Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

FTFa ÅBNER NYT KONTOR I ESBJERG

Medlemmer fra Esbjerg, Varde, Tønder og Fanø skulle tidligere køre op til 80 kilometer hver vej, når de som ledige skulle til møde hos FTFa. Det tætteste kontor lå nemlig i Kolding. Sådan er det ikke længere. Fra august kan medlemmerne nemlig i stedet møde jobrådgiverne på kontoret i Esbjerg. Det samme gælder de studerende medlemmer, som i forvejen møder FTFa ude på uddannelsesstederne.

Ledig - 29. juni 2021 - Camilla Bech Hornung

Efter sommer kan medlemmer i Sydvestjylland møde a-kassen og komme til møder på FTFa’s nye kontor på Torvet i Esbjerg.

Medlemmer fra Esbjerg, Varde, Tønder og Fanø skulle tidligere køre op til 80 kilometer hver vej, når de som ledige skulle til møde hos FTFa. Det tætteste kontor lå nemlig i Kolding. Sådan er det ikke længere. Fra august kan medlemmerne nemlig i stedet møde jobrådgiverne på kontoret i Esbjerg. Det samme gælder de studerende medlemmer, som i forvejen møder FTFa ude på uddannelsesstederne.

Vi vil rigtig gerne være tilstede i Esbjerg, som er en stor uddannelsesby. Vi er allerede en a-kasse, der tager meget ud på uddannelserne. Med kontoret i Esbjerg får vi et endnu bedre afsæt for at komme ud på uddannelsinstitutionerne, hvor vi underviser i alt lige fra studieteknik til gruppearbejde og i at kunne skrive et målrettet ansøgningsmateriale, når man skal lande praktikplads og søge sit første job som nyuddannet.

Det fortæller Mads Kromann Fog, der er vicedirektør i FTFa.

Hvert år bliver op til 400 personer uddannet inden for de faglige områder, som FTFa sammen med de faglige organisationer dækker. Det er f.eks. uddannelser som bygningskonstruktør, socialrådgiver, finansøkonom, multimediedesign og uddannelser inden for kunstfaget.

Tættere på
Mange medlemmer kan glæde sig til at spare tid på transport.”Med det nye kontor ønsker vi at komme endnu tættere på medlemmerne. Vi har mange medlemmer i Esbjerg, Tønder og Varde som snart får kortere afstand til os, fordi de ikke længere skal køre frem og tilbage til vores kontor i Kolding. Det glæder vi os til at kunne tilbyde,” siger Mads Kromann og fortsætter:”Og så har vi altså fået en rigtig god placering på Torvet i Esbjerg, som er nem at komme til – både med bil eller offentlig transport.”Udover at spare tid på transport, kan medlemmerne også glæde sig til at møde jobrådgivere på Esbjerg-kontoret, der har kendskab til lokalområdet.

Praktisk info
Kontoret ligger på Torvet 21 i Esbjerg og har åbent efter aftale. Der er gode offentlige parkeringsmuligheder tæt på.

Læs mere her

Berørte medlemmer får brev i Tast Selv, når vi ved, hvornår vi kan byde medlemmerne indenfor på det nye kontor i Esbjerg.

 

FLERE RELATEREDE NYHEDER OG CASE HISTORIER

Læs mere nyheder om samme emne. Her er et udpluk...