SÅDAN LAVER DU ET GODT CV
Når du skal søge nyt arbejde, så er dit cv og din ansøgning adgangsbilletten til en jobsamtale og et potentielt job. Derfor er det vigtigt, at din ansøgning og dit cv er målrettet virksomheden, du søger hos, samt at dine kompetencer slår tydeligt igennem hos modtageren.
Hvordan du gør det, kan du få gode tips til her på siden.
SE EKSEMPLER PÅ DET GODE CV
Inden du sender dit materiale afsted til virksomheden, bør du finde inspiration til, hvilke elementer der er vigtige at få med. Derfor har vi hos FTFa samlet en række råd og eksempler, så du kan skrive en god ansøgning og et målrettet cv, hvor du bringer dine faglige og personlige kompetencer i spil, som er relevante for det pågældende job eller den stilling, du har i sigte.
Mange virksomheder starter med at læse cv’et og når slet ikke til ansøgningen. Derfor skal cv’et være skarpt og fortælle præcis, hvad du har af erfaring og relevante kompetencer. Cv’er kan bygges op på mange forskellige måder, og alt efter hvilken branche du er i, lægges der vægt på forskellige dele. Vigtigst af alt, skal du lave et struktureret og kronologisk cv, da der er mange informationer for modtageren at skulle tage ind. Det er et stort arbejde at få lavet et godt cv, men det vil uden tvivl øge dine chancer for at komme til en jobsamtale.
Her har vi samlet en række gratis eksempler fra flere forskellige brancher samt tips og gode råd til, hvordan du kan skrive det gode cv. Du kan finde eksempler på cv’er fra en tandplejer, bygningskonstruktør, psykomotorisk terapeut, administrativ medarbejder og mange flere. Brug dem til inspiration eller som cv-skabelon.
HVOR LANGT SKAL MIN ANSØGNING OG MIT CV VÆRE?
Mange er i tvivl om, hvor lange ansøgninger og cv'er skal være. Men der er faktisk nogle uskrevne regler, som du med fordel kan læne dig op ad.
Din jobansøgning bør maksimalt fylde én A4-side. Arbejdsgiveren har nemlig hverken tid eller lyst til at læse flere sider, og der er chance for, at det blot bliver gentagelser af cv’et. Hold det kort og konkret, så du viser, at du kan holde fokus på det, der er vigtigt, og ikke bruger plads på ligegyldigheder.
Som udgangspunkt er det vigtigt at have dine erfaringer og kompetencer med i cv'et uden at det bliver et tungt opslagsværk. Vær strategisk i forhold til de informationer, du vælger ud til cv'et. Et cv bør ligesom ansøgningen heller ikke være for lang, gerne 1-2 sider og med relevant indhold.
Deltag i et møde om ansøgning og cv
Deltag på et af vores møder, med fokus på hvordan du skræddersyr dit cv og din ansøgning, så du kommer øverst i bunken af ansøgere. På vores hjemmeside under møder og arrangementer finder du flere møder, som du kan gøre brug af, når du er i gang med din jobsøgningsproces.
SPØRGSMÅL OG SVAR
CV står for "Curriculum Vitae," som er latin og betyder "livsforløb." Dit cv er en oversigt over din uddannelse, erhvervserfaring, kompetencer og kvalifikationer. Det giver arbejdsgiveren et hurtigt overblik over din professionelle baggrund og viser, hvorfor du er den rette kandidat til jobbet.
Et godt cv layout skal være enkelt og overskueligt. Brug tydelige overskrifter, korte afsnit og punktopstillinger, så arbejdsgiveren hurtigt kan få et overblik. Download vores gratis cv skabelon her, hvor du kan få inspiration til et godt cv layout.
Et typisk spørgsmål, som mange spørger om er: ”Hvad skal der stå i et cv?”. Et godt cv skal være målrettet det job, du søger, og indeholde følgende elementer:
- Personlige oplysninger: Inkluder dine kontaktoplysninger, et billede samt eventuelle andre relevante oplysninger, som kan være nødvendige for arbejdsgiveren.
- Erhvervserfaring: Giv en oversigt over dine tidligere jobs, og beskriv kort dine ansvarsområder og resultater.
- Uddannelse og kurser: Inkluder din uddannelsesbaggrund samt relevante kurser, der understøtter din faglige profil.
- Kompetencer: Fremhæv både dine faglige og personlige kompetencer, der gør dig til en stærk kandidat til stillingen.
- Fritidsinteresser: Del dine interesser for at give et indtryk af din personlighed og skabe et mere helstøbt billede af dig som person.
Det er vigtigt at skrive dine kompetencer i dit cv, fordi de viser, hvad du kan bidrage med til en arbejdsgiver. Ved at sætte ord på både dine faglige og personlige kompetencer, kan du vise, hvordan du skaber værdi i jobbet.
Faglige kompetencer er specifikke færdigheder, du har opnået gennem uddannelse eller arbejde, såsom skriftlig formidling eller teknisk forståelse. Personlige kompetencer handler om dine personlige egenskaber, som for eksempel at være samarbejdsvillig eller struktureret.
Når du skriver dit cv, skal du forklare, hvordan dine kompetencer kan gavne arbejdsgiveren. For eksempel kan en kompetence som projektleder være værdifuld, fordi den kan sikre, at projekter bliver leveret til tiden og inden for budgettet.
Når du skriver dine kvalifikationer i dit cv, skal du fokusere på din uddannelse og eventuelle relevante kurser, du har taget. Beskrivelsen af disse kvalifikationer er afgørende for at vise din formelle baggrund samt de specifikke områder, hvor du har opnået viden og færdigheder.
Et have et billede på dit cv hjælper arbejdsgiveren med at sætte ansigt på dig og skabe en forbindelse til den person, der står bag ansøgningen. Et vellignende og professionelt billede kan understøtte det indtryk, du gerne vil give.
Vælg et billede til dit cv, der udstråler den professionalisme, du ønsker at fremhæve. Undgå feriebilleder, festbilleder eller billeder fra sociale sammenhænge. Dit billede skal være tydeligt, enkelt og præsentere dig i et positivt lys.
Forskellen på et resume og et cv er, at et resume er en kortfattet oversigt over dine kvalifikationer, erfaringer og færdigheder, typisk på én til to sider. Det er ofte brugt i USA og Canada og er målrettet det specifikke job, du søger.
Et cv er derimod mere detaljeret og kan være flere sider langt. Det indeholder en omfattende liste over din uddannelse, erhvervserfaring, og andre relevante oplysninger.
BLIV MEDLEM AF FTFa
Der er mange fordele ved at blive medlem af FTFa. Vi tror på, at vores medlemmer hellere vil være i job end på dagpenge, og det mindset afspejles tydeligt i vores rådgivning og arbejde med vores faglige organisationer.
Vi er en a-kasse, der arbejder med mange faggrupper, og derfor har vi også kendskab til din branche. Det er en fordel, når vi skal vejlede dig i din jobsøgningsproces. Med vores priser får du en af Danmarks billigste a-kasse, samtidig med at kvaliteten og kundetilfredsheden er høj. Så hvad venter du på? Meld dig ind i FTFa allerede i dag.
Læs om priser og fordele her