VI SØGER LØBENDE STUDERENDE TIL MEDLEMSSERVICE

Er du interesseret i arbejdsmarkedet og har lyst til at lære mere herom? Kan du lide at tale i telefon og formidle kompliceret lovgivning? Motiveres du af at gøre en forskel for andre mennesker og yde høj service? Vil du blive skarpere på din egen kommunikation? 

Vi søger løbende studentermedarbejdere til FTFa’s vigtigste ansigt udadtil – vores Medlemsservice. Et callcenter hvor høj medlemsservice og medarbejdertrivsel er i fokus. 

SØG JOBBET HER

Om jobbet
Din primære opgave vil være at vejlede vores spørgelystne medlemmer pr. telefon. Vi rådgiver om forhold inden for a-kasse lovgivningen og de andre ydelser samt yder IT support ift. vores selvbetjeningsunivers. Du vil have ansvaret for, at medlemmerne oplever god service og får klart svar, uanset hvad de kommer med af spørgsmål - med stor tålmodighed og empati. Vi arbejder med Lean som forbedringsværktøj i vores dagligdag og med mål på svartider på telefonen og medlemstilfredsheden, hvor bl.a. vores samtaler optages og bruges til læring.­­

Vi ønsker, at du er…
studerende og kan fremvise studiekort samt har minimum to år tilbage af dit studie. Det vigtigste er, at du har et stort service-gen og er en dygtig formidler, der kan rådgive klart og tydeligt i tele-fonen. Du trives med at tale i telefonen, og måske har du erfaring eller kurser inden for kommunikation og kundeservice til at understøtte dette. Engelsk er et must. Du har generelt IT-tække. Du magter at holde hovedet koldt, når der er mange telefoner og kan stadig smile til kolleger og medlemmet i røret. Du er fleksibel ift. dine vagter. 

Praktiske forhold
Den ugentlige arbejdstid vil være op til 15 timer, fordelt på 2-3 dage i ugen. Dette varierer dog for uge til uge. Der vil derfor være uger med få vagter og andre uger med mange. Der arbejdes i tidsrummet 8.00 -18.00 på hverdage – efter nærmere aftalt vagtplan. 

Om FTFa
FTFa er en partipolitisk neutral a-kasse med 58 medlemsorganisationer og mere end 140.000 medlemmer. FTFa er på en rejse, hvor vi bevæger os fra at være en traditionel a-kasse til at blive Danmarks bedste til at rådgive vores medlemmer om jobsøgning og karriereudvikling og til at formidle job til medlemmerne.

SØG JOBBET
top

Afspiller nu: