Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

OVERGANGEN TIL EFTERLØN

Få svar på de mest stillede spørgsmål om overgang til efterløn

Et efterlønsbevis udstedes, når du når din efterlønsalder.

Beviset giver dig mulighed for at gå på efterløn og er din sikkerhed for, at du kan gå på efterløn med det samme eller på et senere tidspunkt. Når du har fået beviset, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag hvert kvartal. Beviset er også vigtigt, da det er en forudsætning for, at du kan begynde at optjene rettigheder i efterlønsordningen, som fx at opnå efterløn med højeste efterlønssats, mulighed for at optjene skattefri præmier osv.

Krav for at få efterlønsbevis

- Du skal have nået efterlønsalderen og have betalt efterlønsbidrag
For at få efterlønsbevis skal du have nået efterlønsalderen og have betalt efterlønsbidrag i en periode. Afhængigt af, hvornår du er født, gælder der særlige regler for, hvor længe du skal have betalt efterlønsbidrag.

- Du skal opfylde indkomst/beskæftigelseskravet
På det tidspunkt hvor beviset udstedes, skal du opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet på samme måde, som medlemmer der ønsker dagpenge. Læs mere her om, hvor meget du skal have arbejdet inden for en periode for at opfylde dette krav.

- Du skal være til rådighed for arbejdsmarkedet
For at få beviset udstedt skal du være 100% til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må derfor ikke være syg eller på anden måde være uden for arbejdsmarkedet den dag, du skal have bevis. Det skyldes, at beviset kun kan udstedes, hvis man opfylder reglerne for at kunne modtage dagpenge. Kontakt derfor FTFa, hvis du ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, når du skal have et efterlønsbevis, så du kan få mere vejledning om, hvad betydning det får for dig.

Se nedenfor om mulighed for at søge dispensation, hvis du har opbrugt dagpengeretten og er syg på det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen.

Hvad indeholder efterlønsbeviset?

- Garanti for at du kan gå på efterløn nu eller senere – også selvom du efterfølgende bliver syg eller permanent bliver sat uden for arbejdsmarkedet
- Beregning af hvilken indflydelse dine pensioner har af betydning for din efterløn
- Garanti for at du har mulighed for at optjene ret til en høj efterlønssats, udskydelsesreglen, skattefri præmier mv.

Hvornår får man efterlønsbevis?

Når du nærmer dig efterlønsalderen, undersøger vi automatisk, om du opfylder kravene. Du skal derfor ikke gøre noget, men blot afvente at du får dit bevis. Beviset bliver sendt i din mailboks på Tast Selv
Vi tjekker, at du er tæt på efterlønsalderen og har betalt efterlønsbidrag længe nok. Vi undersøger også, om du har dagpengeret, fx at du er i arbejde, har en dagpengeret osv. Oplysninger får vi fra Indkomstregistret.

I langt de fleste tilfælde udsteder vi efterlønsbeviset automatisk til dig, fordi vi har alle oplysninger.

Du skal dog alligevel tjekke, om dine pensionsoplysninger er rigtige og fyldestgørende. Det gør du på Tast Selv på vores hjemmeside. Beviset udstedes med virkning fra den dag, hvor alle krav er opfyldt, og det er i langt de fleste tilfælde den dag, du når din efterlønsalder.

Hvis vi mangler oplysninger, kontakter vi dig. Det er vigtigt, at du svarer os, når vi beder dig om oplysninger. Hvis vi ikke hører fra dig, kan du risikere, at efterlønsbeviset ikke bliver udstedt til dig eller først får virkning fra et senere tidspunkt. Det kan betyde, at du mister muligheden for at få skattefri præmier eller en højere efterlønssats.

Hvad kan efterlønsbeviset bruges til?

Når du har fået dit efterlønsbevis begynder du at optjene rettigheder. Kun når du har et efterlønsbevis, vil du kunne opnå nedenstående fordele. Det er derfor meget vigtigt, at du er opmærksom på at få efterlønsbeviset.

- Udskydelsesreglen
Læs mere om udskydelsesreglen her

- 2-årskravet
Læs mere om 2-årskravet her

- Optjening af skattefri præmier
Læs mere om skattefri præmier her

Dispensation hvis du er syg, når du skal have efterlønsbevis

Hvis du er syg, når du skal have dit efterlønsbevis

Du skal være rask og til rådighed for arbejdsmarkedet den dag, efterlønsbeviset udstedes.
Hvis du er syg, skal du derfor kontakte os og oplyse os om det.

Du kan som udgangspunkt først få dit efterlønsbevis, når du igen er rask. Dermed kan du risikere at miste skattefri præmier eller først opfylde udskydelsesregel og 2-årskravet på et senere tidspunkt.

Dispensation hvis du er syg og har opbrugt din dagpengeret, efter du blev 50 år

Hvis du er syg og har opbrugt dagpengeretten på et tidspunkt, efter du blev 50 år, kan der helt særligt gives dispensation, sådan at du ikke risikerer at miste retten til efterløn. Det er meget vigtigt, at du kontakter os og fortæller, at du er syg, sådan at vi kan give dig konkret vejledning om, hvad du skal gøre.

Det er også et vigtigt krav, at du straks kontakter os, når du igen er rask, da der skal søges om dispensation i Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) senest 7 dage, fra du igen er rask. Vi hjælper dig med at søge dispensation.

Din efterlønsalder afgøres af din fødselsdato. Fra 2014 hæves efterlønsalderen gradvist, så den i 2026 er 64 år. Herefter reguleres den i forhold til udviklingen i levealderen:

  • 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955

  • 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955

  • 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956

  • 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958

  • 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959

  • 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959

 

Tjek, hvornår du kan gå på efterløn

Du kan se, hvornår du kan gå på efterløn via Tast Selv her

1) Alder. Du skal have den rigtige alder for at kunne gå på efterløn. Din efterlønsalder bliver afgjort af din fødselsdato. Fra 2014 hæves efterlønsalderen gradvist, så den i 2026 er 64 år. Herefter bliver den reguleret i forhold til udviklingen i levealderen. Efterlønsalderen er som udgangspunkt 60 år men er:

  • 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954
  • 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954
  • 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955
  • 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955
  • 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956
  • 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958
  • 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959
  • 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959

2) Rådighed. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne gå på efterløn. Hvis du har været syg inden overgangen til efterløn, kan det betyde, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis du har et efterlønsbevis, er det ikke en betingelse, at du er rask på overgangstidspunktet. Hvis du i en periode har holdt fri for egen regning, kan det betyde, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

3) Indkomstkrav. Du skal have ret til dagpenge, for at du kan gå på efterløn. Derfor skal du også opfylde indkomstkravet, dvs. have haft en indtægt på 246.924 kr. (2022) inden for de sidste tre år. I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer inden for tre år.

4) Opbrugte ydelser. Er du ledig, må du ikke have opbrugt retten til ydelser fra a-kassen. Du skal være dagpengeberettiget på det tidspunkt, hvor du får efterlønsbeviset og på det tidspunkt, hvor du overgår til efterløn. 

5) Medlemskab. Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst 30 år (med undtagelse af tilfælde, hvor du er i en overgangsordning. Kontakt os for nærmere info).

6) Efterlønsbidrag. Du skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. (med undtagelse af tilfælde, hvor du er i en overgangsordning. Kontakt os for nærmere info).

7) Bopæl. Når du skal på efterløn, skal du have bopæl i Danmark (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land, og så skal du være medlem af en dansk a-kasse. Der gælder særlige regler, hvis du har arbejdet eller været forsikret i udlandet. Hvis du arbejder i et andet EØS-land eller på Færøerne har du nemlig pligt til at lade dig forsikre i det pågældende land og melde sig ud af den danske a-kasse, men du bevarer alligevel din efterlønsret.

8) Selvstændig virksomhed. Hvis du driver, eller ønsker at drive en selvstændig virksomhed, skal du søge om tilladelse fra FTFa, inden du går på efterløn. Det kan du læse mere om her.

Hvis du driver selvstændig virksomhed, skal du enten ophøre med virksomheden eller søge om tilladelse til at fortsætte med at drive den. En betingelse for at få tilladelse til fortsat at drive din virksomhed er, at du kan sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst er på 400 timer pr. år. Derudover skal du sandsynliggøre, at indtægten (nettoomsætning fratrukket vareforbrug) ikke overstiger 80.629 kr. pr. regnskabsår (2019).

Fra 1. oktober 2018 kan du drive virksomhed uden at skulle have den godkendt hos os, så længe du ikke er CVR-registreret (eller har pligt til at være det). Har du således hverken CVR-nummer eller pligt til det, anser vi ikke din virksomhed som en selvstændig virksomhed men som en fritidsbeskæftigelse. Uanset om du har en fritidsbeskæftigelse eller en godkendt selvstændig virksomhed, så bliver dine arbejdstimer trukket fra i din efterløn.

Vær også opmærksom på at formueforvaltning, som fx indtægter fra lejemål og aktiesalg, ikke skal godkendes af os efter den 1. oktober 2018, så længe antallet af arbejdstimer, du lægger i formueforvaltningen højst er 5 timer/måned.Arbejder du i mere end 5 timer/måned, så er der ikke længere tale om formueforvaltning, men om selvstændig virksomhed eller fritidsbeskæftigelse.

Fra 1. oktober 2018 er det blevet mere enkelt for dig at dokumentere ophør med selvstændig virksomhed Du skal som udgangspunkt alene kunne dokumentere, at du er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen og hos SKAT.

Hvis du er i tvivl om, hvornår du anses som selvstændig, eller hvorvidt din aktivitet kan betragtes som fritidsbeskæftigelse eller formueforvaltning kan du læse mere her. 

Kontakt altid FTFa i god tid, inden du går på efterløn, hvis du har egen virksomhed, så du kan få at vide, om du kan drive din virksomhed videre sammen med efterlønnen.

Hvis du er beskæftiget i din ægtefælles virksomhed uden en lønaftale, betragtes din beskæftigelse som drift af selvstændig virksomhed, og FTFa skal altid godkende dette, før der kan udbetales efterløn.

VIGTIGT! Det er ikke muligt at arbejde i din ægtefælles virksomhed som lønmodtager samtidig med, at der udbetales efterløn.

Hvis du arbejder mindre end 37 timer pr. uge, har du mulighed for at få supplerende efterløn. Hvis du fx arbejder 32 timer pr. uge, kan du få efterløn i 5 timer pr. uge, sådan at du samlet set har økonomisk dækning for 37 timer pr. uge. Hvis du arbejder mere end 145,53 timer pr. måned, kan du dog ikke få supplerende efterløn, da der gælder en særlig mindsteudbetalingsregel.

Du kan først få supplerende efterløn fra den dag, du søger om det. Derfor er det vigtigt, at du sender os en ansøgning så snart, du ønsker at få supplerende efterløn. Du kan under ingen omstændigheder få supplerende efterløn med tilbagevirkende kraft, da der ikke er nogen dispensationsmuligheder i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Bemærk også, at det er dine arbejdstimer, der afgør, hvor mange skattefri præmier du optjener. En præmieportion optjenes, når du har arbejdet 481 timer. Du kan derfor optjene fuld skattefri præmie, når du arbejder 37 timer pr. uge svarende til 481 timer pr. kvartal.

Arbejder du mindre end 37 timer om ugen, vil du derfor ikke kunne optjene de maksimale 12 præmieportioner – også selvom du ikke får supplerende efterløn ved siden af eller slet ikke gør brug af efterlønnen frem til, du går på Folkepension. Der er derfor ikke nogen fordel af at lade være med at få supplerende efterløn, hvis du arbejder mindre end 37 timer pr. uge.

Snak med FTFa, hvis du arbejder mindre end 37 timer, så vi konkret kan vejlede dig om dine muligheder.

Når du har fået dit bevis, kan du overgå til efterløn. Beviset sikrer dig, at du kan gå på efterløn, selvom du på et senere tidspunkt skulle blive syg og dermed miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Du behøver derfor ikke gå på efterløn straks. Men du kan få fordele af at vente med overgangen.

Mulighed for at optjene skattefri præmier

Hvis du fortsætter med at arbejde indtil det tidspunkt, hvor der er 3 år til din folkepensionsalder, optjener du skattefri præmier. For hver 481 timer, du arbejder, optjener du 1 skattefri præmieportion. Man kan maksimalt optjene 12 præmieportioner. Læs mere om skattefri præmier her.

Mulighed for høj efterlønssats

Hvis du fortsætter med at arbejde, til du opfylder udskydelsesreglen (perioden afhænger af din alder), har du mulighed for at få op til 100% af dagpengesatsen. Herfra skal fratrækkes evt. fradrag for pensioner. Læs mere om pensionsfradrag i efterlønnen her. Går du på efterløn, inden du opfylder udskydelsesreglen, kan du alene få op til 91% af dagpengesatsen.

Når du har fået et efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele, hvis du opfylder udskydelsesreglen.

Du opfylder udskydelsesreglen, hvis du:

  • Har et efterlønsbevis
  • Venter med at gå på efterløn i en periode, som er betinget af din fødselsdato.
  • Forsat har arbejde i et omfang, som er betinget af din fødselsdato og forsikringstype.

Hvor længe du skal vente, og hvor mange timer du skal arbejde afhænger af, hvornår du er født. Se tabellen neden for.

Når du opfylder udskydelsesreglen, kan du opnå følgende fordele:

  • Højere efterløn
  • Mulighed for lempeligere pensionsfradrag, hvis du er født før 1956.
  • Skattefri præmie

Fra 1. oktober 2018 kan du bruge alle skattepligtige indtægter fra lønarbejde og selvstændig virksomhed, når indtægten fremgår af din årsopgørelse, til at opfylde udskydelsesreglen. Hvis du både har lønarbejde og selvstændig virksomhed, kan du medregne indtægten fra begge dele. 

Find dig selv i oversigten neden for og find ud af, hvor længe du mindst skal vente med at få på efterløn + antal timer du skal arbejde for at opfylde udskydelsesreglen.

Oversigt

Jeg er født før 1/1-1956:

2 år er perioden, du mindst skal vente, før du går på efterløn.
3.120 er det antal timer, du mindst skal arbejde i perioden som fuldtidsforsikret (2.496 timer som deltidsforsikret)

Jeg er født mellem 1/1-1956 og 30/6-1956:

1,5 år er perioden, du mindst skal vente, før du går på efterløn.
2.340 er det antal timer, du mindst skal arbejde i perioden som fuldtidsforsikret (1.872 timer som deltidsforsikret)

Jeg er født mellem 1/7-1956 og 31/12-1958:

1 år er perioden, du mindst skal vente, før du går på efterløn.
1.560 er det antal timer, du mindst skal arbejde i perioden som fuldtidsforsikret (1.248 timer som deltidsforsikret)

Jeg er født mellem 1/1-1959 og 30/6-1959:

Et halvt år er perioden, du mindst skal vente, før du går på efterløn.
780 er det antal timer, du mindst skal arbejde i perioden som fuldtidsforsikret (624 timer som deltidsforsikret)

Jeg er født efter 1/7-1959:

Ingen udskydelsesregel

 

OBS: Når du opfylder udskydelsesreglen, begynder du at optjene skattefri præmie – men vælger du at tage hul på din efterløn, optjener du kun præmie fra det tidspunkt, du opfylder udskydelsesreglen, og frem til du tager hul på din efterløn.

Kontakt FTFa, hvis du har spørgsmål til din efterlønsordning eller optjening af skattefri præmie.