KONKURS

Find svar på de mest stillede spørgsmål om konkurs og dagpenge herunder.

Kan jeg få dagpenge, hvis min arbejdsplads går konkurs?

Du kan få dagpenge fra din a-kasse, hvis der bliver afsagt et konkursdekret fra en domstol over for virksomheden, du er ansat i.

Se, hvad du skal gøre hvis din arbejdsplads går konkurs.

Hvad er Lønmodtagernes Garantifond?

Hvis du er ansat i en virksomhed, der går konkurs, sikrer Lønmodtagernes Garantifond (LG), at du får din løn. 

Lønmodtagernes Garantifond er en solidarisk forsikringsfond, som alle private arbejdsgivere betaler til, og som skal sikre at lønmodtagerne får løn, hvis en virksomhed lukker på grund af konkurs eller lignende.

LG dækker følgende:

  • Løn og tillæg
  • Erstatning for manglende løn i opsigelsesperioden
  • Pensionsindbetalinger
  • Feriegodtgørelse
  • Ferietillæg
  • Søgnehelligdagsbetaling
  • Fratrædelsesgodtgørelse
  • Godtgørelse for usaglig opsigelse
  • Akkordoverskud

Hvorfor kommer der ikke penge fra Lønmodtagernes Garantifond?

Der kan ofte gå en del tid, før du modtager dine penge fra udbetaling fra LG. Det kræver blandt andet, at retten har afsagt et egentligt konkursdekret.

Hvis du stiller dig til rådighed for arbejdsmarkedet og har ret til dagpenge ved ledighed, så kan FTFa give dig et lån, når der er afsagt konkursdekret. Lånet bliver så modregnet, når du modtager din udbetaling fra LG. 

 

Hvad skal jeg gøre, hvis min arbejdsplads går konkurs?

Det er vigtigt, at du allerede den første dag melder dig ledig på jobnet.dk. Og du skal også være jobsøgende og stå til rådighed med det samme. Det gælder også i den periode, hvor du måske modtager et lån fra FTFa.

De dagpenge, du modtager som lån, tæller ikke med i din samlede dagpengeperiode.

KONTAKT OS

Chat med os ved at bruge chatten i nederste højre hjørne af skærmen. Eller ring til os på tlf. 7013 1312
SE HER HVORNÅR DET ER BEDST AT RINGE TIL OS
top

Afspiller nu: