal du se på udbud og efterspørgsel – altså på dine konkurrenter og dine kunder. Overvej følgende:

  • Hvad koster lignende produkter?
  • Hvilke fordele har mit produkt i forhold til konkurrerende produkter (pris, design, effektivitet, størrelse, leveringstid mm.)
  • Er der mange produkter som dit, kan der være en tendens til, at kunderne vælger efter pris.
  • Er dit produkt i sæson eller en trend? Hvorfor køber dine kunder?
  • Hvilket behov får de dækket og hvordan ser deres økonomi ud?
  • Er dit produkt en nødvendighed eller en luksusvare?

Hvem er dine konkurrenter?

Sørg for at identificere, hvem dine konkurrenter er, så du har en fornemmelse af, hvordan du både ligner og adskiller dig fra dem. Skaber de den samme værdi hos kunderne som dig? Måske adskiller du dig på pris, erfaring, design eller hurtighed mm. 

Udvælg nogle konkurrenter, som du følger. Ud- eller afvikler de virksomheden, laver de nye markedsføringsstrategier, nye prissætninger, nye kunder? På den måde kan du løbende teste din virksomhed i forhold til sammenlignelige konkurrenter – og du kan lade dig inspirere.

FÅ FLERE RÅD TIL AT STARTE SOM SELVSTÆNDIG HER

Læs mere om at starte som selvstændig her
FÅ FLERE RÅD TIL AT STARTE SOM SELVSTÆNDIG HER