NU KAN MEDLEMMER UNDER UDDANNELSE PÅ +30 ÅR FÅ GRATIS MEDLEMSKAB

Fra den 1. januar 2025 træder nye regler i kraft, som gør det muligt for medlemmer over 30 år at få gratis medlemskab af a-kassen, hvis de er under uddannelse eller er elever. De nye regler er en del af Finanslovsaftalen for 2025 og skaber forbedrede vilkår for vores medlemmer.

Studerende - 12. december 2024 - Sofie Fast

Hvad indebærer de nye regler?

Fra 1. januar 2025 gælder følgende:

  • Gratis medlemskab for medlemmer over 30 år: Hvis du er i gang med en uddannelse eller er elev, kan du få gratis medlemskab.
  • Ingen krav om efterlønsbidrag: Det er ikke længere nødvendigt at betale efterlønsbidrag for at få gratis medlemskab.
  • Ens indtægtsloft for alle: Indtægtsloftet for gratis medlemskab gælder nu også for elever og er sat til 305.420 kr. årligt (25.452 kr. om måneden) i 2025.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du er over 30 år og i uddannelse, skal du fra 2025 ikke længere betale kontingent til a-kassen.

Du skal ikke selv gøre noget. Vi er allerede i fuld gang med at stoppe opkrævningen af kontingent for 1. kvartal 2025 for de medlemmer, der er over 30 år, er i uddannelse og ikke havde ret til gratis medlemskab i 2024.

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om, hvad reglerne betyder for dig? Kontakt os på tlf. 70 13 13 12, så hjælper vi dig videre.

 

FLERE RELATEREDE NYHEDER OG CASE HISTORIER

Læs mere nyheder om samme emne. Her er et udpluk...