Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

SERVICEMEDARBEJDER TIL FTFa I AARHUS - 9 TIMER PR. UGE

Er du praktisk anlagt, har teknisk snilde og lyst til et job, hvor du spiller en stor rolle for dine kollegaers daglige trivsel? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Søg stillingen her

Gode rammer fra kælder til kvist

Din primære opgave er at sikre, at der er styr på rammerne i vores hus. I den forbindelse vil du løbende gennemgå huset og sikre, at alt er, som det skal være samt udføre mindre håndværksmæssige opgaver, som fx ophængning på væggene, udbedring af fejl og mangler og holde styr på vores tekniske installationer.

Derudover vil dine opgaver bl.a. være:
• udskiftning af lyskilder
• lægge varer på plads
• hjælpe med at flytte it-udstyr og møbler ved behov
• holde styr på vores kontorforsyning
• holde orden i huset
• forefaldende opgaver, der sikrer at vi har gode rammer for vores medlemmer og dine kollegaer

Initiativrig og fiks på fingrene

Du er initiativrig og har blik for alt fra printeren, der skal bruge mere papir, til vandhanen, der drypper og kablerne, der skal hænges pænt op frem for at ligge på gulvet. Måske har du en baggrund som håndværker eller også har du bare hænderne skruet rigtig på og kan selvstændigt løse praktiske opgaver. Der er også mulighed for fleksjob, hvis du kan se dig selv i de opgaver, der ligger i stillingen.

Vi forventer ikke, at du kan løse alt selv, så ved større håndværksmæssige opgaver, henter vi hjælp udefra.

3 timer 3 gange om ugen

Din arbejdstid vil være 3 timer, 3 gange om ugen, som udgangspunkt mandag, onsdag og torsdag kl. 12.30-15.30 men med mulighed for at tilrettelægge det på anden vis inden for almindelig arbejdstid.

På kontoret er vi 34 medarbejdere, og du vil referere til FTFa’s ejendomsadministrator i Århus.

Vi vil rigtig gerne høre fra dig

Send en kort ansøgning og cv via linket. Vi holder løbende samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ejendomsadministrator Karsten German på telefon 2027 4565.

 

Søg stillingen her

 

VI TROR PÅ, AT VORES MEDLEMMER HELLERE VIL VÆRE I ARBEJDE END PÅ DAGPENGE

FTFa arbejder hver dag for at være medlemmernes direkte vej til et nyt job. Vi er en partipolitisk neutral a-kasse med 58 medlemsorganisationer og mere end 150.000 medlemmer.

Vi er på en rejse, hvor vi bevæger os fra at være en traditionel a-kasse til at blive Danmarks bedste til at rådgive vores medlemmer om jobsøgning og karriereudvikling og til at formidle job til medlemmerne.

 

< Gå tilbage til Job i FTFa