Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

FRA LEDER TIL MEDARBEJDER

Vi hører ofte udtrykket ”en gang leder, altid leder.” Det er som om, det er mere naturligt at gå fra medarbejder til leder end den anden vej.

Men du kan med stor succes også skifte dit lederjob ud med et job som medarbejder, hvis det er det, du ønsker. Her er nogle af de ting, du skal være opmærksom på:

Gør arbejdsgiveren tryg

I mange tilfælde vil arbejdsgiveren forvente, at du gerne vil være leder igen. Med andre ord kan arbejdsgiveren blive bekymret for din ledererfaring. Derfor er det din opgave at gøre arbejdsgiveren tryg ved at være åben om og fortælle, kort, præcist og overbevisende, at du har udlevet dine lederambitioner og har truffet et bevidst valg om en ny start.

Fremhæv lysten til igen at være ”hands on”

Sæt fokus på den positive side af dit valg, hvor du glæder dig til et job, hvor du igen arbejder med konkrete, praktiske opgaver. Om nødvendigt kan du sige, at du er bevidst om, at du lægger det overordnede ansvar fra dig.

Skriv ikke en masse om din ledelseserfaring

Du skal i din ansøgning og cv passe på med at bruge meget plads på at beskrive din ledelseserfaring. Fortæl i stedet hvad du kan tilbyde i forhold til det konkrete job, ligesom dit cv skal vise de erfaringer, der er relevante for jobbet. Få gode råd til dit cv og se eksempler her.

Brug dit netværk eller ring til arbejdsgiveren

Ring fx til en tidligere kollega som er ansat i den branche, du gerne vil arbejde i. Du kan også ringe til arbejdsgiveren for at få mere at vide om jobbet. Kontakten til arbejdsgiveren kan også give dig mulighed for at vise din motivation for jobbet og allerede her aflive eventuelle bekymringer, som kan sortere dig fra. Forbered konkrete spørgsmål du vil have svar på, inden du ringer. Læs mere om netværk her.

Et alternativ til skiftet fra leder til medarbejder er at gå konsulentvejen, hvor du udfører opgaver for forskellige virksomheder og bruger din erfaring til det. Her kan du læse mere om hvad det vil sige at være selvstændig og hvad du kan bruge os, som a-kasse, til i den forbindelse.

FTFa LØNSIKRING

Med en lønsikring kan du sikre din økonomi og opretholde din levestandard, hvis du skulle miste dit job.

Prøv vores lønsikringsberegner og lær mere om fordelene ved FTFa lønsikring.

Alt om lønsikring

KONTAKT KARRIERERÅDGIVERNE

- og få gratis coaching.

Vi kender dit fagområde og dine karrieremuligheder, fordi vi samarbejder med en lang række faglige organsationer og virksomheder.

Ring på telefon 70 13 13 12 eller book en samtale via Tast Selv.

Book os her via Tast Selv