DINE KOLLEGER I FTFa

I FTFa kommer vi fra vidt forskellige baggrunde. Vi har taget forskellige uddannelser, og vi er forskellige steder i livet.

Mød Tina, Gry og Kurt og læs om, hvad der giver dem værdi i deres arbejdsliv.

BALANCE MELLEM ARBEJDE OG PRIVATLIV

BALANCE MELLEM ARBEJDE OG PRIVATLIV

”Kort sagt kan man sige, at forskellen ved at komme til FTFa er, at jeg på min tidligere arbejdsplads skulle bede om lov til ikke at have overarbejde, mens jeg i FTFa skal bede om lov til at arbejde over.

Jeg kom egentlig til FTFa lidt på trods – for jeg havde aldrig forestillet mig, at en a-kasse kunne være et sted for mig. Efter et kaffemøde med Lone (FTFa’s økonomichef) gav jeg det en chance, og jeg har faktisk ikke set mig tilbage siden. Hvorfor skulle jeg det? Jeg har mødefleksibilitet, en hverdag med faglig udvikling og mulighed for at sætte mit eget præg på opgaverne. Og så er jeg en del af et team med sammenhold, hvor vi kan regne med hinandens hjælp.”

Tina, økonomimedarbejder

 

Læs mere om Tina

- Tina har arbejdet i FTFa siden februar 2016

- Hun er uddannet revisor og har arbejdet i to store revisionsvirksomheder, inden hun startede i FTFa

- Derhjemme har Tina to børn og en mand

- I sin fritid går hun til koncerter og interesserer sig for tennis

”Når jeg vejleder medlemmer, og de oplever at få ro på og følt sig hørt, så er det en god dag.

Det er vigtigt, at vi kan hjælpe med dagpenge, så vores medlemmer har mere overskud til at søge job og komme godt videre i arbejdslivet.”

 

- Gry, medlemskonsulent
i forsikringsafdelingen

Læs mere om Gry

- Gry blev en del af FTFa i december 2016

- Hun er oprindeligt uddannet socialrådgiver

- Sin fritid bruger Gry med sine to børn og sin mand

- Er fast deltager, når der er yogaundervisning i FTFa

ARBEJDSGLÆDE PÅ SENIORORDNING

ARBEJDSGLÆDE PÅ SENIORORDNING

"Jeg har de seneste tre år arbejdet fire dage om ugen på en seniorordning. Den fleksibilitet, som den ene fridag om ugen giver mig, gør en kæmpe forskel for mit mindset omkring mit arbejdsliv. Det betyder helt konkret, at jeg hver dag møder ind på arbejde og glæder mig over mine opgaver, og det faglige fællesskab jeg har med mine kolleger.

Men faktisk er seniorordningen jo en slags træningslejr i forhold til at trække mig tilbage fra arbejdsmarkedet på et tidspunkt – men hvornår det bliver, ved jeg ikke.”

Kurt, Juridisk sekretariat

 

Læs mere om Kurt

- Kurt startede i FTFa i 1990-96. Han startede igen i 2012

- Han er oprindeligt uddannet bibliotekar

- Når Kurt ikke er sammen med sine fem børnebørn, spiller han golf og synger i kor

top

Afspiller nu: