DAGPENGE KARANTÆNE

Når du bliver pålagt karantæne, betyder det, at du i en periode ikke kan modtage dagpenge fra din a kasse. Karantænen varer normalt tre uger (111 timer for fuldtidsforsikrede, 90 timer for deltidsforsikrede) og kan blive pålagt, hvis du selv siger dit arbejde op, tager orlov eller afviser et anvist job fra jobcentret. Dette kaldes selvforskyldt ledighed. Karantæne kan også opstå, hvis du bliver afskediget på grund af forhold, der skyldes dig selv, såsom tyveri eller alkohol i arbejdstiden.
 
Der er enkelte undtagelser, hvor en opsigelse ikke medfører karantæne, hvis den anerkendes som gyldig. Karantænen afvikles kun på dage, hvor du har ret til dagpenge eller feriedagpenge, og hvis den ikke er afviklet inden for tre måneder, bortfalder den.
 
Nedenfor kan du få yderligere information og svar på dine spørgsmål om karantæne.
 

Der er flere situationer, hvor du kan risikere at få karantæne:

Du siger dit job op

Du får karantæne, hvis du uden en lovgyldig grund afviser et tilbud om arbejde eller aktivering. Du får også karantæne, hvis du selv siger dit job op uden at have en lovgyldig grund til det.

Karantænen er en periode på 3 uger (svarende til 111 timer), hvor du ikke får dagpenge. Karantænen er effektiv – og det betyder helt konkret, at den udelukkende bliver afviklet på dage, hvor du i forvejen har ret til dagpenge eller feriedagpenge. Hvis du holder ferie med feriegodtgørelse eller ferie for egen regning, skubbes karantænen, så den først afvikles, når du igen får ydelser fra a-kassen. Hvis der går 3 måneder, uden at du har fået afviklet din karantæne, bortfalder den.

Det er meget vigtigt, at du altid kontakter FTFa, inden du afslår et tilbud eller opsiger dit job, så vi kan vejlede dig om mulighederne. Det er som udgangspunkt ikke lovgyldig grund, at du opsiger dit job pga. af en dårlig chef, stort arbejdspres eller forflytning til andre opgaver eller arbejdssteder m.v.

Din arbejdsgiver opsiger dig

Får du en opsigelse af din arbejdsgiver får du karantæne, hvis årsagen til afskedigelsen primært skyldes dig selv - fx hvis du har taget af kassen, sexchikane mv. Karantænen er en periode på 3 uger (svarende til 111 timer), hvor du ikke får dagpenge. Karantænen er effektiv – og det betyder helt konkret, at den udelukkende bliver afviklet på dage, hvor du i forvejen har ret til dagpenge.

Skyldes afskedigelsen ikke primært forhold ved dig som medarbejder, så får du ikke karantæne. Det er os som a-kasse, der går ind og vurderer hver enkelt opsigelse.

Du dukker ikke op til møder

Kommer du ikke til obligatoriske møder hos jobcentret eller a-kassen uden lovgyldig grund, kan du ikke få dagpenge. Du kan få dagpenge igen, når du har kontaktet mødeindkalderen om udeblivelsen.

Du siger nej til tilbud pga. pasningsproblemer

Når du er ledig, kan du opleve, at dit jobcenter finder et job eller et forløb, som du skal deltage i. Det skal du sige ja til. Accepterer du ikke tilbuddet, risikerer du at få en karantæne (effektiv karantæne på 3 uger, hvor du ikke får dagpenge). Det kan ske, at jobcenterets tilbud ligger uden for normale arbejdstider. Har du problemer med at få passet dit barn uden for institutionens åbningstider, så skal jobcenteret kun tilbyde dig job eller tilbud, der ligger inden for normale arbejdstider. Derfor er det vigtigt, du sørger for at give jobcenteret besked, hvis du har pasningsproblemer. Det er dit ansvar at være på forkant og kontakte dit jobcenter, så du er sikker på, de kender til dine pasningsproblemer.

Du bliver selvforskyldt ledig to gange på et år

Siger du dit job op og dukker du ikke op til møder? Oplever du nogle af ovenstående situationer og bliver selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, bliver du ramt af den såkaldte gentagelsesvirkning. Det betyder, at du mister din ret til dagpenge. Du kan dog få din ret til dagpenge tilbage, hvis du arbejder 300 timer inden for en periode på tre måneder. Perioden på de tre måneder starter fra den dag, du får karantæne.

Du får karantæne, hvis du selv siger dit job op uden at have en lovgyldig grund til opsigelsen.

Vær opmærksom på, at karantænen er på 111 timer uanset om der er tale om et arbejde på fuldtid eller deltid.

Det er meget vigtigt, at du altid kontakter FTFa, inden du opsiger dit job, så vi kan vejlede dig om mulighederne. Det er som udgangspunkt ikke lovgyldig grund, at du opsiger dit job pga. af en dårlig chef, stort arbejdspres eller forflytning til andre opgaver eller arbejdssteder m.v.

Du kan også få en karantæne, hvis du, uden en lovgyldig grund, afviser et tilbud om arbejde eller aktivering, som jobcenteret har aftalt med dig.

Det er meget vigtigt, at du altid kontakter FTFa, inden du afslår et tilbud eller opsiger dit job, så vi kan vejlede dig om mulighederne.

Når du er ledig, kan du opleve, at dit jobcenter finder et job eller et forløb, som du skal deltage i. Det skal du sige ja til. Accepterer du ikke tilbuddet, risikerer du at få en karantæne (effektiv karantæne på 3 uger, hvor du ikke får dagpenge).

Det kan ske, at jobcenterets tilbud ligger uden for normale arbejdstider. Har du problemer med at få passet dit barn uden for institutionens åbningstider, så skal jobcenteret kun tilbyde dig job eller tilbud, der ligger inden for normale arbejdstider. Derfor er det vigtigt, du sørger for at give jobcenteret besked, hvis du har pasningsproblemer. Det er dit ansvar at være på forkant og kontakte dit jobcenter, så du er sikker på, de kender til dine pasningsproblemer.

Får du en opsigelse af din arbejdsgiver, får du karantæne, hvis årsagen til afskedigelsen primært skyldes dig selv - fx hvis du har taget af kassen, sexchikane mv. Karantænen er en periode på 3 uger (svarende til 111 timer), hvor du ikke får dagpenge. Karantænen er effektiv – og det betyder helt konkret, at den udelukkende bliver afviklet på dage, hvor du i forvejen har ret til dagpenge.

Skyldes afskedigelsen ikke primært forhold ved dig som medarbejder, så får du ikke karantæne. Det er os som a-kasse, der går ind og vurderer hver enkelt opsigelse.

Bliver du selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, bliver du ramt af den såkaldte gentagelsesvirkning. Det betyder, at du mister din ret til dagpenge. Du kan dog få din ret til dagpenge tilbage, hvis du arbejder 300 timer inden for en periode på tre måneder. Perioden på de tre måneder starter fra den dag, du får karantæne.