
Billede af: Annie Spratt
MEDLEMSJULEFROKOST I KØBENHAVN - ALT ER P.T. BOOKET
Obs.: For at vi kan samles i tryghed, følger vi myndighedernes corona-anbefalinger. Derfor beder vi jer alle om at vise et gyldigt coronapas - og allerhelst en negativ pcr-test - når I ankommer.
Den 25. november inviteres du til medlemsjulefrokost hos FTFa
Vi har planlagt et hyggeligt og spændende program, hvor der både vil være plads og tid til at julehygge med andre medlemmer, at lære noget nyt som kan hjælpe dig i jagten på job og til at netværke med andre medlemmer.
Årets tema er: ”Kunsten at turde fejle”. Hvis vi tør omfavne nogle af livets fejl, store som små, ligger der meget positiv læring og udvikling heri, både i fagligt og privat regi. Vi vil inspirere dig til, hvordan du selv kan bruge temaet i din jobsøgning, når du f.eks. skal ringe ud til virksomheder, til jobinterviews eller noget helt tredje.
Tid og sted
Torsdag d. 25. november fra kl. 10:00 til 15:00 hos FTFa i Snorresgade 15, København S.
Arrangementet er gratis. Der er 90 pladser, og tilmelding er først til mølle.
Programoversigt for dagen:
• Kl. 10.00: Velkomst
• Kl. 10.10: FTFa: “Kunsten at turde fejle”
• Kl. 10.40: Oplæg med administrerende direktør Rasmus Juul-Nyholm fra Cobblestone A/S
• Kl. 11.40: Foredrag med Pernille Aalund
• Kl. 12.30: Julebuffet
• Kl. 15.00: Afrunding
Spændende oplæg i løbet af dagen
Til medlemsjulefrokosten i København holder Pernille Aalund foredrag om årets tema med titlen "Kunsten at turde fejle". Pernille Aalund er talkshow-vært, forfatter, en yderst dygtig forretningskvinde og ikke mindst en inspirerende foredragsholder. Kom og hør Pernille dele af sine erfaringer om, hvordan man kan blive bedre til turde fejle.
Derudover får vi besøg af administrerende direktør, Rasmus Juul-Nyholm, fra Cobblestone A/S. Rasmus er stifter af ét af de hurtigst voksende firmaer indenfor ejendomsforvaltning, Cobblestone i København, som i dag er blandt de førende og største firmaer i branchen. Både før og efter Cobblestone har Rasmus altid været en iværksætter, og er i dag bl.a. i gang med at opbygge det nye bæredygtige ejendomsselskab Home.Earth.
På den baggrund har vi inviteret Rasmus til at tale om at turde at kaste sig ud i noget nyt og leve med risikoen for at fejle, og om at lære af sine fejl.
Vi glæder os til at julehygge med dig