HVAD ER DINE SVAGE SIDER?
- GODE RÅD TIL JOBSAMTALEN


Hvad er dine svage sider? " eller
Hvad er dine største udfordringer? "


Hvis du har været til mere end én jobsamtale i løbet af dit arbejdsliv, er du med stor garanti også blevet stillet ovenstående spørgsmål en gang eller to - eller fem.

Men selvom det efterhånden er blevet lidt af en kliché, der måske instinktivt giver dig lyst til at rulle med øjnene, så er det imidlertid ikke uden grund, når en potentiel arbejdsgiver vil have dig til at sætte ord på dine personlige udfordringer.

Tværtimod har spørgsmålet om svage sider ofte en vigtig funktion i jobsamtalen, og det kan absolut betale sig, hvis du bruger en smule af din tid på overveje, hvordan du vil gribe svaret an. Det er nemlig langt fra alle svar, der er lige gode, hvis du gerne vil have ansættelseskontrakten i hus.

HVAD ER DET EGENTLIG, DU BLIVER SPURGT OM?

HVAD ER DET EGENTLIG, DU BLIVER SPURGT OM?

Når du først har afluret arbejdsgiverens motivationer for at udfritte dig om dine ømme punkter, er der en større chance for, at du kan ramme plet med dit svar i første hug.

fortsættelse...

Inden du åbner munden og lader dine utilstrækkeligheder vælte ud som skeletter fra et skab, kan det derfor være en god idé at reflektere over, hvilke tanker, der mon ligger til grund for spørgsmålet i første omgang.

Sagt med andre ord: Hvad er det egentlig, du bliver spurgt om, når du bliver bedt om at redegøre for dine svage sider? Når du først har afluret arbejdsgiverens motivationer for at udfritte dig om dine ømme punkter, er der nemlig større chance for, at du kan ramme plet med dit svar i første hug.

 

EN GENVEJ TIL DEN RIGTIGE ANSÆTTELSE

Når en potentiel arbejdsgiver spørger til dine svage sider, så er det sjældent med det formål, at du skal afsløre dine mørkeste hemmeligheder eller udpensle et karriererelateret nederlag i pinefulde detaljer.

Tværtimod er det oftest et simpelt spørgsmål om risikovurdering. En ansættelsesproces er som regel både tidskrævende og dyr, og for en arbejdsgiver er det derfor i sagens natur vigtigt, at valget i sidste ende falder på den bedst egnede kandidat, så anstrengelserne ikke har været forgæves.

Når man samtidig tager med i overvejelserne, at den gængse jobsamtale i gennemsnit kun strækker sig over 30-60 minutter, er det ikke så underligt, at arbejdsgivere ofte vælger at skyde genvej og går lige til sagen. Når der bliver spurgt ind til dine svage sider, bliver du derfor i virkeligheden stillet følgende spørgsmål: Hvorfor bør vi ikke ansætte dig?

Der er af samme årsag heller ikke noget at sige til, at klappen går ned for mange jobsøgende, når de bliver bedt om at udpege fejl og mangler. Det er trods alt de færreste kandidater, der har lyst til at sabotere deres egne chancer for ansættelse. Det kan derfor føles som lidt af et minefelt at bevæge sig ud i, når du leder efter det rigtige svar, men frygt ej, du kan sagtens tage stikket hjem alligevel, hvis blot du er forberedt.

5 GODE SVAR PÅ DET SVÆRE SPØRGSMÅL

Hvis du spørger en arbejdsgiver om, hvad de lægger vægt på, når de beder kandidater om at gøre rede for deres styrker og svagheder, er der som regel flere ting, der gør sig gældende.

For det første kan spørgsmålet være et godt redskab til at bedømme, om du som jobkandidat har udvist rettidig omhu og forberedt dig grundigt til samtalen - hvilket igen siger noget om, hvordan du arbejder. Det kan også afklare, om du har selvindsigt og evner at reflektere. Endeligt kan dit svar give arbejdsgiveren et fingerpeg om din personlighed. Er du for eksempel overdrevet selvsikker eller selvudslettende?

Heldigvis er der flere gode måder at angribe spørgsmålet på, når du sidder på anden side af bordet. Nedenfor får du hele fem gode bud på et godt svar, når du bliver bedt om at gøre rede for dine svage sider.

Det er dog naturligvis vigtigt, at altid du svarer i overensstemmelse med sandheden, så du ikke kommer til at give en arbejdsgiver et fejlagtigt indtryk af din personlighed.

Hvis ingen af de nedenstående svarmuligheder passer på dig, skal du naturligvis ikke blot lade som om, at du for eksempel har svært ved at sige nej, når du bliver spurgt om hjælp, eller at du finder det udfordrende at give slip på opgaver. Til gengæld kan du måske bruge svarene som inspiration til, hvordan du selv svarer på spørgsmålet til din næste jobsamtale.

  • 1.
    ”Jeg har tendens til at fokusere på detaljer”

    2.
    ”Jeg har svært ved at give slip på arbejdsopgaver”

  • 3.
    ”Jeg har svært ved at sige nej”

    4.
    ”Jeg bliver utålmodig, hvis opgaver tager længere tid end beregnet”

  • 5.
    ”Jeg kunne godt bruge mere erfaring inden for…”

  • 1.
    ”Jeg har tendens til at fokusere på detaljer”

    2.
    ”Jeg har svært ved at give slip på arbejdsopgaver”

  • 3.
    ”Jeg har svært ved at sige nej”

    4.
    ”Jeg bliver utålmodig, hvis opgaver tager længere tid end beregnet”

  • 5.
    ”Jeg kunne godt bruge mere erfaring inden for…”

Læs mere om hvert svar nedenfor...

1. ”JEG HAR TENDENS TIL AT FOKUSERE PÅ DETALJER”

Måske lyder det ikke umiddelbart som en dårlig ting at være detaljeorienteret, men omvendt kan det snildt skabe en flaskehals i dit arbejde, hvis du nørkler for længe med projekter. Nogle gange er det ganske enkelt nødvendigt at få opgaverne ud over rampen, selvom du ikke føler dig helt tilfreds med resultatet.

Ved at nævne fokus på detaljer som en svaghed, får du samtidig sneget ind, at du er grundig i dit arbejde og derfor sjældent begår sjuskefejl. Vær dog opmærksom på, at du også får gjort rede for, hvordan du eventuelt vil tackle denne svaghed, hvis du bliver tilbudt jobbet.

Eksempel: ”Min største svaghed er, at jeg ofte har tendens til at fokusere på detaljer. Når jeg for eksempel arbejder på et stort projekt, kan jeg komme til at stirre mig blind på enkeltheder. Jeg er dog opmærksom på denne svaghed og sørger derfor for at holde mig selv i nakken, så jeg ikke taber det endelige mål af syne. På den måde kan jeg levere et godt stykke arbejde, uden at det går ud over min produktivitet.”

Hvor en arbejdsgiver måske ikke elsker tanken om en medarbejder, der hænger sig i detaljer, er der til gengæld gode chancer for, at de gerne vil ansætte en kandidat, der stræber efter kvalitet og balance.

2. ”JEG HAR SVÆRT VED AT GIVE SLIP PÅ ARBEJDSOPGAVER”

At man følger opgaver til dørs er normalt ikke et træk, der giver anledning til problemer på arbejdspladsen – medmindre det også betyder, at man har svært ved at afslutte dem, fordi der hele tiden er noget, der kan forbedres. Det kan nemlig resultere i evighedsprojekter og sure miner hos chefen.

Hvis du vælger at fremhæve ovennævnte som en personlig svaghed, giver du samtidig det indtryk, at dine arbejdsopgaver altid bliver løst så fyldestgørende som muligt. Til gengæld er det vigtigt, at du også nævner, at du arbejder aktivt på at vende din svaghed til en styrke, for eksempel ved at tildele dig selv deadlines tidligt i arbejdsforløbet, så du undgår at lave ændringer i sidste øjeblik.

Eksempel: Min største svaghed er, at jeg sommetider har svært ved at give slip på arbejdsopgaver. Jeg er min egen værste kritiker og kan altid finde noget ved et projekt, som bør ændres eller som kan forbedres. Jeg forsøger aktivt at gøre det nemmere for mig selv ved at sætte deadlines for, hvornår dele af en opgave senest skal være færdig.”

En arbejdsgiver er måske ikke tændt på en medarbejder, som trækker projekter i langdrag, men derimod vil de være positivt stemt over for en kandidat, der stræber efter at arbejde struktureret, og som løser opgaver til ug og slange.

3. ”JEG HAR SVÆRT VED AT SIGE NEJ”

Er man hjælpsom af natur, kan det være en udfordring at få løst sine egne opgaver, imens man også løser opgaver for kollegaer. En arbejdsgiver vil som regel være glad for en dedikeret medarbejder, der gerne tager ansvar på sig, men det trækker ned, hvis du ender med at overskride deadlines, fordi du har gang i alt for meget på én gang og mister overblikket.

Når du fremhæver som en svaghed, at du har svært ved at sige nej, vil du samtidig mellem linjerne gøre det klart, at du er flittig, tjenstvillig og arbejdsom. Husk dog også at komme ind på, hvordan du vil sikre, at du ikke overbebyrder dig selv og rent faktisk får løst de opgaver, du tager på dig.

Eksempel: ”Min største svaghed er, at jeg har svært ved at sige nej, når mine kollegaer beder om hjælp til opgaver. Det kan føre til, at jeg mister overblikket og bliver presset. Jeg har dog fundet ud af, at jeg kan bruge redskaber som kalenderpåmindelser og apps til at planlægge min tid, så jeg ikke bliver overbebyrdet og overskrider deadlines.”

En potentiel arbejdsgiver vil næppe klappe i hænderne over en medarbejder, der ikke kender sine egne begrænsninger, men vil se anderledes positivt på en kandidat, der giver sig tid til at hjælpe sine kollegaer, uden at det stjæler tid fra egne opgaver.

4. ”JEG BLIVER UTÅLMODIG, HVIS OPGAVER TAGER LÆNGERE TID END BEREGNET”

Det er selvsagt godt med en medarbejder, der tager deadlines alvorligt og som planlægger sine opgaver, så de ikke trækker ud. Ikke desto mindre er det uundgåeligt, at der af og til vil opstå uventede udfordringer, som skubber bagkanten. Her er det vigtigt, at man ikke lader stress og frustrationer få overtaget.

Vælger du at nævne din utålmodighed ved det lange, seje træk som en svaghed, fremhæver du samtidig, at du har respekt for deadlines og helst ser, at opgaver bliver løst til tiden. Du kan også det gøre klart for arbejdsgiveren, at du er bevidst om at holde motivationen oppe, når projekter trækker tænder ud.

Eksempel: ”Min største svaghed er, at jeg bliver utålmodig, når opgaver tager længere tid end beregnet. Jeg foretrækker, at deadlines bliver overholdt og bliver let presset, hvis en opgave ikke bliver løst til tiden. Jeg forsøger derfor at være proaktiv i forhold til de problemer, der kan opstå ved en opgave, og jeg er bevidst om, at jeg ikke vil lade mine negative følelser gå ud over min motivation.”

Din måske fremtidige arbejdsgiver vil næppe elske, at du let bliver stresset, hvis tingene ikke går efter planen, men vil til gengæld blive se med mildere øjne på en kandidat, der tænker proaktivt og som stræber efter at aflevere sine ting til tiden.

5. ”JEG KUNNE GODT BRUGE MERE ERFARING INDEN FOR…”

Selvom arbejdsgivere som regel er gode til at stille krav i jobopslag, så ved de også godt, at det langt fra altid er muligt at finde den helt perfekte kandidat, som kan sætte kryds ved samtlige punkter. Derfor er det heller ikke nødvendigvis et dårligt træk, hvis du ærligt indrømmer, at der er én eller flere af dine kompetencer, som kunne trænge til et løft.

Nævner du manglende erfaring som en svaghed, kan du for eksempel vælge at fremhæve helt specifikke programmer eller arbejdsgange, som du ikke har tilstrækkeligt kendskab til. Du kan også vælge at slå ned på nogle blødere kompetencer, som for eksempel evnen til at give konstruktiv kritik.

Det er dog vigtigt, at du på forhånd har en god fornemmelse for, om der er krav til kandidaters kompetencer, som arbejdsgiver ikke kan eller vil se bort fra. På den måde kommer du ikke uforvarende til at skyde dig selv i foden ved at fremhæve dine mangler inden for et område, som ville komme til at høre under dine faste arbejdsopgaver, hvis du blev ansat.

 

Er du nysgerrig på mere? Læs fx om hvordan Sarah brændte igennem til jobsamtalen ved at sige tre ting:

SARAHS TRE GULDKORN TIL JOBSAMTALEN

KONTAKT VORES JOBRÅDGIVERE

Er du ledig kan du altid bruge FTFa's jobrådgivere som sparringspartnere. Vi kender dit fagområde og arbejdsmarked, fordi vi samarbejder med 58 faglige organisationer og 500 virksomheder.

Ring på telefon 7013 1312 eller book møde via Tast selv.

Book møde via Tast selv
top

Afspiller nu: