Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

HJÆLP! JEG ER NERVØS TIL JOBSAMTALEN

Tre hurtige til psykolog Camilla Karmark om, hvordan du undgår at blive alt for nervøs til jobsamtalen.

Jobsøgning - 09. juni 2017 - Camilla Bech Hornung

Hvad gør jeg med alle bekymringerne?

Er du meget nervøs for samtalen, kan du nå at gruble i mange timer. Men du vinder aldrig noget ved at gå og gruble – det gør dig ikke bedre forberedt og er blot med til at dræne dig. Derfor skal du øve dig i at give dine bekymringstanker mindre opmærksomhed. Når en bekymringstanke kommer, så forestil dig, at det er ligesom en telefon, der ringer. Du vælger ikke at tage den. Efter noget tid holder den måske op med at ringe – og selv hvis den fortsat ringer, så kan du godt vælge at zoome ud fra bekymringstanken og vende din opmærksomhed tilbage på det, du var i gang med.

Hvordan zoomer jeg ud?

Vend din opmærksomheden mod nuet og den situation, du befinder dig i. Hvis du er ude at cykle, så læg mærke til dine omgivelser. Er du sammen med andre, så vend fokus mod dem. Står du og laver mad, så giv madlavningen din opmærksomhed. Ambitionsniveauet skal ikke være, at bekymringerne fuldstændig forsvinder og at “telefonen”helt stopper med at ringe - men acceptér blot, at den ringer og vend opmærksomheden mod nuet. Hvis angstniveauet er højt lige op til jobsamtalen, kan du også give din hjerne små opgaver, så den bliver afledt fra bekymringstankerne. Spørg fx dig selv: ”Hvad kan jeg få øje på?”eller ”hvor mange røde ting er der i rummet?”

Jeg har ondt i maven, lige inden jeg skal ind

Sommerfugle i maven, svedige håndflader, hjertebankenog dårlig mave er ofte en del af pakken. Så du skal ikke bekymre dig om det, for så er du med til at øge fokus på det. Det er også helt naturligt, hvis du ikke kan tage dybe indåndinger lige inden, du skal ind. Din krop og nervesystem har det nemlig som om, der står en løve foran dig. De kropslige symptomer regulerer sig igen, når jobsamtalen er overstået.

FLERE RELATEREDE NYHEDER OG CASE HISTORIER

Læs mere nyheder om samme emne. Her er et udpluk...