OFFENTLIG DEBAT
Vi ytrer os
I 2020 forfattede vi, eller var kilde i 48 artikler i organisationernes fagblade, og FTFa blev nævnt i 70 presseomtaler. Begge dele var en markant stigning fra 2019. Et eksempel på presseomtale er fra juni 2020, hvor vi på DR forsøgte at råbe studerende op. Læs mere HER.
Sammen står vi stærkere
FTFa er repræsenteret i forskellige politiske styregrupper, og vi samarbejder med andre a-kasser om IT, lovgivningsmæssig udfordringer eller forhold, der handler om vores medlemmers vilkår.
I 2020 lavede vi fx en stor undersøgelse med Danske A-kasser og 11 andre a-kasser, der viste at over halvdelen af vores ledige medlemmer har fået økonomisk eller materiel hjælp af venner og familie til at få hverdagen på dagpenge til at hænge sammen. Vores formand forsøgte sammen med andre a-kasser at råbe politikerne op med budskabet om at stoppe udhulingen af dagpengene. Grundstenen i den danske velfærdsmodel smuldrer, hvis vores solidariske dagpengesystem ikke giver en reel økonomisk tryghed for alle. En højere kompensationsgrad kommer både den enkelte ledige og hele samfundet til gavn.
Vi sagde også TAK i 2020. Sammen med hele a-kassebranchen kørte vi en landsdækkende kampagne på de sociale medier, hvor vi sagde tak til vores medlemmer og de i alt ca. 2,2 millioner danskere, der er medlem af en a-kasse.
I skyggen af coronakrisen ønskede vi at sprede budskabet om, at vi står stærkere sammen. ”Som medlem af en a-kasse holder du hånden under dem, der har mistet deres arbejde og bliver du selv ledig, holder de hånden under dig”.