
NÅ DIT KARRIEREMÅL - STRATEGI FOR KUNSTNERE (FOKUSMØDE)- AFHOLDES IKKE PT.
Hvad vil du bruge dit liv på at blive god til? En strategi gør dine mål og drømme konkrete og realiserbare, styrker din motivation og frigiver energi og handlekraft.
Vi arbejder med en overordnet strategi og konkrete handleplane gennem tre værktøjer, der bringer dig både en overordnet strategi og en konkret plan. Formålet er at bruge din tid effektivt og målrettet, så du kan nå tættere på din karrieremål, drømme og visioner.
Når du ved hvilken vej, du vil gå, skaber du fokus og kan teste og realisere dine karrieremål – både på kortere og længere sigt.
En god strategi tager højde for eventuelle udfordringer, der måtte være forbundet med at nå dine mål og, ikke mindst, den drivkraft og de ressourcer, du kan trække på i processen – både dine egne ressourcer og dit netværks.
- Skab fokus og lav en plan, der bringer dig hen til dit mål
- Brug eventuelle pauser mellem job effektivt
- Ugeplaner – månedsplaner – årsplaner
- Hvordan sikrer du dig, at din plan holder - også når du er udfordret?
Mødet veksler mellem oplæg, diskussioner og opgaver. Målet er, at du går fra mødet med en konkret plan og værktøjer til at arbejde videre med at gøre din strategi kontinuerligt skarpere. Du får desuden en oplagt mulighed for at dele dine erfaringer og udveksle ideer med dine kollegaer.
Mødedato og tilmelding finder du nedenfor.
Har du spørgsmål, så kontakt Kunstteamet på telefon 70 13 13 12.
Vi glæder os til at se dig.
Venlig hilsen
Kunstteamet