Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

KARANTÆNE, KARENS OG AFKORTNING

Nedenfor kan du få svar på dine spørgsmål om karantæne, karens og afkortning

Der er flere situationer, hvor du kan risikere at få karantæne:

Du siger dit job op

Du får karantæne, hvis du uden en lovgyldig grund afviser et tilbud om arbejde eller aktivering. Du får også karantæne, hvis du selv siger dit job uden at have en lovgyldig grund til det.

Karantænen er en periode på 3 uger (svarende til 111 timer), hvor du ikke får dagpenge. Karantænen er effektiv – og det betyder helt konkret, at den udelukkende bliver afviklet på dage, hvor du i forvejen har ret til dagpenge. Holder du fx ferie i 4 dage i løbet af de tre uger, du har karantæne, bliver de 4 dage lagt til efter de 3 uger er gået. Du har nemlig ikke ret til dagpenge, mens du holder ferie. Hvis der går 3 måneder, uden at du har fået afviklet din karantæne, bortfalder den.

Det er meget vigtigt, at du altid kontakter FTFa, inden du afslår et tilbud eller opsiger dit job, så vi kan hjælpe dig med at finde en god løsning. Det er som udgangspunkt ikke lovgyldig grund, at du opsiger dit job pga. af en dårlig chef, stort arbejdspres eller forflytning til andre opgaver eller arbejdssteder m.v.

Din arbejdsgiver opsiger dig

Får du en opsigelse af din arbejdsgiver får du karantæne, hvis årsagen til afskedigelsen primært skyldes dig selv - fx hvis du har taget af kassen, sexchikane mv. Karantænen er en periode på 3 uger (svarende til 111 timer), hvor du ikke får dagpenge. Karantænen er effektiv – og det betyder helt konkret, at den udelukkende bliver afviklet på dage, hvor du i forvejen har ret til dagpenge.

Skyldes afskedigelsen ikke primært forhold ved dig som medarbejder, så får du ikke karantæne. Det er os som a-kasse, der går ind og vurderer hver enkelt opsigelse.

Du dukker ikke op til møder

Kommer du ikke til obligatoriske møder hos jobcentret eller a-kassen uden lovgyldig grund, kan du ikke få dagpenge. Du kan få dagpenge igen, når du har kontaktet mødeindkalderen om udeblivelsen.

Du siger nej til tilbud pga. pasningsproblemer

Når du er ledig, kan du opleve, at dit jobcenter finder et job eller et forløb, som du skal deltage i. Det skal du sige ja til. Accepterer du ikke tilbuddet, risikerer du at få en karantæne (effektiv karantæne på 3 uger, hvor du ikke får dagpenge). Det kan ske, at jobcenterets tilbud ligger uden for normale arbejdstider. Har du problemer med at få passet dit barn uden for institutionens åbningstider, så skal jobcenteret kun tilbyde dig job eller tilbud, der ligger inden for normale arbejdstider. Derfor er det vigtigt, du sørger for at give jobcenteret besked, hvis du har pasningsproblemer. Det er dit ansvar at være på forkant og kontakte dit jobcenter, så du er sikker på, de kender til dine pasningsproblemer.

Du bliver selvforskyldt ledig to gange på et år

Siger du dit job op og dukker du ikke op til møder? Oplever du nogle af ovenstående situationer og bliver selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, bliver du ramt af den såkaldte gentagelsesvirkning. Det betyder, at du mister din ret til dagpenge. Du kan dog få din ret til dagpenge tilbage, hvis du arbejder 300 timer inden for en periode på tre måneder. Perioden på de tre måneder starter fra den dag, du får karantæne

Du er ledig i 4 måneder uden at have arbejde undervejs

Du risikerer at blive trukket i dagpenge, hvis du er ledig i en længere periode uden at have arbejdet undervejs. Hver 4. måned skal vi undersøge, hvor meget du har arbejdet i de foregående fire måneder, hvor du har fået dagpenge. Har du sammenlagt arbejdet i mere end 148 timer, så fortsætter du på dagpenge uden 1 karensdag. Har du ikke haft så meget arbejde, vil du få 1 dags karens. Det betyder, at der er en dag, hvor du ikke får udbetalt dagpenge. Fire måneders-perioden starter, når du får godkendt dagpenge. Perioden kan forlænges, hvis du fx har været på syge- eller barselsdagpenge.

Du har brugt 4 års dagpenge

Hvis du har brugt fire års dagpenge inden for de sidste otte år, får du afkortet din dagpengeperiode med 160,33 timer. Det svarer til en måneds dagpenge. Det får dog ikke nødvendigvis økonomiske konsekvenser for dig lige med det samme:

Hvis du fx har 1.000 timer tilbage af din oprindelige dagpengeret på 3.848 timer, så er det disse 1.000 timer, du har tilbage, der bliver reduceret med 160,33 timer, så du i stedet har 839,67 timer tilbage.

Får du dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, så får du trukket 80,17 timer på din beskæftigelseskonto i stedet for.

De timer, du har arbejdet, mens du var på dagpenge, kan du bruge til at forlænge din dagpengeperiode.

Har du selvstændig virksomhed så klik og læs her om forlængelse af dagpengeretten

Huskereglen for, hvor lang tid du kan forlænge din dagpengeperiode, bliver kaldt 1-2-3-1-reglen. Det gør den, fordi 1 arbejdstime kan forlænge din dagpengeperiode med 2 timers dagpenge, som du skal have udbetalt inden for en referenceperiode på 3 timer + 1 måned. Det giver mere mening, når vi kigger på det i en mere realistisk skala. Se eksemplet her:

Har du haft tre måneders arbejde, vil du typisk have arbejdet 481 timer. I det tilfælde kan du forlænge din dagpengeret med 962 timers dagpenge, fordi 2 * 481 timer giver 962 timers dagpenge. Du kan få udbetalt de nye 962 timers dagpenge inden for en periode på 1.443 timer (3 * 481 timer). De 1.443 timer omregner vi til måneder ved at dividere med 160,33. Det giver en referenceperiode på ni måneder, som vi lægger 1 måned til første gang, du forlænger din dagpengeperiode. Derfor giver tre måneders arbejde (481 timer) ret til at forlænge din dagpengeperiode med 962 timer inden for en ti måneders periode.

Begrænsninger for forlængelse

Du kan max forlænge din dagpengeperiode med 1 år. For at forlænge dagpengeperioden i et år skal du have arbejdet i 962 timer, siden du fik godkendt ret til dagpenge. Du kan få udbetalt din 1 års forlængelse indenfor 1,5 år.

Brug-og-smid-væk-reglen

Når du bruger dine arbejdstimer til at forlænge din dagpengeperiode, kan du ikke bruge de timer til at optjene ret til en helt ny 3.848 timers dagpengeperiode. Du kan derfor vælge enten at bruge en del af dine arbejdstimer til at forlænge din dagpengeperiode, eller til at opspare til timer nok til en helt ny dagpengeret. Du vælger selv hvor langt tid, du vil forlænge din dagpengeperiode. Hvis du fx har ret til at forlænge med 20 uger, kan du nøjes med at forlænge med fx 5 uger. Dermed bruger du 185 af dine 740 arbejdstimer på at forlænge dagpengeperioden. De sidste 555 timer tæller med i regnskabet, hvor du optjene til en ny dagpengeret.

Mister du dagpengeretten, kan du fortsat være medlem af FTFa. Du kan benytte vores jobrådgivning og deltage i vores kurser og møder om bl.a. karriereskift.