Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

SKRIV MED STORT

dage vil være fyldt med opgaver som opdatering, udvikling og redigering af indhold på vores sites samt tilpasning til alle vores målgrupper, så vi følger med tiden og forhåbentlig bliver mere og mere i stand til at formidle personaliseret indhold. Du vil også være med til at sørge for, at vi altid efterlever GDPR-regler og WCAG-retningslinjerne for tilgængelighed ved bl.a. at rette eksisterende indhold og vurdere om nyt indhold lever op til retningslinjerne. Derfor er det vigtigt,

Du bliver en bærende kraft i udvikling og vedligehold af vores website og intranet, og en vigtig kollega i vores arbejde med marketing automation.
Vi er et alsidigt marketing- og kommunikationsteam, som har brug for flere kræfter inden for særligt webredigering og marketing automation. Du vil have det primære ansvar for vores website og intranet og vil sammen med resten af teamet have ansvar for vores selvbetjeningsløsning samt for driften i forbindelse med marketing automation.

Dine dage vil være fyldt med opgaver som opdatering, udvikling og redigering af indhold på vores sites samt tilpasning til alle vores målgrupper, så vi følger med tiden og forhåbentlig bliver mere og mere i stand til at formidle personaliseret indhold. Du vil også være med til at sørge for, at vi altid efterlever GDPR-regler og WCAG-retningslinjerne for tilgængelighed ved bl.a. at rette eksisterende indhold og vurdere om nyt indhold lever op til retningslinjerne. Derfor er det vigtigt, at du har en systematisk tilgang og finder glæde i at sikre, at detaljerne er på plads i alle afkroge af vores systemer.

Vi har et stort fokus på brugervenlighed og vil i den kommende tid arbejde med udvidelse af vores engelske site, optimering af vores intranet samt test og udvikling af vores studielivs-sektion.

Derudover kommer du bl.a. til at arbejde med opsætning og redigering af e-mails, opsætning af guides og guidelines for andre brugere samt opsætning af e-mail flows og targetgroups - simple såvel som mere komplekse. Hvis du ikke kan det hele, så lærer du det hen ad vejen - det vigtigste er, at du har mod på og lyst til at lære det.

Har du en god ide, bliver du hørt. Ønsker du faglige udfordringer, får du muligheden.

Vi tror på, at vi kommer langt, når vi har modet til at fejle produktivt. Så længe vi bare bliver klogere, dygtigere og gør tingene smartere næste gang. Du trives som sparringspartner, er ikke bange for at prøve ny teknologi af og bruger resultater og data til at byde ind med forslag til, hvordan vi kan optimere og udvikle vores indsatser.

Hvis du har erfaring med Adobe pakken, kan anvende figma til basale grafiske opgaver og billedredigering og har forståelse for ux og brugervenlighed, er det en fordel men ikke et krav.

Webredaktørrollen deles med en kollega, der har det overordnede ansvar for vores design og grafiske linje.

Dygtige kollegaer og mere end en almindelig arbejdsplads

Du bliver en del en virksomhed, der har som erklæret mål at skabe samfundsmæssig værdi, og derudover tilbyder vi attraktive løn- og ansættelsesvilkår. Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristine Christoffersen på tlf. 2093 7724, torsdage kl. 10-13. Vi holder løbende samtaler fra den 5. august, så send din ansøgning og CV via linket snarest muligt. Stillingen er et barselsvikariat med opstart snarest muligt eller senest 01.10.21. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Søg jobbet via vores job-agent (åbner i ny fane)

 

VI TROR PÅ, AT VORES MEDLEMMER HELLERE VIL VÆRE I ARBEJDE END PÅ DAGPENGE

FTFa arbejder hver dag for at være medlemmernes direkte vej til et nyt job. Vi er en partipolitisk neutral a-kasse med 58 medlemsorganisationer og mere end 150.000 medlemmer.

Vi er på en rejse, hvor vi bevæger os fra at være en traditionel a-kasse til at blive Danmarks bedste til at rådgive vores medlemmer om jobsøgning og karriereudvikling og til at formidle job til medlemmerne.

 

< Gå tilbage til Job i FTFa