Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

JEG VIL ARBEJDE I UDLANDET

Vi kan godt forstå, hvis erfaring i et nyt land og nye sprogkundskaber tiltaler dig.

Her er et par ting, du skal være opmærksom på, inden du tager afsted:

  • Kontakt altid FTFa inden, du rejser.
  • Reglerne er nemlig komplicerede og forskellige fra land til land
  • Du kan ikke være medlem af FTFa, mens du arbejder i et andet land. I stedet skal du være medlem af en a-kasse i det land, du arbejder i, eller være omfattet af landets socialsikring.
  • Der er forskel på, om du rejser til et EØS-land eller ej. Har du haft arbejde i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, skal du melde dig ind i FTFa igen senest otte uger efter, at din forsikring i det andet land er ophørt.
  • Rejser du udenfor EU/EØS eller Schweiz, er det vigtigt, at du kan dokumentere din ansættelse. Husk derfor at tage ansættelseskontrakt og løndokumentation med hjem.

FIND SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM DAGPENGE, A-KASSE OG ARBEJDE I UDLANDET HERUNDER.

Som medlem af FTFa har du gode muligheder for at tage til udlandet og arbejde. Samtidig kan det være en rigtig god idé at hente arbejdserfaring i et andet land, da du både oplever et nyt land og arbejdsmarked samt får trænet dine sprogkundskaber.

Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at reglerne for dagpenge, efterløn osv. er forskellige alt efter, hvilket land du rejser til eller vender hjem fra.

Du bør derfor altid kontakte FTFa, inden du flytter til udlandet, eller før du vender hjem igen, så du sikrer dig, at du gør det rigtige.

Du skal være opmærksom på, at der er grænser for, hvor længe du kan opholde dig uden for Danmark, EU/EØS eller Schweiz, hvis du skal være berettiget til dagpenge, når du kommer tilbage.

Først og fremmest er det vigtigt, at du kontakter FTFa, inden du vil rejse til et andet land. Reglerne på området er meget komplicerede og i øvrigt forskellige fra land til land.

Har du haft arbejde i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, skal du melde dig ind i FTFa igen senest otte uger efter, at din forsikring i det andet land er ophørt. Ellers mister du al den anciennitet, du har opbygget, mens du var i udlandet.

Rejser du uden for EU/EØS eller Schweiz, er det vigtigt, at du kan dokumentere din ansættelse. Husk derfor at tage ansættelseskontrakt og løndokumentation med hjem.

Kontakt os i god tid, inden du rejser ud eller hjem igen, så vi kan rådgive dig om dine muligheder.

EØS-landene omfatter alle EU-landene samt Schweiz, Liechtenstein, Island og Norge.

I dag består EU af 28 lande: 

Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Rumænien, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Driver du selvstændig virksomhed i et andet EØS-land, kan du som hovedregel ikke blive arbejdsløshedsforsikret i landet. I det tilfælde kan du fortsætte med at være medlem af FTFa.

Kun få lande udover Danmark forsikrer medlemmer, der har egen virksomhed. Derfor skal du kontakte FTFa, inden du starter egen virksomhed i et andet land.

KONTAKT OS ALTID, INDEN DU REJSER

Reglerne om dagpenge og efterløn mm., når man tager til udlandet, er komplicerede og forskellige fra land til land. Derfor er det vigtigt, at du altid ringer til os i god tid, inden du rejser.

Ring til os på tlf. 70 13 13 12.

KONTAKT OS ALTID, INDEN DU REJSER