TID, LEDELSE OG MOTIVATION

Hvordan leder du dig selv? Har du det, der skal til? Ledelse, tidsstyring og motivation er vigtige fokuspunkter, hvad enten dit mål er at have en mindre enkeltmandsvirksomhed, eller du har ambitioner om en større vækstvirksomhed.


Klik på +'erne for at folde teksten ud.

Chef og medarbejder på samme tid

Når du starter din egen virksomhed, er du ofte både den eneste medarbejder og din egen chef. Som chef er du den, der sætter retning for din virksomhed. Som medarbejder er du den, der eksekverer på konkrete arbejdsopgaver. Når du bærer begge roller, skal du være god til at kunne skifte imellem chef-kasketten og medarbejder-kasketten.

Som din egen chef er der risiko for at lade medarbejderen slippe afsted med at lave for mange overspringshandlinger, ligesom du kan glemme at anerkende dig selv for dit arbejde. Du kan fx minimere overspringshandlingerne ved at planlægge din dag og skrive dine vigtigste arbejdsopgaver ned. Det kan også være en god idé at alliere dig med en anden person, som du forpligter dig til at møde med en gang om ugen og som på den måde kan holde dig op på din retning og at du når i mål med de visioner, du har.

Hvor motiveret er du?

En exceptionel god idé er ikke nok til at skabe værdi. Ideen skal også realiseres. Du skal derfor være opmærksom på, hvor motiveret du er for at starte op med egen virksomhed. Er du klar til at satse alt? Kan du drive dig selv i processen – både når det går godt og dårligt? Har du en god økonomi? Har du afklaret din beslutning med familien?

Hvis du er usikker på din motivation, er der måske mulighed for at starte op som hobby-virksomhed eller bibeskæftigelse ved siden af et fast arbejde. Det kan også være som indgang til et nyt job, hvis du er ledig. Det giver dig mulighed for at prøve dig selv og din idé af, så du gradvist bevæger dig ind i livet som selvstændig. Det kan også være, at du finder ud af, at det er fint at have virksomhed som hobby og at et CVR-nr slet ikke er noget for dig.

Har du brug for en parter?

Har du det, der skal til for at få din idé til at blive til en sund virksomhed? Hvis ikke, kan det være at du skal finde en partner, en mentor, en bestyrelse eller et stærkt advisory board, som kan hjælpe dig med at sætte mål og handling på dine ideer.

Hvad er din tid værd?

Som selvstændig må du også vurdere, om du skal gøre alting selv, eller om du med fordel kan uddelegere?  Tænk over, om din tid kan være mere værd end udgiften til at hyre fx en bogholder, en person, der kan bygge hjemmesider/webshops eller en, der kan stå for din marketing.

Lær af andre

Som iværksætter arbejder du ofte alene til hverdag, og du er alene om at tage beslutninger. Har du brug for sparring og inspiration, kan du med fordel omgive dig med andre iværksættere. Skab fx et netværk, hvor I kan bruge hinanden som kolleger og sparringspartnere. Find en kontorplads i et iværksætterfællesskab, hvor der både er nogen at spise frokost med og som måske endda kan generere nye kunder til dig.

Du kan også lære af andre ved at deltage i workshops, kurser og messer for iværksættere, hvor du bliver inspireret i din forretningsudvikling og møder nye mennesker. Men husk, at ny viden gerne skal hjælpe dig videre med din virksomhed og ikke blive en overspringshandling.

Er du ledig, har du mulighed for at komme i lære hos en selvstændig. Igennem dit Jobcenter kan du komme i 2-8 ugers virksomhedspraktik hos en selvstændig og blive inspireret, få et nyt netværk og mærke efter, om livet som selvstændig er noget for dig. Du kan også bruge en virksomhedspraktik til at lære mere om salg, bogføring, mødebooking og markedsføring mv.

Gratis hjælp

Der er masser af gratis hjælp at hente fx hos de regionale og kommunale erhvervshuse, SKAT, forskellige netværk for iværksættere og Global Entrepreneurship Week. Start fx med at orientere dig på iværksætter.dk, der har samlet en række relevante links. 

BLAND DIG MED FOLK, DER KAN NOGET ANDET END DIG SELV

BLAND DIG MED FOLK, DER KAN NOGET ANDET END DIG SELV

Le Gammeltoft er DJ og grundlægger af Heartbeats.dk. Her svarer hun på fem hurtige spørgsmål om, hvad iværksætteri er for hende.

LÆS MERE

FÅ FLERE RÅD TIL AT STARTE SOM SELVSTÆNDIG

LÆS MERE
top

Afspiller nu: