DU SKAL IKKE SKAMME DIG OVER AT VÆRE LEDIG

Måske kender du følelsen: Du har en knude i maven. Du rødmer eller har en indre uro, hvor du måske bebrejder dig selv for den situation, du er i. Måske trækker du dig fra sociale arrangementer, fordi du slet ikke har lyst til at tale om det, som vi herhjemme meget ofte spørger hinanden om: Hvad laver du så?

For hvad svarer du, hvis du ikke har et arbejde?

I foråret spurgte FTFa de ledige medlemmer, om de skammer sig over ikke at have et arbejde. 17 procent af de adspurgte oplever følelsen af skam hele tiden eller ofte, mens 23 procent oplever følelsen af og til.

”Det kommer faktisk ikke bag på mig, at så mange oplever skam. Det er sjældent, at vores medlemmer taler om følelsen af skam, men som jobsøgende er de i en udsat position. Uvisheden over, hvornår de lander jobbet kombineret de afslag, der kommer, kan være svært ikke at tage personligt,” siger Bettina Drange, der er jobrådgiver hos FTFa, og uddyber:

”Dertil kommer de mange spørgsmål fra familie og venner om, hvordan det går. Og det kan være svært at svare på, når der ikke er sket noget siden sidst, de spurgte. Når jeg i mine samtaler spørger om, hvordan det går med jobsøgningen, er svaret ofte, at det går godt, men spørger jeg dybere ind, viser der sig ofte en frustration over, at de ikke kommer til samtale og sågar ikke hører noget fra de virksomheder, hvor de har søgt job.”

Men skal vi skamme os over at være ledige? Det har psykolog og lektor i socialpsykologi og arbejdsliv Sabina Pultz et klart svar på:

”Nej, det skal vi ikke. Vi oplever stort set alle sammen at være ledige i en periode i løbet af vores arbejdsliv. Det betyder ikke, at vi har gjort noget forkert, men er snarere et udtryk for, at vi har et dynamisk arbejdsmarked,” understreger Sabina Pultz.

Hun forsker i arbejdsløse og er optaget af, hvad det vil sige at være marginaliseret på arbejdsmarkedet og af at forstå, hvordan politik og psykologi er viklet ind i hinanden. Det er nemlig lige dér, at vi finder forklaringen på, hvorfor nogle af os skammer os over at være ledige.

Følelsen af skam kommer ikke kun indefra, den er også foranlediget af politiske og kulturelle forståelser og betingelser. I nogle lande er det ikke det samme maskefald at være arbejdsløs, som det er herhjemme. Sabina Pultz

Hun uddyber:

”Skam hænger sammen med tildeling af status. Herhjemme er værdighed og status særligt tillagt lønnet arbejde. Man tænker ikke over til daglig, hvilke værdisystemer, der ligger til grund for, hvordan vi forstår status i vores samfund og hverdagsliv. Det er først, når man står i de marginaliserede situationer fx som ledig, at man mærker dét værdisystem, og hvad det egentlig gør ved ens selvforståelse.”

Dog er det ikke alle, der skammer sig over at være ledige. 22 procent af de adspurgte i undersøgelsen oplever det sjældent, og 35 procent har aldrig oplevet skam i forbindelse med ledighed.

”Årsagen til at nogle føler skam og andre ikke gør skyldes, at nogle af os er mere sensitive overfor de normer, der er i samfundet fx at værdighed og status er linket til lønnet arbejde. På andre praller det stort set af,” forklarer Sabina Pultz.

Arbejdet er en stor del af vores identitet 

De ledige medlemmer binder en stor del af deres identitet op på deres arbejde. I undersøgelsen svarer 73 procent, at deres arbejde er meget vigtigt eller vigtigt for, hvem de er som person.

”Vores arbejde er tæt knyttet til vores identitet og selvforståelse. Vi er det værste land i verden til at starte en samtale med ”hvad laver du så?” Det er kun et problem for dem, der ikke har et arbejde, men det er en snæver forståelse af, hvad der er interessant at tale om, og hvad der er noget værd,” siger Sabina Pultz.

Det er også derfor, at en af konsekvenserne ved at føle skam kan blive, at man trækker sig fra sociale arrangementer.

”Føler du dig skamfuld som ledig, så er du mere tilbøjelig til at isolere dig socialt. Nogle forsøger endda at skjule overfor sine venner og familie, at de formelt set er ledige,” forklarer hun. 

Find mening i andet end jobsøgning

Selvom følelsen af skam ifølge Sabina Pultz er betinget af de værdier og strukturer, der er i vores samfund, så er der heldigvis noget, vi selv kan gøre for at ryste skam-følelsen af os.

Sabina Pultz peger på to ting: At være bevidst om det politiske og kulturelle pres, hvor vi tillægger lønnet arbejde status og tale højt om skammen, samt at forblive i kontakt med vores faglige identitet fx gennem kompetenceudvikling.

”God medicin mod skam er at være kritisk overfor værdisystemet og stille spørgsmålstegn ved, hvorfor du egentlig føler skam,” siger hun og slutter af:

”Noget, der også virker mod skam, er, når ledige kompetenceudvikler sig, fordi det minder én om, at ”nå ja jeg er jo stadigvæk fx ingeniør – også selvom jeg ikke lige har jobbet til at underbygge det lige nu”. Din evne til at finde mening i andet end selve jobsøgning er nemlig vigtig. Du kan fx bruge tid på frivilligt arbejde eller på at være noget for andre. Det handler om at finde glæde andre steder.”

Hos FTFa møder du job- og karriererådgivere, der alle kan hjælpe dig med netop at fremhæve dine kompetencer. Kompetencerne har du nemlig med dig, uanset om du i øjeblikket har et job eller ej. Du kan også få inspiration til at beskrive dine personlige og faglige kompetencer på jobmakker.dk.

Tema: Hvorfor sætter vi fokus på skam?

I FTFa ved vi godt, at jobbet betyder meget for dig. Og det kan ramme hårdt, når du mister det. Skam er en af de ting, der rør sig hos nogle af medlemmerne. Det er vores opgave sammen med dig at minde om og fremhæve alle dine kompetencer, du har med dig, uanset om du har et arbejde eller ej. Vi er med dig i dit arbejdsliv uanset, om du springer opad, til siden eller ind i noget helt nyt. Det er derfor vi siger, du er mere end dit job.

Følg med på @merendjobbet på Instagram

På billedet: Sabina Pultz, psykolog og lektor i socialpsykologi og arbejdsliv.