Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

FTFa TABER SAG OM DAGPENGE TIL MEDLEMMER, DER BOR UDEN FOR DANMARK

De danske myndigheder (Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring) har den 3. juli 2020 afgjort, at medlemmer, der bor i et andet EU-land, og som tager orlov eller vælger en opsigelse fra SAS ikke kan få dagpenge i Danmark.

Faglige organisationer - 06. juli 2020 - Lene Søemod

Bor man derfor fx i Sverige eller Norge skal man kontakte sit hjemlands myndigheder for at søge om dagpenge – også selvom man har været medlem af en dansk a-kasse, mens man har været ansat i SAS.

Det betyder, at FTFa ikke har andet valg end at give afslag til de ca. 200 medlemmer, der har søgt om dagpenge – også selvom vi og en række af de største a-kasser i Danmark er helt uenige i afgørelsen, som vi mener strider mod de fælles EU-retlige regler om social sikring.

”Vi er meget overraskede og skuffede over beslutningen, der rammer medlemmerne urimeligt hårdt. Efter at være blevet sendt på orlov i op til 2 år uden løn fra SAS, skal de nu opleve, at de ikke kan få noget som helst fra den a-kasse, som de har betalt til i Danmark – selvom de stadig har en kontrakt med SAS. Det, synes vi, er helt urimeligt”, siger Lars Toft Simonsen, der er juridisk chef i FTFa.

FTFa er allerede nu gået sammen med fagforeningen CAU, der organiserer de fleste af vores medlemmer i SAS, om straks at rejse sagen over for beskæftigelsesministeren. A-kassernes brancheorganisation Danske A-kasser er også gået ind i sagen.

Du kan læse udtalelsen fra CKA her.

FLERE RELATEREDE NYHEDER OG CASE HISTORIER

Læs mere nyheder om samme emne. Her er et udpluk...