QUICK GUIDE OG FAQ TIL NYUDDANNEDE
Vi har samlet forskellige situationer, du som nyuddannet kan stå i. Find din situation forneden eller tag et kig på vores FAQ og få svar på dine spørgsmål.
Dagpengesatsen for nyuddannede
Der er flere forskellige dagpengesatser for nyuddannede. Satsen afhænger af:
- Din alder
- Om du har forsørgerpligt for et barn
- Hvor længe du er ledig
Har du forsørgerpligt for et barn under 18 år, får du 17.295 kr. (2025) om måneden i hele dagpengeperioden.
Er du ikke forsørger, nedsættes din sats, når du har fået udbetalt dagpenge i 481 timer, svarende til 3 måneders dagpenge. Satsen for ikke forsørger, afhænger af din alder.
Her kan du se dagpengesatserne for nyuddannede:
Hvordan får du ret til en højere sats, når du er nyuddannet?
Hvis du har haft arbejde, kan du få beregnet en ny dagpengesats når:
- Du har fået udbetalt løn i mindst 3 måneder, efter du afsluttede din uddannelse
- Der er gået mindst 6 måneder siden, du afsluttede din uddannelse
Hvis du får beregnet en ny sats på baggrund af arbejde, vil denne sats gælde i resten af din dagpengeperiode.
Dagpengeperioden for nyuddannede
Når du er ledig som nyuddannet, får du ret til dagpenge i 1 år (svarer til 1924 timer) inden for en periode på 2 år (24 måneder).
Dagpengeperioden svarer til et års dagpenge med en holdbarhedsdato på to år.
De to år kaldes også for referenceperioden. Når referenceperioden er udløbet, skal du have optjent timer eller indkomst til en ny dagpengeret, hvis ikke du er kommet i fast arbejde.
Der er en række ting, du skal gøre, hvis du læser videre på en ny uddannelse uden sammenhæng med din tidligere uddannelse.
Har du afsluttet din tidligere uddannelse og dimitteret/færdiggjort den, skal du udfylde denne blanket: Uddannelsesafslutning for at sikre dine rettigheder.
Dernæst skal du søge om gratis medlemskab på din nye uddannelse ved at udfylde denne blanket: Søg om gratis medlemskab
Husk, at du kun kan have gratis medlemskab i a-kassen i maksimalt 5 år.
OBS: Havde du gratis medlemskab på din tidligere uddannelse, og har du afbrudt den uden at dimittere/færdiggøre den, skal du udfylde denne blanket først: Har afbrudt uddannelse med gratis medlemskab
Er du fortsat under uddannelse (tilmeldt uddannelsen), så skal du som medlem blot oplyse om forlængelse af studiet ved at udfylde denne blanket: Ny slutdato på uddannelse
Så rykkes din forventede dimissionsdato til den nye dato, du oplyser os.
Du skal som medlem oplyse os om, hvornår (datoen) dit studie blev afbrudt, da dit gratis medlemskab som studerende ophører fra denne dato. Derefter bliver du almindeligt medlem i a-kassen og skal betale for dit medlemskab som lønmodtager. Udfyld blanketten her: Har afbrudt uddannelse med gratis medlemskab
Bemærk, at der er forskel på, om du arbejder fuldtid eller deltid. Er du i tvivl om dette, anbefaler vi, at du ringer til os.
Ønsker du ikke medlemskab som lønmodtager, skal du straks kontakte os.
Der er en række ting, du skal gøre, hvis du er startet på en ny uddannelse uden sammenhæng med din tidligere uddannelse.
Havde du gratis medlemskab på din tidligere uddannelse, og har du afbrudt den uden at dimittere/færdiggøre den, skal du udfylde denne blanket først: Har afbrudt uddannelse med gratis medlemskab
Dernæst skal du søge om gratis medlemskab på din nye uddannelse ved at udfylde denne blanket: Søg om gratis medlemskab
Husk, at du kun kan have gratis medlemskab i a-kassen i maksimalt 5 år.
Det er bare super godt! Tillykke – så er det simpelt, hvad du skal gøre.
Tryk her og gå ind på selvbetjeningen og udfyld en blanketten ”Uddannelsesafslutning”. På den måde får du sikret dine økonomiske rettigheder og forsætter som lønmodtager medlem. Har du brug hjælp eller sparring, står vi klar.
Har du fået arbejde efter studiet? Så husk på disse ting.
Find ud af, hvornår du skal melde dig ledig efter uddannelse her.
Du kan læse mere om supplerende dagpenge her.
Find ud af, om du er selvstændig ifølge a-kassen her.
GENERELLE SPØRGSMÅL
Forneden kan du få svar på generelle spørgsmål om dit medlemskab, FTFa og vigtigheden af a-kasser.
Vi har i FTFa valgt at opkræve forud kvartalsvis. Det vil sige, at du betaler for 3 måneder ad gangen. Det gør vi for at gøre det så billigt som muligt for dig som medlem, og gør ligeledes at du sparer på opkrævningsafgifterne. FTFa er en af landets billigste a-kasser med et kontingent på kun 503 kroner om måneden. Du får modregnet din betaling, hvis du skifter a-kasse til FTFa og har betalt forud i en anden a-kasse.
Det er helt normalt. Da man oftest afslutter sin uddannelse i et igangværende kvartal, og fordi vi i FTFa har valgt at opkræve forud kvartalsvis for at spare dig penge, kommer man sommetider til at modtage en opkrævning, inden man har afsluttet sin uddannelse. Du kan se den dato, som du har registreret som din uddannelsesafslutning på selvbetjeningen lige her. Skal du læse videre, kan du søge gratis eller nedsat kontingent igen.
Nej, alle a-kasser er ikke ens, og der er faktisk rigtig store forskelle. FTFa er en af landets billigste a-kasser, og du kan spare op til 600 kr. årligt som medlem af FTFa i forhold til andre dyrere a-kasser. Derudover tilbyder alle a-kasser forskellige medlemsfordele. I FTFa kan du eksempelvis få sparring på dit CV, din ansøgning og en kommende jobsamtale inden for 24 timer, karrieresparring, relevante podcasts, spændende artikler, videoer og meget mere. Alt sammen er en del af dit medlemskab.
Nej – vi er faktisk en af landets billigste a-kasser. Det kan vi være, fordi vi sørger for kun at bruge tid og energi på det, du som medlem har brug for. Man kan spare mange penge ved at være i den rigtige a-kasse. Se her, hvor meget du sparer i forhold til andre a-kasser som medlem i FTFa.
Faktisk kan 10 års medlemskab af FTFa betale sig selv tilbage, hvis du modtager dagpenge i bare 3 måneder i løbet af de 10 år. Derfor er a-kassen enorm vigtig, og er en grundsten i, hvordan det danske arbejdsmarked er skruet sammen, både så det er muligt at få nyt job, skifte job og blive afskediget.
Måske har du hørt om den danske model.
A-kasser er vigtige i det danske samfund, fordi vi har opbygget en helt unik model på arbejdsmarkedet, hvor det i Danmark er naturligt at skifte job, og er naturligt at få økonomisk støtte og sikkerhed i perioder mellem jobs. Det kaldes den danske model, og det er også derfor mere end 83% af alle danske lønmodtagere er medlem hos en A-kasse.
Kort sagt er a-kassen dit økonomiske fundament, når du skifter job, bliver ledig eller står uden for arbejdsmarkedet i en periode. Det er en unik ting, som vi har i Danmark, og FTFa er stolte af at være en del af denne model.
Det er super smart, gratis og nemt at tilmelde sig betalingsservice.
Når du er tilmeldt betalingsservice, kører opkrævningerne fra FTFa helt af sig selv, og du kommer aldrig til at glemme en opkrævning.
Klik her og få en guide til, hvordan du tilmelder dig betalingsservice.
Vi ønsker, at du er opmærksom på de konsekvenser, det kan have, at du melder dig ud af vores a-kasse.
Du mister din ret til dagpenge, hvis du bliver ledig på et tidspunkt eller står mellem to jobs, hvis du melder dig ud. Denne ret er ikke lige til at optjene igen, da det kræver, at du skal melde dig ind igen, betale et helt år og være fuldtidsansat i samme periode for at genoptjene retten til dagpenge. Derfor skal du sikre dig, at du er klar over disse konsekvenser.
Hvis du alligevel ønsker at melde dig ud af a-kasse systemet, så skal du udfylde en blanket i vores selvbetjening. Herfra behandler vi din udmeldelse, og kontakter dig telefonisk for at sikre, at alt er, som det skal være i lige præcis din situation, inden vi melder dig ud. Vi vil nødigt have, at du mister dine rettigheder, uden at vi har gjort det klart, hvad det betyder. Vi er her for at hjælpe dig og sikre den bedste afsked, hvis du ønsker at melde dig ud.
Ja, det kan du godt. Det er nemlig ikke uden konsekvens at melde sig ud af a-kassen. Du mister dine optjente rettigheder og retten til økonomisk sikkerhed, hvis du skulle blive ledig eller stå mellem to jobs. Derfor er a-kassen ikke noget, de fleste vælger at melde sig ud af.
Hvis du skifter branche, og i den forbindelse ønsker at skifte fagforening, eller du ikke længere vil være medlem af fagforeningen, kan du selvfølgelig fortsætte som medlem af FTFa og dermed bevare din økonomiske sikkerhed i tilfælde af, at du mister dit job eller har en pause mellem to jobs.
Hvis du melder dig ud af fagforeningen, har det ingen indflydelse på dit medlemskab hos os.
FIK DU SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL?
Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i dagpengelovgivningen, så du er meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 13 13 12.
Kontakt os