Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

KRAV TIL DIG SOM LEDIG

Vi ved, at jobsøgning kan være anderledes, når du er kunstner. Derfor har vi listet nogle af de krav, der er til dig som ledig kunstner, så du lettere kan finde rundt i dagpengesystemet.

OBS: Det er vigtigt, at du er jobsøgende fra din første ledighedsdag.

Du finder kravene forneden.

Som ledig, inden for de kreative brancher, er der forskellige måder, du kan søge job på. Du søger formentligt job igennem dit netværk, du går til castings eller du bliver ringet op angående ledige stillinger. Det kan også være, at du finder dine job i Facebook-grupper eller på jobsøgningsportaler.

Alt dette tæller med som jobsøgning, så længe de job du søger, lever op til nedenstående krav:

  • Du skal søge mindst 2 fuldtidsjob om ugen.
  • Er der ikke nok stillinger inden for din egen branche, skal du søge stillinger, som du kan varetage med en relativ kort oplæring.

Det er vigtigt, at du er jobsøgende fra din første ledighedsdag.

Husk at logge dine job i din Joblog på jobnet.dk hver uge.

Du kan læse mere om rådighed og samtaler hos FTFa her.

 

 

Når du skal udfylde dit dagpengekort, er det vigtigt, at du husker at:

  • angive honorar den dag, arbejdet er udført.
  • angive timer, hvis du er timeansat.

Læs mere om dagpengekortet her.

Hvis du vil holde ferie, skal du melde det på jobnet.dk senest 14 dage før, du afholder ferien.

Er du syg, skal du melde dig syg på jobnet.dk.

Når du får arbejde, er det vigtigt, at du husker at afmelde dig som ledig på jobnet.dk.

Alternativt kan du ringe til dit Jobcenter og afmelde dig. FTFa får besked om din afmelding fra jobnet.dk.

  • Se vores guide til, hvordan du kan afmelde dig dagpenge her.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp og sparring, så står vi klar ved telefonerne og hjælper dig videre på tlf. 7013 1312 eller via chatten.

TILBUD TIL KUNSTNERE

Hos FTFa har vi en række tilbud, som er skræddersyet til dig, som er inden for de kreative brancher. Vi har tilbud, som kan inspirere eller ruste dig godt på til dit arbejdsliv.

Forneden kan du se, hvilke møder og arrangementer vi afholder for kunstnere lige nu.