
ERFAREN MEDARBEJDER? FREMHÆV DINE STYRKER - AFHOLDES IKKE PT.
Hvordan sætter du gang i din jobsøgning med 20, 30 eller 40 års erfaring i bagagen?
På dette møde ser vi nærmere på, hvad der er fakta, myter og dilemmaer i jobsøgningen for ansøgere over 50 år.
Du får værktøjer til, hvordan du kan bruge din alder, erfaring og dine kompetencer som en styrke, og hvordan du selv kan sætte skub i jobsøgningsprocessen.
Vi giver tips og inspiration til, hvordan du kan få hul igennem til arbejdsgiverne, og vender også udfordringer og særlige opmærksomhedspunkter for dig, som har mange års erfaring på arbejdsmarkedet.
Ikke mindst giver mødet mulighed for at dele erfaringer og ideer med andre jobsøgere med lang arbejdsmarkedserfaring.
Mødet er en kombination af oplæg, øvelser og diskussion - og så skal vi spille!