SÅDAN BLIVER DU EN BEDRE NETVÆRKER

Denne artikel har tidligere været publiceret d. 30/11-2017

”Vil du have nyt arbejde? Så skal du altså bruge dit netværk”. Netværk har på rekordtid fundet vej ind i vores ordforråd. Nogle føler sig på udebane, mens andre har det som fisk i vandet. Uanset om vi er novicer eller netværkshajer, kan vi, ifølge netværksekspert Susie Lynge, alle sammen udvikle os og blive bedre netværkere.

Fordom #1: De er svært at bede om tjenester

At netværk er en ”tjenestebank”, som du kan trække på, er kun den halve sandhed. For Susie Lynge handler netværk først og fremmest om at spille hinanden gode, så vi sammen kan opnå ting hurtigere og bedre, end hvis vi stod alene. Din viden og erfaring udgør 50 % af relationerne. For at opbygge et godt netværk bør du starte med at finde ud af, hvad du kan byde ind med af hjælp, råd og viden. Når du har styr på det, så læg ekstra mærke til, hvor du kan tilbyde din hjælp til venner, kolleger og bekendte.

Start sneboldeffekten

”Når du hjælper andre folk, så starter du en snebold-effekt, hvor de får lyst til at hjælpe dig en anden gang. Så det er en udbredt misforståelse, at netværk kun handler om at bede om tjenester – det handler først og fremmest om at give,” siger Susie Lynge, der minder om, at det bliver mindre grænseoverskridende at få hjælp, når du selv har bidraget.

Du kommer dog formentlig ikke udenom at flytte dine grænser lidt, for det kan være sårbart at have brug for råd eller hjælp.

Fordom #2: Netværk foregår til konferencer

Langt de fleste af os har en hverdag, som foregår langt væk fra konferencer og seminarer. Og det er ikke nogen ulempe, fortæller Susie Lynge:

”Jeg oplever, at mange har en opfattelse af, at netværk er en”klub”, som man enten er en del af eller ej. I virkeligheden er vores arbejdsplads ofte det mest oplagte sted at netværke”.

Når vi netværker, viser undersøgelser, at vi instinktivt går efter at netværke med folk fra vores egen branche og tit mennesker, der ligner os selv. Ofte er der dog også folk i andre job eller afdelinger, som ligger inde med nyttig viden.

I følge Susie Lynge har vi i gns. mellem 1500-3000 forbindelser til folk, vi kender i større eller mindre grad – også kaldet tætte og perifere forbindelser. Susie Lynge anbefaler, at vi koncentrerer os om at pleje vores perifere forbindelser, fordi der her er det største uudnyttede potentiale.

Find dine superkontakter

Virker det uoverskueligt at holde styr på alle dine kontakter? Så råder Susie Lynge til, at du overvejer, hvad du har brug for i dit netværk og derefter laver en liste over dine ’superkontakter’.

”Superkontakter er folk, der enten inspirerer dig fagligt eller personligt, og så er det ’connectere’, altså folk der har mange kontakter. Når du har din liste over superkontakter, så ved du, hvilke relationer du bør koncentrere dig om, så det er en god måde at komme i gang på,” siger hun.

Susie Lynge oplever, at folk kan have en forestilling om, at netværk kun handler om kaffeaftaler.

”Det er fuldkommen urealistisk at skulle mødes med så mange mennesker. Ofte kan meget mindre gøre det. Skriv en mail, send en hilsen på de sociale medier eller giv et kort opkald,” forklarer hun og fortsætter:

”Netværk er ofte nemmest at give sig i kast med, hvis du tænker på det som små positive påvirkninger – det har vi alle sammen både tid til og mulighed for”.

Fordom #3: Andres netværk er bedre end mit

I sit arbejde støder Susie Lynge nogle gange på mennesker, der på forhånd har dømt sit netværk ude. Det, Susie Lynge i virkeligheden oplever som vores største stopklods, er, at vi skal øve os i at sætte vores netværk i spil.

”Vi har et netværk, der er langt bedre, end vi går og tror. Men et godt netværk kræver altså, at vi husker at give noget af os selv. På den måde giver vi folk muligheden for at vide, hvem vi er, og hvad vi kan,” siger Susie Lynge og påpeger:

”Den største forskel på folks netværk er oftest ikke, hvem de kender, men hvor gode de har været til at pleje kontakten."

Hold netværket varmt

Hun oplever, at vi kan blive langt bedre til at gøde jorden inden, vi står og har brug for en tjeneste:

”Stil dig selv til rådighed for dit netværk, inden du fx har brug for hjælp til at finde et nyt job. At netværke er lidt ligesom at smede jern – det er vanskeligt at arbejde med, når det er koldt, og det tager lang tid at varme op og få smidigt. Hvis vi i stedet holder vores kontakter varme over en årrække, så gør vi i virkelighedenos selv en tjeneste, til når vi en dag har brug for hjælp,” fortæller Susie Lynge.

Fordom #4: Netværk er for udadvendte mennesker

”Det er nok den fordom, jeg er stødt allermest på – og det er smadderærgerligt, fordi det slet ikke forholder sig sådan,” siger Susie Lynge og uddyber:

”Det bunder måske i en forestilling om, at der er én rigtig måde at netværke på, men folk skal huske at have sig selv med og indgå i relationerne på deres egen måde. Det handler i bund og grund om at være den bedste udgave af sig selv i mødet med andre.”

For Susie Lynge er netværkspleje en mulighed for personlig udvikling, og det kræver, at vi tør stille os selv udfordringer, som i starten føles uvante for os. Har du en udadvendt personlighed, kan du udfordre dig selv til at lytte mere intenst, når folk taler.

”Nogle udadvendte mennesker kan komme til at tro, at de har helt styr på at netværke. Men det kan være, at de kunne få et endnu bedre netværk, hvis de begynder at stille flere spørgsmål eller øver sig i fordybelse,” anbefaler Susie Lynge.

I hendes optik kan introverte mennesker være stærke netværkere:

”Nogle indadvendte mennesker får rigtig meget ud af deres netværk, fordi de er enormt gode til at holde stærke kontakter. Det, de derfor kan øve sig i, er at udvide netværket lidt, eller at tage kontakt til fremmede mennesker,” forklarer hun.

Det bedste råd er dog til os alle, idet Susie Lynge minder om, at:

”Det vigtigste er, at vi sætter os realistiske mål, som vi føler er svære men opnåelige.”