4. Sælg din personlighed
Fortæl hvordan du arbejder, og hvilke personlige kompetencer du kan bidrage med. Brug eksempler til at supplere tillægsordene. Vælg to – tre relevante personlige egenskaber, og giv plads til at folde dem ud. I stedet for at skrive: ”Jeg er et struktureret ordensmenneske.” kan du give arbejdsgiveren eksempler, som skaber billeder i hovedet. Skriv fx i stedet for:
Jeg sorterer altid mine sokker efter farve i skuffen. Min ordenssans tager jeg med mig på jobbet, så I får en medarbejder, der har styr på detaljerne. I vil ikke opleve, at mails forsvinder i mængden i min mailboks, da jeg selvfølgelig arbejder med sortering i mapper og efter farver
5. En kort afslutning
Afslut din gode ansøgning med en kort afslutning, der peger frem mod en jobsamtale. Skriv eksempelvis:
Jeg ser frem til at høre fra jer, og står selvfølgelig til rådighed med yderligere information, hvis I skulle ønske det.