Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

VI HAR ET TÆT SAMARBEJDE MED 58 FAGFORENINGER

I FTFa lægger vi stor vægt på vores tætte relation med alle de fagforeninger, vi samarbejder med.

Vi tror på, at samarbejdet er en fordel for både FTFa og fagforeningerne, da vi kan stå stærkere, når vi arbejder sammen.

En af de ting vi samarbejder om er at sikre vores fælles medlemmer får den rette vejledning og information uanset hvilken situation de står i.

Vi møder fx medlemmer, der spørger til dagpengereglerne, og medlemmer der har brug for at tale med en socialrådgiver. Når det sker henviser fagforeningerne ofte til os, fordi de ved, at vi har svar på råd.

Omvendt er fagforeningerne gode til at dele ud af deres branchekendskab. Den viden gør at vi hurtigere kan hjælpe vores medlemmer videre i deres arbejdsliv.

Vi samarbejder også om at tilbyde opsagte medlemmer en tidlig indsats, allerede i opsigelsesperioden. Du kan læse mere om tilbuddet her.

VI FAVNER BREDT

Samarbejdet med de mange fagforeninger gør, at vi har et stort kendskab til, hvad der rører sig i de forskellige brancher på det danske arbejdsmarked. Vores viden og erfaring spænder vidt fra fx samarbejde med Kost og Ernæringsforbundet til Dansk Socialrådgiverforening, fra Finansforbundet til Kontruktørforeningen.

Derudover samarbejder vi også med mindre organisationer, der giver os viden om, hvad det betyder at arbejde indenfor mindre brancher og mere nicheprægede arbejdsområder. Det kan fx være indenfor de kunstneriske fag eller indenfor kirkegårdsarbejde, kordegne, bandagister, inseminører og mange flere.

Se alle 58 fagforeninger vi samarbejder med her >>
 

Vi samarbejder med de faglige organisationer om:

  • socialrådgivning og juridiske emner
  • partnerskabsaftaler
  • netværk
  • hovedbestyrelsesarbejde
  • videndeling om dagpengeregler
  • medlemsstatistik
  • virksomhedssamarbejde - fx ved massefyringer