OPRÅB TIL STUDERENDE - MELD JER IND!
Danske a-kasser gik med FTFa og andre a-kasser sammen om et tema til DRs site ”Coronavirus” på dr.dk. Her gjorde de opmærksom på, at studerende i sommeren 2020 ikke i samme omfang som tidligere meldte sig ind i en a-kasse, når de dimitterede.
Steen Lund Olsen på DR.DK
På sitet fortalte formand for FTFa Steen Lund Olsen om sin bekymring for, at de studerende ikke får meldt sig ind.
Årsagen er, at de unge ikke ses ude på skolerne, og dermed ikke får smalltalket med hinanden om bl.a. dagpenge og vigtigheden af at melde sig ind i en a-kasse.
Se hele artiklen og interviews her (link åbner i nyt vindue.
Hvis dimittender ikke melder sig i a-kasse senest 14 dage efter dimission risikerer de at stå helt uden indkomst. Dette kan være en kæmpe udfordring, og de unge kan blive nødsaget til at tage et vilkårligt job uden for deres uddannelsesområde, og som de i realiteten ikke ønsker. Dette er også et samfundsmæssigt problem, hvis de bliver nødsaget til at tage et vilkårligt job, som ikke matcher deres uddannelse og det, arbejdsmarkedet efterspørger. Man ved fra forskning, at især nyuddannede bliver hårdt ramt af kriser. De har ingen erhvervserfaring og bliver sat bag i køen.
Ultimo juni 2020 havde FTFa har fået 21% færre indmeldelser fra dimittender sammenlignet med 2019.
I foråret var der en lang periode, hvor vi ikke kunne komme ud på skolerne pga. nedlukningen. Dette medførte, at vi ikke kunne fortælle de studerende om, hvad en a-kasse er, og hvilken sikkerhed det giver, indtil man har fundet sig et relevant job. Vi fik senere omlagt til online workshops, og fik dialog med de studerende igen.