Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

TIPS TIL AT LANDE DIT FØRSTE JOB

Hvordan skriver du et skarpt cv, når du ikke har flere års erfaring på arbejdsmarkedet? Hvordan får du beskrevet dine kompetencer fra studiet? Det er en kunst at skrive gode ansøgninger og cv’er – og som nyuddannet støder du på nogle almindelige udfordringer. Vi giver dig her nogle fif til at gøre arbejdsgiveren nysgerrig.

"Udfordringen er, at mange studerende og nyuddannede bliver en undskyldning for sig selv, når de skal ud og søge job."

Sådan siger job- & karrierecoach i FTFa, Karsten Madsen, om den udfordring, han oftest støder på, når han hjælper nyuddannede med at søge job.

I denne podcast kan du få hans råd til, hvordan du lander dit drømmejob og få svar på:

  • Hvordan du kommunikerer dine faglige og personlige kompetencer?
  • Hvad der bliver set efter hos dem, der skal ansætte dig
  • Hvordan du sørger for at vise din motivation?

Husk også, at vi har kurser, hvor fx ansøgning og cv eller iværksætteri er i fokus. Se alle dine muligheder og book her.

 

TYPISKE UDFORDRINGER

Vi oplever, at mange nyuddannede sidder med de samme udfordringer, når de søger job. Her er de tre almindeligste frustrationer, og et par gode råd til, hvordan du tackler dem.

  • Gør din motivation til din største salgsvare. Skriv fx om dine idéer og vis overskud
  • Gå efter surprise-faktoren: læs mellem linjerne i jobopslaget, så du kan tilbyde mere end arbejdsgiveren efterspørger
  • Brug tid på at afklare det, du kan. Det er svært at overbevise en arbejdsgiver, hvis ikke du selv er skarp på, hvad det er, du er god til og kan tilbyde arbejdspladsen.

  • Arbejdsgivere ansætter folk, der kan varetage jobbet. Vis du forstår arbejdsgiverens behov, og at du har de nødvendige kompetencer til at klare jobbet. Hvis de efterspørger noget, du ikke kan, så fremhæv noget, du i stedet kan bidrage med
  • Vær konkret når du skriver, hvad du tilbyder. Skriv fx hvordan du vil løse opgaverne, og hvad dine resultater vil være i stedet for bare at skrive, at du kan løfte opgaven
  • Tilfør personlighed til jobbet, så arbejdsgiveren kan se, at du er noget særligt. Skriv fx direkte til arbejdsgiveren

  • Vær opsøgende. Der er andre regler på arbejdsmarkedet end på studiet. Husk, du kan komme i virksomhedspraktik, løntilskud eller traineeforløb, så tilbyd det som en måde, du kan få foden indenfor hos virksomheden.
  • Tag initiativet - også selvom du "bare" vil opsøge viden om arbejdspladsen. Vær ikke bange for at ringe til en arbejdsgiver eller en kontakt i dit netværk for at høre mere om virksomheden eller stillingen
  • Brug jobdatabaser for at finde dit næste job, men brug også dit netværk og uopfordrede ansøgninger, så folk har dig i baghovedet næste gang, der er en åben stilling.

JOBMAKKER HJÆLPER DIG MED DIN ANSØGNING

Få vores Jobmakker til at skrive et udkast til din ansøgning på nul komma fem. Alt, du skal have klar, er dit cv og et stillingsopslag. Jobmakker kan også give dig feedback på din ansøgning eller lave en kompetence profil til dig.

Jobmakkeren bruger kunstig intelligens til at kunne matche dine kompetencer med det, der bliver efterspurgt i stillingsopslaget. Du kan bruge den så mange gange, du vil.

Prøv Jobmakker nu

GODE EKSEMPLER

Her har vi samlet et eksempel fra en nyuddannet tandplejer. Du kan både se stillingsopslag, ansøgning og cv. Selvom du ikke er tandplejer, kan du lade dig inspirere. Og ellers finder du flere eksempler og gode råd til den gode ansøgning og cv her >>