GOD NOTATTEKNIK MED MIND-MAPPING
Notater skriver du til dig selv. Det vigtigste ved en god notatteknik er derfor, at du kan finde rundt i dem. Lær hvordan du laver gode noter til fagtekster, du læser for første gang, så du får overblik over de væsentligste pointer og nøgleord.
Studieteknik - FTFa
Når du skal lære nye emner at kende, bliver du præsenteret for en masse ny litteratur både af underviseren og som pensumtekster. For at lære stoffet at kende – og huske dem – tager vi oftest notater. Men hvorfor er notater en god ide?
Gode notater bygger på gentagelse
Grundidéen med at tage notater er, at du kommer igennem stoffet flere gange, gentagelse er det vigtigste, når du skal lære noget nyt. Det er også derfor, at din underviser beder dig læse en tekst, og måske gennemgår den samme tekst til undervisningen. Det øger din chance for at huske og lære indholdet.
Mindmapping som notatteknik
Mindmapping er en god notatteknik, når du møder nyt stof for første gang, fordi den tydeliggører sammenhængene mellem centrale nøgleord, tilknyttede begreber og informationer. Mindmaps strukturerer informationer i hiearkier på samme måde, som din hjerne strukturerer informationer på.
Samtidig lægger mindmaps op til brug af tegninger, og vores hjerne er suveræn til at bearbejde, lagre og genkalde billeder. Det er meget lettere og hurtigere for hjernen at lagre og genkalde billeder end ord.
Sådan laver du et mindmap
- Tag et stort blankt stykke papir og en masse forskellige farvepenne
- Skriv emnet i midten på papiret. Eller tegn emnet i midten, hvis du kan
- Tegn linjer ud til forskellige undergrupper – og brug gerne forskellige farver
- Skriv nøgleord på undergrupperne og lad dem fordele sig i nye undergrupper
- Visualiser alt, hvad du kan f.eks. med symboler og illustrationer
- Prøv at begrænse nøgleord til at være 1-2 pr. linje
- Tegn pile imellem de forskellige grene af informationer, hvis de hænger sammen