ALT OM DAGPENGE

For at få ret til dagpenge skal du kunne sætte flueben ved disse betingelser:

• Hvis du har været medlem af en a-kasse i mindst et år, kan du få dagpenge
• Som fuldtidsforsikret skal du have haft en samlet indkomst på 273.504 kr. (2025-tal) inden for de sidste tre år. Til opfyldelse af indkomstkravet kan du medregne følgende indtægter:

• • Lønarbejde udført på sædvanlige vilkår. Det betyder, at din løn og ansættelsesvilkår skal være på samme niveau som gældende overenskomst på området, og din arbejdsgiver må ikke have modtaget tilskud til din løn.
  • B-indkomst hvor der er betalt Arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i en selvstændig virksomheds overskud. 
  • Overskud fra selvstændig virksomhed.

• Som fuldtidsforsikret medlem må vi max. tælle 22.792 kr./md. (2025-tal), når vi kigger på din indkomst. Det vil sige, at det tager mindst et år at optjene dagpengeret.
• Som deltidsforsikret skal du have haft en samlet indkomst på 182.340 kr. (2025-tal), inden for de sidste tre år.
• Som deltidsforsikret medlem må vi max. tælle 15.195 kr./md. (2025-tal), når vi kigger på din indkomst. Det vil sige, at det tager mindst et år at optjene dagpengeret.
• Det er kun indkomst, du har fået, mens du har været medlem af en a-kasse, der tæller med. Det gælder både som fuld- og deltidsforsikret.

Nyuddannet:

• Er du nyuddannet, tæller din uddannelse som arbejde, hvis uddannelsen har været normeret til at vare 18 måneder/tre semestre.
• Du får ret til dagpenge, hvis du sørger for, at du har fået indberettet til os at din status skifter fra studerende til nyuddannet hos os senest 14 dage efter, du afslutter uddannelsen. Din uddannelse kan tidligst give dig dagpengeret, når der er gået 18 måneder, siden du startede.
• Er du ikke medlem, skal du melde dig ind senest 14 dage efter, du afslutter din uddannelse.

Selvstændig:

• Er du selvstændig, gælder der særlige regler for dig. Du kan medtage både overskud af selvstændig virksomhed og indkomst fra lønarbejde. Læs mere om dagpenge som selvstændig her.
• Hvis du driver selvstændig virksomhed ved en personligt ejet virksomhed, kan vi medregne det skattepligtige overskud af virksomheden, når din årsopgørelse er endelig. Det vil normalt være den 2. juli efter afslutningen af skatteåret. Årsopgørelsen for 2023 vil derfor først kunne anvendes den 2. juli 2024.
• Hvis du har drevet selvstændig virksomhed i selskabsform (f.eks. ApS eller A/S), og du har haft afgørende indflydelse på virksomheden, så kan vi medregne A-indkomst, som du har udbetalt til dig selv, og din andel af selskabets skattepligtige overskud. A-indkomsten kan først medregnes, når din årsopgørelse er endelig. Det vil normalt være den 2. maj efter afslutningen på skatteåret.

Vi udbetaler dagpenge for en hel kalendermåned ad gangen svarende til 160,33 timer.

Uanset hvor mange dage og uger, der er i måneden.

Dagpengeperioden for lønmodtagere og selvstændige

Når du bliver ledig, får du ret til 3.848 timers dagpenge inden for en periode på tre år. Dagpengeperioden svarer til to års dagpenge med en holdbarhedsdato på tre år.

De tre år kaldes også for referenceperioden. Når referenceperioden er udløbet, skal du have optjent timer eller indkomst til en ny dagpengeret, hvis ikke du er kommet i fast arbejde.

Dagpengeperioden for nyuddannede

Når du er ledig som nyuddannet, får du ret til dagpenge i 1 år (svarer til 1924 timer) inden for en periode på 2 år (24 måneder).

Dagpengeperioden svarer til et års dagpenge med en holdbarhedsdato på to år.
De to år kaldes også for referenceperioden. Når referenceperioden er udløbet, skal du have optjent timer eller indkomst til en ny dagpengeret, hvis ikke du er kommet i fast arbejde.

Dagpengesats for lønmodtagere og selvstændige

Vi beregner din dagpengesats ved at kigge på din indkomst i de 12 bedste måneder med højest indkomst, inden for de seneste 24 måneder. Perioden kan forlænges til 36 måneder.

Hvad kan medtages:

• A-indkomst, som er indberettet til Skat
• B-indkomst, som ikke indgår i en virksomheds overskud/underskud
• Overskud fra en virksomhed som fremgår af årsopgørelsen

Du kan max få 21.092 kr. om måneden i dagpenge før skat (2025 sats). Det svarer til en timesats på 131 kr. Har du tjent 25.500 kr. i gennemsnit om måneden før skat i et år inden for de sidste to år, vil du få den højeste dagpengesats.

Har du ikke tjent nok til at få den højeste dagpengesats, findes din sats på denne måde:

(Din samlede indtægt i 12 måneder) x0,92/12x0,90 = sats pr. måned. Med en månedsløn på fx 20.600 kr., vil regnestykket se sådan ud:

247.200x0,92/12x0,90 = 17.057 kr./måneden.

Din dagpengesats pr. time finder du ved at dividere din månedssats med 160,33. I eksemplet her giver det (17.057/160,33) = 106,39 kr./timen.

Der er ikke nogen mindstesats. Din dagpengesats afhænger helt af, hvilken løn du har fået i de 12 bedste måneder. Dog kan du max få 21.092 kr. om måneden (i 2025).

Beskæftigelsestillæg til dagpengesatsen

Har du:

• været medlem af en a-kasse i mindst fire år, og
• haft minimum to års arbejde på fuld tid inden for de seneste tre år,

kan du få udbetalt dagpenge med op til 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb (svarer til 25.070 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede i 2025).

Denne forhøjede dagpengesats, kaldes et beskæftigelsestillæg.

For at få beskæftigelsestillægget, så skal din løn, før ledighed, være høj nok til, at få beskæftigelsestillægget. Du skal gennemsnitligt have en løn på 30.278 kr. pr. måned før ledighed for at få det fulde beskæftigelsestillæg.

Vær opmærksom på, at de samme timer/indkomst kun kan anvendes en gang til at opnå beskæftigelsestillægget.

Beskæftigelsestillæg - hvor længe?

Beskæftigelsestillægget udbetales i de første 481 timers ledighed, svarende til 3 måneders dagpenge.

Når du har fået udbetalt dagpenge i 481 timer med beskæftigelsestillægget, så nedsættes satsen til din beregnede (maximale) dagpengesats.

Dagpengesatsen for nyuddannede

Der er flere forskellige dagpengesatser for nyuddannede. Satsen afhænger af:

• Din alder
• Om du har forsørgerpligt for et barn
• Hvor længe du er ledig

Har du forsørgerpligt for et barn under 18 år, får du 17.295 kr. (2025) om måneden i hele dagpengeperioden.

Er du ikke forsørger, nedsættes din sats, når du har fået udbetalt dagpenge i 481 timer, svarende til 3 måneders dagpenge. Satsen for ikke forsørger, afhænger af din alder.

Her kan du se dagpengesatserne for nyuddannede:

Hvordan får du ret til en højere sats, når du er nyuddannet?

Hvis du har haft arbejde, kan du få beregnet en ny dagpengesats når:

• Du har fået udbetalt løn i mindst 3 måneder, efter du afsluttede din uddannelse
• Der er gået mindst 6 måneder siden, du afsluttede din uddannelse

Hvis du får beregnet en ny sats på baggrund af arbejde, vil denne sats gælde i resten af din dagpengeperiode.

Halv dagpengesats, hvis du er under 25 år

Er du under 25 år, og har du modtaget dagpenge i 962 timer, så kan din dagpengesats blive nedsat til det halve.

Hvem får ikke halv dagpengesats

Har du gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som giver ret til dagpenge, så bliver din dagpengesats ikke nedsat til det halve. Men du vil få udbetalt dagpenge med dagpengesatsen som nyuddannet, hvis du deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, som er aftalt med Jobcenteret.

Har du inden for 3 år fået indberettet mindst 3.848 løntimer til SKAT, så bliver din dagpengesats ikke nedsat. Men deltager du i et tilbud om vejledning og opkvalificering, aftalt med Jobcenteret, så får du halv dagpengesats, mens du deltager i tilbud.

For at få dagpenge skal du udfylde dit dagpengekort, så vi ved, hvor mange timer vi skal udbetale i den pågældende måned. Når du har gjort det, vil dine dagpenge blive sat ind på din Nemkonto den sidste bankdag i måneden.

Dit dagpengekort er tilgængeligt på Tast Selv omkring den 24. i hver måned. Se udbetalingskalenderen her

Vi udbetaler dagpenge for en hel kalendermåned ad gangen svarende til 160,33 timer.

Medmindre du har haft aktiviteter, der skal modregnes.

Når du udfylder dagpengekortet, skal du give dit bedste bud på, hvad der kommer til at ske i den sidste periode på dagpengekortet. Vi ved godt, at din situation kan ændre sig i den sidste periode, og derfor er udbetalingen aconto. Det betyder, at der er mulighed for at regulere udbetalingen, hvis der sker noget uventet.

Aconto udbetaling

Viser det sig, at du uventet får tilbudt arbejdstimer, skal du sende et opdateret dagpengekort med de nye oplysninger den 1. i den følgende måned. Når vi får det opdaterede dagpengekort, regner vi ud, hvad du har fået udbetalt for meget. Det beløb trækker vi fra din næste udbetaling af dagpenge.

Send opdateret dagpengekort

Send dit opdaterede dagpengekort den 1. i måneden efter, og du ved, hvilke uventede ændringer der har været. Du har en frist for at sende det opdaterede dagpengekort den 10. i måneden efter.

Når du bliver ledig, får du ret til 3.848 timers dagpenge inden for en periode på tre år. Det svarer til to års dagpenge med en holdbarhedsdato på tre år. De tre år kaldes også for referenceperioden. Når referenceperioden er udløbet, skal du have optjent timer eller indkomst til en ny dagpengeret, hvis ikke du er kommet i fast arbejde.

Du forbruger af din dagpengeret på timebasis. Hver gang du får udbetalt en times dagpenge, bruger du en time af dine oprindelige 3.848 timers dagpengeret.

Vi udbetaler dagpenge for en hel kalendermåned ad gangen svarende til 160,33 timer.

De timer, der skal trækkes fra i dine dagpenge, bliver ”samlet til bunke” og trukket fra de 160,33 timer i slutningen af måneden. Det kan fx være ferie, arbejde, selvstændig virksomhed, fritidsbeskæftigelse, der skal trækkes fra.

På dagpengekortet skal du oplyse alt, hvad der kan have betydning for dine dagpenge. Det gælder alle former for arbejde, indtægter, pension, ferie, orlov, sygdom eller uddannelse og kurser.

I Tast Selv kan du læse mere om, hvordan du udfylder dit dagpengekort. Du kan også læse vores guide til dagpengekortet her.

Er du underviser?

Er du underviser, skal du oplyse dine løntimer på dagpengekortet (Løntimer bliver også kaldt arbejdsmarkedstimer. Det er undervisningstimer plus forberedelsestid).

Er du i tvivl om, hvor mange løntimer du har, så skal du kontakte lønningskontoret på din arbejdsplads. De ved, hvilken omregningsfaktor du skal bruge for dine timer.

Kan pension medføre fradrag?

Får du løbende udbetalt pension, skal du huske at opgive det på dagpengekortet, da det kan give fradrag i dagpengene.

Pensioner med løbende udbetalinger giver fradrag, når:

• pensionen er oprettet som led i et ansættelsesforhold
• pensionen helt eller delvist er finansieret af arbejdsgivere

Udbetalt kapitalpension og pension fra tidligere ægtefælle eller samlever giver ikke fradrag. Det samme gælder for pensioner, der ikke har forbindelse til et tidligere arbejdsforhold.

Du får beregnet din dagpengesats, når du første gang bliver ledig, og igen hvis du får en helt ny dagpengeperiode. Det vil sige, at du ikke kan få beregnet en ny sats undervejs i din dagpengeperiode. Heller ikke selvom du arbejder i en længere periode og senere bliver ledig igen og fortsætter i din eksisterende dagpengeperiode.

Ny dagpengesats som nyuddannet

Har du haft mindst tre måneders arbejde? Og er det mindst seks måneder siden, du fik dagpengeret på baggrund af din uddannelse? Så er der mulighed for, at du kan få beregnet en ny dagpengesats. Vi kigger udelukkende på det arbejde og den løn, som du har fået, siden du afsluttede din uddannelse. Finder vi ud af, at din løn vil give dig en lavere sats end din dimittendsats, beholder du dimittendsatsen. Din udbetaling af dagpenge med en eventuelt ny beregnet sats kan først ske med virkning fra den 1. i måneden efter, at beregningen er foretaget.

Hvis du er ansat på en arbejdsplads, hvor der er kollektiv ferielukning, kan du i nogle tilfælde få dagpenge, mens virksomheden er lukket.

For at få dagpenge ved ferielukning, skal du:

• Være forhindret i at arbejde, fordi arbejdspladsen har kollektiv ferielukning
• Have afholdt al din optjente ferie
• Tilmelde dig jobcentret og stå til rådighed for arbejdsmarkedet – også selvom det blot er for et par dage
  Opfylde betingelserne for at kunne få dagpenge - se spørgsmål ovenfor om 'Hvad kræver det at få ret til dagpenge?'
• Hvis du opfylder betingelserne, kan du få udbetalt dagpenge for de hverdage, hvor du ellers ville have fået løn fra din arbejdsgiver.

Du kan som udgangspunkt ikke få dagpenge på søn- og helligdage (f.eks. 1. og 2. juledag samt nytårsdag).

Arbejdsgiveren skal i videst muligt omfang sikre, at du har optjent betalt ferie, som skal reserveres til kollektive ferielukninger. Gør arbejdsgiveren ikke det, skal arbejdsgiveren betale dig løn for dagene i den kollektive ferielukning.

Bliver du syg, skal du allerede på første sygedag melde dig syg via Min side på jobnet.dk. Det gælder både, hvis du modtager dagpenge og supplerende dagpenge.

Du skal melde dig syg, også selvom du kun er syg en enkelt dag.

FTFa får automatisk besked om, at du er sygemeldt, når du registrerer det på jobnet.dk, så du behøver ikke kontakte FTFa om det.

Når du bliver rask igen, skal du med det samme melde dig rask på Min side på jobnet.dk, så du igen kan få dagpenge fra a-kassen.

• Hvis du er fuldtidsledig, får du dagpenge fra a-kassen i dine første 14 sygedage. Er du ikke rask efter 14 dage, får du derefter sygedagpenge fra din kommune. Du modtager et ansøgningsskema om sygedagpenge, som du skal sørge for at sende til din kommune inden for otte dage efter, at brevet er sendt til dig. Modtager du ikke ansøgningen automatisk, skal du kontakte din kommune senest fem uger efter din første sygedag og fortælle, at du ønsker sygedagpenge.
• Hvis du har deltidsarbejde og modtager supplerende dagpenge, får du ikke dagpenge fra din a-kasse under sygdom. Du får i stedet sygedagpenge fra din kommune fra din første sygedag. Du modtager et ansøgningsskema om sygedagpenge, som du skal sørge for at sende til din kommune inden for otte dage efter, at brevet er sendt til dig. Modtager du ikke ansøgningsskemaet automatisk, skal du kontakte din kommune senest tre uger efter din første sygedag og fortælle, at du ønsker sygedagpenge.
  Du kan først få dagpenge under sygdom eller sygedagpenge, når du har meldt dig syg på jobnet.dk. Det er derfor vigtigt, at du sygemelder dig allerede på din første sygedag.

Hvis din læge skønner, at du kun kan delvist raskmeldes, skal du kontakte FTFa, inden du melder dig rask på jobnet.dk. Vi skal nemlig vurdere, om du kan få dagpenge, da det kræver, at du står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

G-dage er de første ledighedsdage, din arbejdsgiver skal betale dagpenge til dig, hvis du bliver afskediget fra dit job eller stopper i et vikariat. For at få G-dage skal du have været ansat i 74 timer inden for de sidste fire uger, før du blev ledig.

Opfylder du beskæftigelseskravet på 74 arbejdstimer inden for 4 uger, har du krav på 2 G-dage.

Glemmer arbejdsgiveren G-dagene

Ofte er arbejdsgiverne ikke opmærksomme på, at de skal betale G-dage. Vi opfordrer dig derfor til at kontakte FTFa, hvis du er i tvivl, om du har ret til G-dage. Vi kan også hjælpe dig med at få betaling for G-dagene fra arbejdsgiveren.

Din tidligere arbejdsgiver skal betale for G-dage så hurtigt som muligt. Det skal senest ske ved anden lønudbetaling efter dit arbejdsophør, eller efter du har givet en erklæring på tro og love.

Udbetaling af halve og hele G-dage ved deltidsarbejde

Er du ansat som vikar/afløser fra dag til dag, betragtes du som afskediget hver dag ved beskæftigelsens ophør. Arbejdsgiveren skal derfor betale for G-dage, hvis du ikke opnår fuld beskæftigelse på disse dage.

Hvis du har arbejdet under 3,7 timer den sidste arbejdsdag, så udløser det en en hel G-dag. Hvis du arbejder over 3,7 timer på sidste arbejdsdag så udløser det en ½ G-dag. Arbejder du på fast nedsat tid eller i en turnusordning, skal arbejdsgiver først udbetale G-dage, når ansættelsen ophører.

Eksempel på en arbejdsuge, hvor medlemmet arbejder som vikar/afløser:

Mandag: 8 timer

Tirsdag: 7 timer (udløser ½ G-dag)

Onsdag: 0 timer (udløser 1 G-dag)

Torsdag: 0 timer (udløser 1 G-dag)

Fredag: 6 timer (udløser ½ G-dag)

Mandag: 8 timer

I dette eksempel skal arbejdsgiveren betale for en halv G-dag tirsdag og fredag. Onsdag og torsdag, hvor medlemmet er fuldt ledigt, skal arbejdsgiveren betale for to hele G-dage. Det har ingen betydning på hvilke dage, du har arbejde.

Som ledig må du arbejde frivilligt op til 44 timer om måneden uden at blive trukket i dagpenge. Timerne regnes som et gennemsnit pr. måned (udbetalingsperioden).

Eksempel:

Uge 1: 20 timers frivilligt arbejde
Uge 2: 10 timer frivilligt arbejde
Uge 3: 0 timer frivilligt arbejde
Uge 4: 14 timer frivilligt arbejde

= 44 timer i gns. på måneden.

Hvor må du arbejde?

Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle steder, du kan arbejde frivilligt uden at blive modregnet i dagpenge. Det frivillige arbejde skal være hos en organisation, forening eller lignende. Helt konkret er der fire kriterier, der skal være opfyldt hos organisationen/foreningen:

Den skal være grundlagt på et frivilligt initiativ
Dens primære formål er ikke at skabe overskud
Du må søge arbejde et sted, hvor bestyrelsen arbejder frivilligt
Medlemskab af organisationen/foreningen er frivilligt

Dermed, kan du ikke lave frivilligt ulønnet arbejde hos offentlige institutioner uden at blive modregnet i dagpenge fra første time.

Frivilligt arbejde bliver i loven opdelt i to kategorier

1) Aktiviteter: Du må ubegrænset udføre opgaver, der ikke vil blive udbudt som almindeligt lønarbejde. Det kan være opgaver som arbejde i medborgerhuse og væresteder, deltagelse i indsamlinger, foreningsarbejde og ekspedient i genbrugsbutikker. Det gælder også forskellige former for telefonrådgivning, der ikke forudsætter en særlig uddannelse.

2) Arbejde: Du kan op til 44 timer om måneden lave opgaver, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse, og som kunne blive udbudt som lønarbejde, uden at det påvirker dine dagpenge. Det kunne for eksempel være telefonrådgivning, som kræver eller forudsætter en særlig uddannelse. Vær dog opmærksom på, at der ikke må være ansat lønnede personer i foreningen/organisationen med den pågældende stillingskategori.

Kontakt FTFa

Det er vigtigt, at du kontakter FTFa, hvis du vil lave frivilligt, ulønnet arbejde, så vi kan rådgive dig om, hvorvidt arbejdet/aktiviteten kan kombineres med, at du er på dagpenge. Som omtalt ovenfor er det afgørende for muligheden for at arbejde frivilligt, at du gør i en organisation eller virksomhed, der ikke har et mål om at skabe profit.

Klik her for at komme til guiden over, hvordan du udfylder dit dagpengekort. Du kan også bruge guiden, hvis du skal udfylde dit efterlønskort. Guiden findes også som video, hvor vi gennemgår de mest almindelige eksempler på, hvordan du udfylder dagpengekortet.

Her kan du se den vigtigste viden om, hvordan FTFa bruger dit skattekort og fradrag, samt hvordan du undgår at få et skattesmæk.

Se brug af skattekort her.

OBS: Vær opmærksom på, at fradrag for dit kontingent indberettes automatisk til SKAT.

I 2024 får du indbetalt 1,5 % af de dagpenge, feriedagpenge og den efterløn, du får udbetalt. Det er et ekstra bidrag til din pension, så du får det samme udbetalt i dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som du normalt vil få.

Det er staten, der sørger for at indbetale bidragene. Det er ATP, der administrerer ordningen. Læs mere på borger.dk/atp (åbner i et nyt vindue) og følg udviklingen af din Obligatoriske Pensionsordning.