RÅDIGHED OG SAMTALER
Her kan du læse om de samtaler, vi holder sammen, når du har meldt dig ledig. Du kan også klikke på +'erne og få svar på dine spørgsmål.
Den første samtale hos FTFa er velkomstmødet – Kom godt fra start. Det skal du deltage i inden for de første to uger efter, du har meldt dig ledig på jobnet.dk. Til mødet tager vi udgangspunkt i din situation og vejen til nyt job.
På mødet fortæller vi også om vores webinarmøder og individuelle samtaler, som skal være med til at få dig i job.
Vi introducerer også Min Plan, som er den jobsøgningsplan, der følger dig gennem hele dit ledighedsforløb både hos os og i jobcentret.
Efter velkomstmødet – Kom godt fra start skal du til to samtaler med FTFa inden for de første 3 måneder. Efter 3 måneders ledighed, skal du have samtaler/møder med Jobcenteret.
Du kan i hele din ledighedsperiode deltage i vores forskellige webinarmøder, hvor du sammen med andre medlemmer får værktøjer og inspiration til f.eks. afklaring, planlægning og cv. Du vælger frit ud fra, hvad der er mest relevant for dig. Du kan også altid få individuel sparring og rådgivning hos en jobrådgiver.
Find webinarerne her.
For at du kan få udbetalt dagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det betyder, at:
- Du skal søge mindst 2 fuldtidsjob hver uge.
- Du skal registrere dine søgte jobs i din joblog hver uge senest søndag
Du skal opfylde begge krav for at få dagpenge.
Vi forventer, at du søger jobs inden for dine kompetencer og fagområde. Har du udfordringer ved at leve op til kravene, skal du kontakte os.
Andre forpligtigelser
Udover jobsøgning og joblog skal du stå til rådighed ved at:
- Oprette og opdatere dit cv på jobnet.dk
- Deltage i de samtaler og møder, som FTFa og jobcentret indkalder til
- Kunne starte i nyt arbejde med en dags varsel
- Tage imod arbejde eller aktivering, du bliver formidlet
- Sige ja til arbejde eller aktivering, medmindre du har en gyldig grund til at takke nej, da det ellers kan få konsekvenser for dine dagpenge
Du bør altid kontakte os, inden du afviser arbejde eller aktivering, så vi kan vurdere, om du har en gyldig grund.
Konsekvenser ved manglende rådighed
Hvis din jobsøgning ikke har været tilstrækkelig, kan du i yderste konsekvens miste retten til dagpenge. Mister du retten til dagpenge, kan du først få dagpenge igen, når du har haft mindst 300 timers ustøttet arbejde inden for en periode på 3 måneder.
Disse felter skal du udfylde i jobloggen på jobnet.dk:
- Hvilket job, du har søgt
- Arbejdstid
- Hvordan du fandt jobbet
- Hvilken virksomhed du har søgt job hos
- Hvor langt du er med at søge jobbet. (Jobbet skal stå som 'søgt', før vi kan registrere det).
- Hvordan du søgte jobbet
- Deltid/fuld tid
- Ansøgningsfrist
Husk endelig at gemme oplysningerne.
Du kan læse mere om, hvordan du udfylder jobloggen hos jobnet.dk her.
Som ledig bliver du kaldt til samtaler og møder i både jobcentret og FTFa, ligesom der også vil være fællessamtaler med både a-kassen, jobcentret og dig. Målet er, at du kommer hurtigt tilbage i job.
Du har pligt til at deltage i alle de møder og samtaler, du bliver indkaldt til. Ellers kan det få konsekvenser for dine dagpenge.
Samtaler og møder hos FTFa
Den første samtale hos FTFa er det obligatoriske velkomstmøde/cv-samtale, som er et fælles møde for flere ledige. Det skal du deltage i inden for de første to uger efter, du har meldt dig ledig på jobnet.dk.
Til mødet bliver du klædt på til at kunne forstå dagpengereglerne – bl.a. hvad det vil sige at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
På mødet fortæller vi også om vores webinarmøder og individuelle samtaler, som skal være med til at få dig hurtigt tilbage i job.
Vi introducerer også Min Plan, som er den jobsøgningsplan, der følger dig gennem hele dit ledighedsforløb både hos os og i jobcentret.
Efter velkomstmødet/cv-samtalen skal du til to samtaler med FTFa inden for de første 3 måneder. Efter 3 måneders ledighed, skal du have samtaler/møder med Jobcenteret.
Du kan i hele din ledighedsperiode deltage i vores forskellige webinarmøder, hvor du sammen med andre medlemmer får værktøjer og inspiration til f.eks. afklaring, planlægning og cv. Du vælger frit ud fra, hvad der er mest relevant for dig. Du kan også altid få individuel sparring og rådgivning hos en jobrådgiver.
Du er meget velkommen til at booke flere tilbud, som du kan sammensætte til et forløb, der passer til dig og dine behov. Find webinarerne her.
Samtaler og møder i jobcentret
Hvis du er ledig mere end 3 måneder, skal du til samtaler/møder i jobcenteret. Du skal deltage i mindst tre individuelle jobsamtaler med Jobcenteret inden for de første 6 måneders ledighed.
På vores hjemmeside kan du også finde tips, gode råd og eksempler på den gode ansøgning og det gode cv. Se mere her.
Kommer du ikke til obligatoriske møder hos jobcentret eller a-kassen uden lovgyldig grund, kan du ikke få dagpenge. Du kan få dagpenge igen, når du har kontaktet mødeindkalderen om udeblivelsen.
Min plan er en plan, der følger dig gennem hele dit ledighedsforløb både i FTFa og i jobcentret. Den indeholder de aftaler, der er lavet om, hvordan du skal søge job og eventuel aktivering. Min plan bliver introduceret ved velkomstmødet i FTFa.
Min plan bliver løbende evalueret og opdateret i de samtaler, du har med FTFa og jobcentret, så den danner et fælles udgangspunkt for både dig, a-kassen og jobcentret.
Har du fået fast arbejde, skal du afmelde dig som ledig på jobnet.dk. Vi får automatisk besked om, at du er afmeldt, og vi stopper derfor dine dagpenge fra den dag, du starter arbejde.
Du skal huske at udfylde dit sidste dagpengekort, så du kan få dine dagpenge frem til den dag, du går i arbejde.
Har du fået deltidsarbejde og ønsker supplerende dagpenge, så se her.
Hvis der mindre end seks uger til, du skal starte i job, starte på en fuldtids erhvervsuddannelse, eller du skal på barsel, efterløn eller pension, så kan du søge om at blive fritaget for jobsøgning og deltage i møder og samtaler. Kontakt FTFa, hvis du ikke har været ledig i 3 måneder, eller dit jobcenter for at søge om fritagelse.