ARBEJDE OG EFTERLØN

Find svar på de mest stillede spørgsmål om arbejde og efterløn herunder.

Må jeg arbejde ved siden af efterlønnen?

Efterløn behøver ikke at betyde et farvel til arbejdsmarkedet. Du kan som efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Som hovedregel sker fradraget time for time.

Kan jeg drive selvstændig virksomhed, mens jeg er på efterløn?

Hvis du driver selvstændig virksomhed, skal du enten ophøre med virksomheden eller søge om tilladelse til at fortsætte med at drive den. En betingelse for at få tilladelse til fortsat at drive din virksomhed er, at du kan sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst er på 400 timer pr. år. Derudover skal du sandsynliggøre, at indtægten (nettoomsætning fratrukket vareforbrug) ikke overstiger 79.048 kr. pr. regnskabsår (2018).

Fra 1. oktober 2018 kan du drive virksomhed uden at skulle have den godkendt hos os, så længe du ikke er CVR-registreret (eller har pligt til at være det). Har du således hverken CVR-nummer eller pligt til det, anser vi ikke din virksomhed som en selvstændig virksomhed men som en fritidsbeskæftigelse. Uanset om du har en fritidsbeskæftigelse eller en godkendt selvstændig virksomhed, så bliver dine arbejdstimer trukket fra i din efterløn.

Vær også opmærksom på at formueforvaltning, som fx indtægter fra lejemål og aktiesalg, ikke skal godkendes af os efter den 1. oktober 2018, så længe antallet af arbejdstimer, du lægger i formueforvaltningen højst er 5 timer/måned.Arbejder du i mere end 5 timer/måned, så er der ikke længere tale om formueforvaltning, men om selvstændig virksomhed eller fritidsbeskæftigelse.

Fra 1. oktober 2018 er det blevet mere enkelt for dig at dokumentere ophør med selvstændig virksomhed Du skal som udgangspunkt alene kunne dokumentere, at du er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen og hos SKAT.

Hvis du er i tvivl om, hvornår du anses som selvstændig, eller hvorvidt din aktivitet kan betragtes som fritidsbeskæftigelse eller formueforvaltning kan du læse mere her. 

Kontakt altid FTFa i god tid, inden du går på efterløn, hvis du har egen virksomhed, så du kan få at vide, om du kan drive din virksomhed videre sammen med efterlønnen.

Hvad er seniorjob og fleksydelse?

Et seniorjob er et job på overenskomstmæssige vilkår, som kommunen skal tilbyde dig. Fleksydelsen er den kommunale "efterløn", du har mulighed for at få, hvis du har haft et fleksjob. På fleksydelse modregnes din pension som udgangspunkt efter samme regler som efterlønnen. Er du ikke med i efterlønsordningen, mister du retten til både fleksydelse og seniorjob.

KONTAKT OS

Chat med os ved at bruge chatten i nederste højre hjørne af skærmen. Eller ring til os på tlf. 7013 1312
SE HER HVORNÅR DET ER BEDST AT RINGE TIL OS
top

Afspiller nu: