GUIDE TIL DIG DER OVERVEJER EFTERLØN

Uanset om du overvejer at gå på efterløn, eller om du allerede har besluttet dig for at gå på efterløn, så er der nogle regler og betingelser, som er gode at sætte sig ind i.

Herunder har vi fremhævet fem punkter, der i første omgang er vigtige, at du sætter dig ind i.

1. Først og fremmest skal du finde ud af, om du opfylder kravene til at kunne gå på efterløn. Se kravene her

2. Hold øje med dit efterlønsbevis. FTFa sender et efterlønsbevis til dig, når du har ret til at gå på efterløn. Beviset sikrer, at du ikke mister retten til at overgå til efterløn, selvom du eksempelvis ikke på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du behøver ikke gå på efterløn, når du modtager efterlønsbeviset. 

3. Send os en ansøgning, hvis du vil gå på efterløn. Også selvom du har modtaget et efterlønsbevis. Du kan nemlig først kan få efterløn, når vi har modtaget ansøgningen. Sørg for at vi modtager din ansøgning senest den dag, hvor du ønsker efterløn fra. Dog anbefaler vi, at du tidligst sender din ansøgning om efterløn 1 måned før forventet efterlønsret. Du kan udfylde og sende ansøgningen via vores Tast selv-løsning her.

4. Har du tanker om at arbejde samtidig med at du modtager efterløn, så læs dig ind på, hvad det betyder for din situation. Efterløn behøver nemlig ikke at være det samme som et farvel til arbejdsmarkedet. Læs mere om reglerne for arbejde og efterløn her.

5. Vil du til udlandet imens du er på efterløn, eller har du arbejdet i udlandet og ønsker at modtage efterløn, er der visse regler, du skal forholde dig til. Læs mere om disse regler her

SÅDAN BEREGNER DU DIN EFTERLØN

SÅDAN BEREGNER DU DIN EFTERLØN

Er du nysgerrig efter at vide, hvor meget du vil kunne få i efterløn, hvis du en dag går fra? Så skal du gennem to trin:

  1. Du skal hente din pensionsrapport på pensionsinfo.dk
  2. Du skal beregne din efterlønssats på efterloensberegner.dk

Efterloensberegner.dk er det mest nøjagtige værktøj til beregning af din efterløn, indtil efterlønsbeviset laves.

KONTAKT OS

Chat med os ved at bruge chatten i nederste højre hjørne af skærmen. Eller ring til os på tlf. 7013 1312
SE HER HVORNÅR DET ER BEDST AT RINGE TIL OS
top

Afspiller nu: