ANSØGNINGSPROCESSEN I FTFa

I FTFa gør vi rigtig meget ud af vores ansættelsesproces. Det er godt for dig som ansøger, og det er godt for FTFa som virksomhed. For kun når vi lærer hinanden lidt bedre at kende, kan vi være sikre på, at vi passer godt sammen. 

Hver ansættelse sker efter den samme gennemtestede model, der styres af et ansættelsesudvalg bestående af en medarbejder fra HR, en tillidsrepræsentant og den rekrutterende leder. 

Nedenfor kan du step for step se, hvad der sker fra du sender din ansøgning og frem til, du eventuelt sætter din underskrift på en ny kontrakt. 

FRA ANSØGNING TIL UNDERSKRIFT

Du sender din ansøgning via vores hjemmeside/via link i annoncen

Vi læser alle ansøgninger og inviterer 5-6 ansøgere til første samtale. Er det dig, møder du de tre-fire medlemmer af ansættelsesudvalget til det første interview. Er du ikke blandt de heldige denne gang, får du selvfølgelig besked.

Efter første samtalerunde udvælger vi 2 ansøgere, som vi beder udfylde en Enneagramtest fra computeren derhjemme – og bliver samtidig inviteret til anden samtale. Enneagrammet er en model med 9 arketyper, der beskriver motivationer for din personlighed, din tænkemåde, dine følelser og dine handlinger. Det giver et indblik i din arbejdsstil i forhold til for eksempel samarbejde, socialt og fagligt.

Ved anden samtale møder du den rekrutterende leder og dennes leder. Du får tilbagemelding på testen, og vi gennemfører et dybere interview. Ofte kan du også blive bedt om at løse en case-opgave, der ligner det, du vil komme til at arbejde med.

Er det dig, der går videre, tager vi referencer fra personer, der kender dig som kollega, medarbejder eller fra studiejobbet. Til sidst får den nye medarbejder præsenteret vores forslag til kontrakt til gennemlæsning før endelig underskrift.

top

Afspiller nu: