LEDIG EFTER STUDIET - KOM GODT FRA START

Tillykke med uddannelsen! Indtil du finder dit første job, så er det vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre for at få dagpenge. Følg guiden her:

  1. Udfyld blanketten uddannelsesafslutning på Tast Selv senest 14 dage efter din sidste eksamen. 

    Det er med denne blanket, at du skifter status fra studerende til nyuddannet. Blanketten ligger på Tast Selv under Studerende/nyuddannet.

    At skifte status betyder, at du skifter fra at stå som studerende i a-kassen til at stå som nyuddannet. Du skal have den rette status i a-kassen for at have ret til dagpenge.

    Det er ikke alle, der skal skifte status, når de afslutter deres studie. Det afhænger blandt andet af, om du har været på SU eller haft lønnet arbejde, mens du læste. Ring til os på 70 13 13 12, hvis du er i tvivl.

  2. På din første ledighedsdag skal du melde dig ledig på jobcentrets hjemmeside jobnet.dk.

    Du kan tidligst få dagpenge fra den dag, hvor du er tilmeldt som ledig på jobcenteret. Når du har meldt dig ledig på Jobnet, vil du modtage en SMS og et brev fra FTFa med information om, hvad du skal gøre for at modtage dagpenge. 

    For at sikre, at du kommer godt fra start i din første tid som ledig, har vi samlet de vigtigste ting du skal udfylde og vide for at modtage dagpenge. Ved at trykke på linket i vores SMS eller brev bliver du guidet igennem det hele. Du kan også finde linket på vores hjemmeside. Du skal blot logge ind på Tast Selv og klikke på knappen ”Kom godt fra start”
    Der vil være 7 trin som du skal gennemføre, som en del af din ansøgning om dagpenge: 



    Husk, at du gerne må beholde dit studiearbejde, efter du er færdig med din uddannelse. Hvis det ikke er på fuld tid, kan du i nogle tilfælde få supplerende dagpenge. Læs mere om supplerende dagpenge, og hvad du skal være opmærksom på.

  3. Lav dit cv på jobnet.dk - så du får spændende og relevante jobforslag.

  4. Tilmeld dig et velkomstmøde hos os via Tast Selv (vores selvbetjeningsløsning)

    Vælg velkomstmødet særligt for nyuddannede/dimittender. Vi introducerer dig også til Min Plan, som følger dig gennem dit ledighedsforløb. Min Plan giver et samlet overblik for dig, a-kassen og jobcenteret. 

HAR DU SPØRGSMÅL? 

Så tøv ikke med at ringe til os. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Vi sidder klar på tlf. 70 13 13 12 mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9-15 samt torsdag kl. 9-18.