FRA SKOLEBÆNKEN TIL STÅLGIRAFFER, SLIPS OG TANDSMIL

Jan Lund, Tessa Grange og Ignas Dukynas har en ting til fælles: De har alle fornyligt sat deres underskrift på kontrakten til deres første rigtige job. Men hvordan kom jobbet i hus? Hvad er den største omvæltning? Og hvilke gode råd har de til dig, der snart skal skifte studiebøgerne ud med en 37 timers arbejdsuge?

”Jeg troede, at mit første job skulle være på en tegnestue. Sådan gik det ikke. I dag står jeg på byggepladsen og leder arbejdet. Det var nemlig den jobmulighed, der åbnede sig på baggrund af mit netværk og praktikforløb,” siger Jan Lund.

Tandplejer Tessa Grange brugte andre metoder. Inden for hendes branche kan man nemlig uploade sit cv på dentaljob.dk.”Der gik ikke længe, før jeg blev kontaktet af min arbejdsgiver og inviteret til jobsamtale,” fortæller Tessa Grange, der stod med eksamensbeviset i hånden i juni og allerede i august havde fast job.

Flyttede efter jobbet

Tessa Grange pendler to timer hver dag. Og er overbevist om, at det er en fordel, hvis man som nyuddannet ikke er geografisk forskrækket. Det kan Ignas Dukynas tale med om.

”Da jeg blev færdig på Syddansk Universitet indså jeg hurtigt, at mine jobmuligheder hos internationale virksomheder ikke var i Odense men i København. Derfor flyttede jeg. Og det har jeg ikke fortrudt,” siger Ignas Dukynas, der i 2013 stod som nyuddannet cand.merc. For ham tog det noget længere tid at lande det første job. Men i august sidste år bandt han slipset og satte sig bag skrivebordet hos Deloitte Danmark, hvor han bl.a. arbejder med Business Intelligence implementeringer.

”Min udfordring var, at jeg hverken havde relevant erhvervserfaring eller kunne tale dansk. Det første år, jeg var ledig, sendte jeg håbefuldt en masse ansøgninger af sted. Men uden held. Det var hårdt for mit selvværd. Jeg indså, at jeg manglede erfaring. Derfor søgte jeg i stedet virksomhedspraktik. Og det gav pote. Jeg kom i virksomhedspraktik hos tre forskellige virksomheder, og jeg begyndte til dansk undervisning,” forklarer han og fortsætter:

”Min bedste anbefaling er, at få erfaring under studiet, så man kan omsætte teori til praksis.”

Nu er det mig, der har ansvaret

Med arbejde følger ansvar.

”Det er både spændende, fedt og en smule angstprovokerende, selvstændigt at stå med ansvaret ved mine patienters eftersyn. Jeg vil hjælpe dem på den bedst mulige måde, og må ikke overse noget. Det er nok den største forskel fra studielivet,” siger Tessa Grange.

Det kan Jan Lund nikke genkendende til.

”Det værste, der kunne ske på studiet, var, at jeg fik en dårlig karakter. Nu er det ikke kun mig selv, det går ud over – går noget galt, kan det have store økonomiske konsekvenser.”

Og når hverdagen på byggepladsen byder på stilladser og stålgiraffer kombineret med koordinering af VVS’ere, underentreprenører, elektrikere og tømrere, så er det vigtigt at få prioriteret sine opgaver.

”Det tror jeg faktisk er et råd, de fleste kan bruge. For mig er prioritering og forventningsafstemning vigtigt. På den måde er det lettere for mig at gøre mine arbejdsopgaver færdige én for én, så jeg ikke pludselig står med en masse halve opgaver, som folk rykker mig for,” forklarer han.

Farvel til fleksibilitet

Med kontrakten ryger også fleksibiliteten. Både for Ignas, Tessa og Jan er deres uge langt mere skemalagt i dag. Og de er trætte, når de har fri.

”Til gengæld har jeg fri, når jeg har fri. Og jeg har ikke længere kronisk dårlig samvittighed over, at jeg ikke havde læst nok op til eksamen,” siger Tessa Grange.

Husk det personlige
Tessa Grange husker altid at spørge kollegerne om, hvordan deres weekend har været, når hun mandag morgen kvart i otte starter røgtenapparatet på klinikken.

”Da jeg startede, var jeg meget fokuseret på det faglige, og at jeg gjorde tingene rigtigt. Det er naturligvis stadig vigtigt, men et godt råd er, at man også skal huske det personlige. Spørg fx ind til dine kollegers weekendplaner. Jo hurtigere, I kommer ind på livet af hinanden, jo nemmere bliver det at samarbejde,” siger Tessa Grange.