FEEDBACK DER GØR EN FORSKEL

Bliver der lyttet til din feedback? Og lytter du selv til folks feedback til dig? Få gode råd til både at give og tage i mod feedback.

En generel feedback model er fx:

  • Vælg de 3 vigtigste, konkrete og positive ting, som din medstuderende har opnået
  • Tag hver af de 3 positive ting og fortæl, hvorfor du synes, at det er godt
  • Giv 1-2 konstruktive forslag til videre udvikling eller forbedring. Begrund ud fra faglighed, fx kriterier for den opgave, som jeres underviser stillede jer

GODE RÅD TIL DIG, DER GIVER FEEDBACK:

  • Som feedbackgiver skal du fokusere på det konkrete
  • Begrund din feedback i din egen læseoplevelse og/eller kriterierne for opgaven
  • Undskyld ikke for din feedback
  • Giv din feedback som en melding, ikke som et oplæg til diskussion
  • Forbered dig på din feedback, inden du giver den

Som gruppe bør I aftale rammerne for feedback, inden I begynder at arbejde. Det er en god idé at aftale allerede, når I taler om jeres forventninger til gruppearbejdet.

SÅDAN MODTAGER DU FEEDBACK

Feedback er et oplæg til at gøre din og din gruppes samlede produkt bedre. Nogle synes, det er svært at få feedback fra ens medstuderende. Prøv at fokusere på, at feedbacken handler om din tekst, ikke om dig som person:

  • Ti stille. Undgå at begynde at forklare dig. Det kommer til at virke som et forsvar eller en undskyldning
  • Lyt til feedbacken og tag noter
  • Hvis du alligevel taler, så gør det som svar på afklarende spørgsmål fra feedbackgiveren
  • Opstår der spørgsmål hos dig, så noter dem ned, og stil dem først når feedbackgiveren er færdig
  • Når feedbacken er afsluttet, skal I selvfølgelig diskutere feedbackpunkterne for at finde en løsning på, hvordan i arbejder videre med teksten

Hvis du ikke synes, at du kan bruge den feedback, som du har fået, er det ofte fordi feedbacken ikke har været konkret og konstruktiv nok. Så spørg igen. Og spørg evt. om de kan omformulere deres feedback til konkrete forslag.

(Se et eksempel på god feedback under billedet)

feeback 550x330.jpg

EKSEMPEL PÅ GOD FEEDBACK

Eksemplet på feedback bruger feedback modellen øverst i artiklen:

”Jeg kan rigtig godt lide den måde, som du starter afsnittet med et citat fra vores respondenter. Det fanger min opmærksomhed som læser. Citatet passer også rigtig godt til, at afsnittet handler om analyse af vores spørgeskemaundersøgelse. Du har generelt mange gode pointer på bare én side. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik uddybet de gode pointer mere, fordi vores lærer har sagt, at underbygningen af analysepointer er vigtig i den her opgave. Mit forslag er, at vi kan bruge flere eksempler til at få argumenteret for pointerne."

DYK NED I FLERE ARTIKLER

STUDERENDE MEN IKKE MEDLEM?

Er du studerende og under 30 år, kan du melde dig gratis ind i a-kassen. 

Som studerende og medlem kan du fx få rådgivning omkring dit studieliv, jobsøgning og fremtidige karriere.

Læs mere om at blive medlem her
top

Afspiller nu: