Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

FINANSANSAT INDENFOR SKATTEFORVALTNING?

Læs mere om hvilke muligheder du har, og hvordan FTFa kan hjælpe dig videre i dit arbejdsliv – måske i Skatteforvaltningerne?

Har du arbejdet i den finansielle branche, er du en attraktiv ny medarbejder for de nye skatteforvaltninger.

Nogle gange lukker store forandringer for mulighederne, men tit betyder det, at nye muligheder åbner sig andre steder. Ofte i brancher man ikke lige havde set som en karrierevej.

Hvorfor skal jeg søge job i Skatteforvaltningerne?

Med din indsigt i finansielle forhold har du gode forudsætninger for at arbejde med mange af de områder, som Skatteforvaltningerne også kommer til at arbejde med. F.eks. opgaver ifm. ejendomsvurderinger, gæld, værdipapirer, kunderådgivning, rådgivning af borgere og virksomheder. Du er attraktiv for den nye skatteforvaltning.

Hvilke job oprettes i Skatteforvaltningerne?

Det nye skattevæsen har 9 styrelser med et hav af specialiserede stillinger. Man kommer f.eks. til at arbejde som sagsbehandler, specialist, koordinator, controller, procesmanager, økonom, jurist, regnskabsmedarbejder, kontrollør mv. Så hvis du tidligere har arbejdet som f.eks. finansøkonom, bankrådgiver, bankfunktionær, bogholder, økonomimedarbejder, professionsbachelorer mv. er du interessant for SKAT.

Har FTFa specifikke jobs i Skatteforvaltningerne, jeg kan søge?

FTFa får et tidligt varsel fra SKAT, når der kommer større jobopslag. Vi videreformidler de opslag fra SKAT, der er relevante for dig som medlem. Derudover inviterer til workshops, hvis der er tale om større ansættelsesrunder, hvor vi kan hjælpe dig med at målrette dit ansøgningsmateriale, så det passer til stillingerne i SKAT. SKAT er forpligtet til at opslå stillingerne offentligt, og derfor skal man søge via de normale kanaler.

Hvordan kan FTFa hjælpe mig?

FTFa kan tilbyde dig sparring på dit cv og din ansøgning inden for 24 timer. Vi giver dig feedback, som du kan bruge, og vi hjælper dig med at blive afklaret. Du kan også tilmelde dig et af vores fokusmøder, hvor du kan få hjælpe til at få skrevet en god ansøgning, målrettet dit cv eller inspiration til hvordan du brænder igennem til en samtale. Se alle vores tilbud her. Desuden laver FTFa målrettede kurser rettet mod job i SKAT.

Har FTFa et samarbejde med Skatteforvaltningerne?

Ja, FTFa er i løbende kontakt med SKATs HR-partnere, som informerer om jobmulighederne. Og derudover deltager SKAT gerne, når vi holder rekrutteringsworkshops rundt om i landet om de konkrete jobmuligheder. Vores målinger viser, at 80 procent af jobansøgerne, der har deltaget på vores rekrutteringsworkshops, kommer til jobsamtale hos SKAT.

Hvor finder jeg de 3.300 job henne?

Alle SKAT’s stillinger skal opslås offentligt, og du finder derfor jobbene på SKAT’s hjemmeside. Det er en god ide at oprette en jobagent

BRUG FTFa OG KOM GODT VIDERE