Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

MEDLEMSJULEFROKOST I KØBENHAVN 2022 - IKKE FLERE LEDIGE PLADSER TILBAGE

Den 24. november inviteres du til medlemsjulefrokost hos FTFa
Vi har planlagt en hyggelig og spændende dag, hvor der både vil være plads og tid til at julehygge med andre medlemmer, at lære noget nyt som kan hjælpe dig i jagten på job og til at netværke med andre medlemmer.

Årets tema er: Jobsamtalen. En samtale, som langt de fleste af os har oplevet eller vil opleve i løbet af vores arbejdsliv. Jobsamtalen kan rumme mange forskellige dilemmaer og er en disciplin, hvor personlig forberedelse og forudgående overvejelser kan være det, der bliver afgørende i forhold til, om du får jobbet eller ej.

Vi ønsker med dagen at give mulighed for, at du går hjem med inspiration til hvilke overvejelser, der kan være relevant at have for øje, når du skal til jobsamtale.

Tid og sted:

Torsdag d. 24. november fra kl. 10:00 til 15:00 hos FTFa i Snorresgade 15, København S.
Arrangementet er gratis. Der er 90 pladser, og tilmelding er først til mølle.

Dagens indhold:

Vi får i løbet af dagen besøg af Forumteater, som vil inspirere dig gennem forskellige metoder og udfordringer. Her kan du som medlem blot lytte med eller være med til at udfordre, komme med spørgsmål og input undervejs, som Forumteater tager op og inkluderer. På den måde vil de inspirere dig til, hvordan du selv kan bruge metoderne i din jobsøgning, når du f.eks. skal til jobsamtale. 

Bagefter kan du nyde en julefrokost buffet og tale med de andre deltagende.

Vi glæder os til at julehygge med dig d. 24. november. 

Mødetype
Målgruppe:
Varighed Kl. 10-15
Lokation