Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

BRUG UENIGHED KONSTRUKTIVT

Uenighed opstår i alle grupper fx om det faglige indhold eller om processen. Uenighed kan være rigtig godt, når du og din gruppe forstår at arbejde med den konstruktivt.

Gruppearbejde - FTFa

Brug rådene, når du arbejder i din gruppe eller i din praktik. Nogle steder kan man allerede i praktikperioden komme ud for konflikter med kunder eller kolleger.

1. Lyt

Start altid med at lytte og vent med at tale. Lyt til, hvad din medstuderede gerne vil have ændret og hvorfor. Lyt ind til om der faktisk er nogle gode faglige begrundelser bag kommentarerne, som giver mening.

2. Anerkend

Anerkend at I ser forskelligt på det og prøv at forstå, hvor din modpart ”kommer fra”, rent fagligt. Denne anerkendelse vil typiske kunne modvirke en eskalering af uenigheden. Anerkend den anden for at bringe et andet perspektiv til bordet.

3. Indgå kompromis

Prøv mærk efter, om der er noget af det, som din modpart siger, du kan leve med. Hvis der er, så grib den bold og se om ikke I kan mødes på midten, hvor I begge giver jer lidt. At få sin vilje er ikke nødvendigvis det mest lærerige for dig, eller det bedste for projektet.

4. Alternativer

Kan I ikke indgå et kompromis, så søg efter alternative løsninger. Et alternativ kunne være at søge sparring hos fx andre projektgrupper eller jeres underviser. Eller forsøge i fællesskab at lav en helt ny løsning.Uenighed er en drivkraft, som du og din gruppe skal værdsætte. Grupper, som er fagligt uenige, er ofte gode til at få flere perspektiver med i deres opgaver. Deres produkter er ofte mere nytænkende, og de kommer ofte længere med deres opgaver. Dog kan uenigheden også være så stor, at det ender i en decideret konflikt. Det er aldrig ønsket. Men skulle det ske, kan du læse mere i vores artikel om emnet.

Kilde: LAIA-modellen