Vil du have dit produkt eller ydelse ud over rampen, skal du have styr på din markedsføring eller alliere dig med nogen, der har. Markedsføring en en diciplin i sig selv. Her åbner vi derfor kun døren lidt på klem, så du selv kan arbejde videre med markedsføring, når din virksomhed er klar til det. Søgemaskineoptimering (SEO) er fx et af de fokuspunkter, som du bør arbejde med, hvis du vil have en chance for at kunderne finder dit produkt, når de søger på Google.
I langt de fleste tilfælde er markedsføring en kombination af betalt markedsføring og brug af gratis, men tidskrævende kanaler. Til at starte med er det godt at have overblik over de platforme, du kan bruge i din markedsføring. Vi typisk skelner mellem tre typer af medier:
Owned media:
Det er de medier, du selv ejer. Fx din hjemmeside, webshop, din blog, tryksager og dit nyhedsbrev.
Paid media:
Det er andres medier dvs. at du skal betale penge for at være synlig. Fx hvis du køber en annonce i en avis/magasin. Sociale medier bevæger sig i krydsfeltet, da det i bund og grund er gratis at have fx en facebookside og dele opslag, mens det kræver annoncekroner for at nå bredt ud med dit indhold fx gennem købte adwords.
Earned media:
Earned media er gratis omtale og lægger sig op ad den traditionelle mund-til-mund omtale. Det er ofte en effektiv form for markedsføring, til gengæld tager den lang tid at opbygge og du kan ikke "kontrollere", hvordan dit produkt brandes. Anmeldelser af dit produkt er et eksempel på earned media.
Planlæg din markedsføring
Lav en plan for, hvordan din markedsføring skal se ud i løbet af et år. Lav fx et årshjul, hvor du tager højde for årstider, mærkedage, kampagner, arrangementer osv. I årshjulet kan du fx notere, hvor ofte du sender nyhedsbreve ud, deler indhold på de sociale medier, hvornår du deltager i messer og netværksmøder mm. Dit årshjul kan du fint lave i Word, Excel eller i din kalender.
- Kend det gode tidspunkt
Undersøg hvornår dine kunder typisk bruger dine ydelser - er det fx omkring juletid eller i op til sommerferien at kunderne er særligt interesseret i dit produkt. Hvornår læser de typisk dine nyhedsbreve på mail? Og på hvilket tidspunkt på dagen er de oftest aktiv på de sociale medier? Brug fx Google Analytics til at blive kolgere på, hvordan dine besøgende færdes på din hjemmeside.