UDBETALING AF DAGPENGE

Klik på +'erne og få svar på dine spørgsmål om udbetaling af dagpenge

Hvad kræver det at få ret til dagpenge?

Det er a-kassen, der vurderer, om du har ret til dagpenge.

For at få ret til dagpenge er der en række betingelser, du skal opfylde:

  • Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst et år.
  • Som fuldtidsforsikret skal du have arbejdet og fået løn for mindst 1.924 timers arbejde inden for de seneste tre år.
  • Som deltidsforsikret skal du have arbejdet og fået løn for mindst 1.258 timers arbejde inden for de seneste tre år.
  • Det er kun de arbejdstimer, du har haft, mens du har været medlem af en a-kasse, der tæller med. Det gælder både som fuldtids- og deltidsforsikret.
  • Er du nyuddannet, tæller din uddannelse som arbejde, men kun hvis uddannelsen har haft en varighed på mindst 18 måneder. Du får ret til dagpenge, hvis du sørger for at melde dig ind i a-kassen senest 14 dage efter, at du afslutter din uddannelse. Uddannelser, der ikke har varet mindst 18 måneder opfylder ikke kravet.
  • Er du selvstændig, gælder der særlige regler for at få dagpenge. Læs mere om dagpenge til selvstændige her.

Hvor meget får jeg i dagpenge?

Der er forskellige dagpengesatser alt efter, om du er nyuddannet eller har haft arbejde.

Satserne er beregnet pr. dag. Se, hvad det svarer til i gennemsnit for en måned. Nogle udbetalingsperioder er på fire uger, og nogle er på fem uger.

Hvornår får jeg dagpenge?

Du skal udfylde dit dagpengekort i Tast selv. Kortet er tilgængeligt på Tast Selv fra den næstsidste søndag i måneden. Du skal udfylde kortet, så snart det er tilgængeligt, så vi kan være klar til at udbetale dagpengene til din Nemkonto den sidste bankdag i måneden.

Udbetalingsperioderne er enten fire eller fem uger af gangen.

Bliver du ledig fra den første dag i måneden, er det midt i en dagpengeperiode. Det vil sige, at du måske kun modtager penge for to eller tre uger ved den første dagpengeudbetaling.

Datoer for udbetalinger.

Hvordan forbruger jeg min dagpengeret?

Når du bliver ledig, har du maksimalt ret til dagpenge i 104 uger (to år) inden for en periode på tre år. De tre år kaldes referenceperioden.. Hver gang du får udbetalt en ydelse (fx dagpenge eller feriedagpenge), forbruger du en hel uges ydelser. Det gør du, hvad enten du kun får penge for én dag eller du får for hele ugen. Man kan sige, at du klipper én uge på dit ”dagpenge-klippekort” med 104 klip, hver gang FTFa udbetaler penge til dig.

Hvad skal jeg oplyse på mit dagpengekort?

På dagpengekortet skal du oplyse alt, hvad der kan have betydning for dine dagpenge. Det gælder alle former for arbejde, indtægter, pension, ferie, orlov, sygdom eller uddannelse og kurser.

En udbetalingsperiode er fire eller fem uger, og hver periode slutter den næstsidste søndag i en måned. Du udfylder dit dagpengekort via Tast Selv, hvor du logger ind med NemId. Du kan også udfylde et kladdekort i løbet af udbetalingsperioden.

Tast selv kan du læse mere om, hvordan du udfylder dit dagpengekort.

Er du underviser?

Er du underviser, skal du oplyse dine løntimer på dagpengekortet (Løntimer bliver også kaldt arbejdsmarkedstimer. Det er undervisningstimer plus forberedelsestid).

Er du i tvivl om, hvor mange løntimer du har, så skal du kontakte lønningskontoret på din arbejdsplads. De ved, hvilken omregningsfaktor du skal bruge for dine timer.

Kan pension medføre fradrag?

Får du løbende udbetalt pension, skal du huske at opgive det på dagpengekortet, da det kan give fradrag i dagpengene.

Pensioner med løbende udbetalinger giver fradrag, når:

  • pensionen er oprettet som led i et ansættelsesforhold
  • pensionen helt eller delvist er finansieret af arbejdsgiveren

Udbetalt kapitalpension og pension fra tidligere ægtefælle eller samlever giver ikke fradrag. Det samme gælder for pensioner, der ikke har forbindelse til et tidligere arbejdsforhold.

Hvornår kan jeg få beregnet en ny dagpengesats?

Du kan få beregnet en ny dagpengesats, hvis det er et år siden, din sats sidst blev beregnet. Det er din løn, der afgør, om du kan opnå en højere sats, end du allerede har.

Udgangspunktet for at beregne en ny sats er den løn, som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregistret. Du skal have haft mindst 320 timers arbejde inden for en tremåneders/12 ugers periode for at få beregnet en ny sats.

Er du nyuddannet?

Som nyuddannet kan du tidligst få beregnet en ny sats syv måneder efter, at du har afsluttet din uddannelse.

For at få beregnet en ny sats skal du som månedslønnet desuden have haft mindst 320 timers arbejde indenfor tre måneder. Er du på uge- eller 14-dages løn, skal du have haft arbejde i 12 uger og arbejdet mindst 296 timer.

Se dagpengesatser her.

Kan jeg få dagpenge ved ferielukning?

Hvis du er ansat på en arbejdsplads, hvor der er kollektiv ferielukning, kan du i enkelte tilfælde få dagpenge, mens virksomheden er lukket.

For at få dagpenge ved ferielukning, skal du:

  • Være forhindret i at arbejde, fordi arbejdspladsen har kollektiv ferielukning
  • Have afholdt al din optjente ferie
  • Tilmelde dig jobcentret og stå til rådighed for arbejdsmarkedet – også selvom det blot er for et par dage
  • Opfylde betingelserne for at kunne få dagpenge - se spørgsmål ovenfor om 'Hvad kræver det at få ret til dagpenge?'

Hvis du opfylder betingelserne, kan du få udbetalt dagpenge for de hverdage, hvor du ellers ville have fået løn fra din arbejdsgiver.

Du kan som udgangspunkt ikke få dagpenge på søn- og helligdage (f.eks. 1. og 2. juledag samt nytårsdag).

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg er syg?

Bliver du syg, skal du allerede på første sygedag melde dig syg via Min side på jobnet.dk. Det gælder både, hvis du modtager dagpenge og supplerende dagpenge.

Du skal melde dig syg, også selvom du kun er syg en enkelt dag.

FTFa får automatisk besked om, at du er sygemeldt, når du registrerer det på jobnet.dk, så du behøver ikke kontakte FTFa om det. 

Når du bliver rask igen, skal du med det samme melde dig rask på Min side på jobnet.dk, så du igen kan få dagpenge fra a-kassen.

  • Hvis du er fuldtidsledig, får du dagpenge fra a-kassen i dine første 14 sygedage. Er du ikke rask efter 14 dage, får du derefter sygedagpenge fra din kommune. Du modtager et ansøgningsskema om sygedagpenge, som du skal sørge for at sende til din kommune inden for otte dage efter, at brevet er sendt til dig. Modtager du ikke ansøgningen automatisk, skal du kontakte din kommune senest fem uger efter din første sygedag og fortælle, at du ønsker sygedagpenge.
  • Hvis du har deltidsarbejde og modtager supplerende dagpenge, får du ikke dagpenge fra din a-kasse under sygdom. Du får i stedet sygedagpenge fra din kommune fra din første sygedag. Du modtager et ansøgningsskema om sygedagpenge, som du skal sørge for at sende til din kommune inden for otte dage efter, at brevet er sendt til dig. Modtager du ikke ansøgnings-skemaet automatisk, skal du kontakte din kommune senest tre uger efter din første sygedag og fortælle, at du ønsker sygedagpenge.

Du kan først få dagpenge under sygdom eller sygedagpenge, når du har meldt dig syg på jobnet.dk. Det er derfor vigtigt, at du sygemelder dig allerede på din første sygedag.

Hvis din læge skønner, at du kun kan delvist raskmeldes, skal du kontakte FTFa, inden du melder dig rask på jobnet.dk. Vi skal nemlig vurdere, om du kan få dagpenge, da det kræver, at du står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

Hvad er G-dage?

G-dage er de første ledighedsdage, din arbejdsgiver skal betale dagpenge til dig, hvis du bliver afskediget fra dit job eller stopper i et vikariat. For at få G-dage skal du have været ansat i 74 timer inden for de sidste fire uger, før du blev ledig.

Så mange G-dage har du ret til

Har du været ansat hos din tidligere arbejdsgiver i mere end tre måneder, har du krav på at få tre G-dage fra arbejdsgiveren.

Har du været ansat hos en arbejdsgiver i mindre end tre måneder, kan du i 2017 få betaling for en G-dag, og fra 2018 er det helt slut med betaling for G-dage, hvis du har været ansat i mindre end tre måneder.

Er du på arbejdsmarkedsydelse, vil du fortsat få betaling for tre G-dage fra arbejdsgiveren, selvom du har været ansat i mindre end tre måneder.

Glemmer arbejdsgiveren G-dagene

Ofte er arbejdsgiverne ikke opmærksomme på, at de skal betale G-dage. Vi opfordrer dig derfor til at kontakte FTFa, hvis du er i tvivl, om du har ret til G-dage. Vi kan også hjælpe dig med at få betaling for G-dagene fra arbejdsgiveren.

Din tidligere arbejdsgiver skal betale for G-dage så hurtigt som muligt. Det skal senest ske ved anden lønudbetaling efter dit arbejdsophør, eller efter du har givet en erklæring på tro og love.

Du skal skrive et ”g” på dit dagpengekort ud for de dage, hvor din arbejdsgiver skal betale G-dage.

Udbetaling af halve og hele G-dage ved deltidsarbejde

Er du ansat som vikar/afløser fra dag til dag, betragtes du som afskediget hver dag ved beskæftigelsens ophør. Arbejdsgiveren skal derfor betale for G-dage, hvis du ikke opnår fuld beskæftigelse på disse dage.

Hvis du har arbejdet under 3,7 timer den sidste arbejdsdag, så udløser det en en hel G-dag. Hvis du arbejder over 3,7 timer på sidste arbejdsdag så udløser det en ½ G-dag. Arbejder du på fast nedsat tid eller i en turnusordning, skal arbejdsgiver først udbetale G-dage, når ansættelsen ophører. 

Eksempel på en arbejdsuge, hvor medlemmet arbejder som vikar/afløser:

Mandag: 8 timer

Tirsdag: 7 timer (udløser ½ G-dag)

Onsdag: 0 timer (udløser 1 G-dag)

Torsdag: 0 timer (udløser 1 G-dag)

Fredag: 6 timer (udløser ½ G-dag)

Mandag: 8 timer 

I dette eksempel skal arbejdsgiveren betale for en halv G-dag tirsdag og fredag. Onsdag og torsdag, hvor medlemmet er fuldt ledigt, skal arbejdsgiveren betale for to hele G-dage. Det har ingen betydning på hvilke dage, du har arbejde.

Må jeg lave frivilligt, ulønnet arbejde på dagpenge?

Du har mulighed for at arbejde frivilligt og uden løn inden for en række forskellige områder, mens du er ledig og modtager dagpenge.

Men du skal være opmærksom på, at du kun kan arbejde frivilligt i organisationer eller virksomheder, som er non-profit. Ellers vil du blive trukket i dagpenge for arbejdet. 

Det betyder altså, at virksomheden eller organisationen ikke må have som mål at tjene penge (privat erhvervsvirksomhed), men skal have et almennyttigt formål.

Frivilligt arbejde bliver i loven opdelt i to kategorier

1. Du må ubegrænset udføre opgaver, der ikke vil blive udbudt som almindeligt lønarbejde. Det kan være opgaver som arbejde i medborgerhuse og væresteder, deltagelse i indsamlinger, foreningsarbejde og ekspedient i genbrugsbutikker. Det gælder også forskellige former for telefonrådgivning, der ikke forudsætter en særlig uddannelse.

2. Du kan op til 15 timer om ugen lave opgaver, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse, og som kunne blive udbudt som lønarbejde, uden at det påvirker dine dagpenge. Det kunne for eksempel være telefonrådgivning, som kræver eller forudsætter en særlig uddannelse.

Hidtil har lovgivningen kun tilladt, at man som ledig arbejder fire timer i gennemsnit om ugen med denne type af frivilligt arbejde, uden at du bliver trukket i dagpengene. Men som et forsøg har Folketinget udvidet grænsen til 15 timer i gennemsnit om ugen. Forsøget løber i perioden 23. marts 2015 til 20. marts 2017.

Kontakt FTFa

Det er vigtigt, at du kontakter FTFa, hvis du vil lave frivilligt, ulønnet arbejde, så vi kan rådgive dig om, hvorvidt arbejdet/aktiviteten kan kombineres med, at du er på dagpenge. Som omtalt ovenfor er det afgørende for muligheden for at arbejde frivilligt, at du gør i en organisation eller virksomhed, der ikke har et mål om at skabe profit.

Hvis du bor i en frikommune

Der gælder særlige regler for frivilligt arbejde, hvis du bor i en af landets ni frikommuner: Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg.

KONTAKT OS

Chat med os ved at bruge chatten i nederste højre hjørne af skærmen. Eller ring til os på tlf. 7013 1312
SE HER HVORNÅR DET ER BEDST AT RINGE TIL OS
top