NÅR JOBROTATION ER EN DEL AF HVERDAGEN
- Jeg har ikke noget stort kursusbudget, så vores mulighed for at få medarbejderne på kursus er med jobrotationsvikarer.
Læs mere om hvordan køkkenchef på Holbæk Sygehus, Helle Jensen, bruger jobrotation
Aktivering er en mulighed, du kan gribe, som giver dig flere kompetencer og styrker dit netværk, så du forbedrer dine chancer for at lande et nyt job. Der er forskellige ting, du kan vælge:
Er du under 30 år eller over 50 år? Så kan du få aktivering, når du har været ledig i tre måneder/13 uger.
Er du mellem 30 og 50 år? Så kan du få aktivering, når du har været ledig i mere end seks måneder/26 uger.
Vi vil gerne hjælpe dig med at få foden indenfor hos en arbejdsplads. Selve forløbet skal du aftale med dit jobcenter.
Løntilskud er en god mulighed for at få erfaring, styrke dit netværk og få foden indenfor. Løntilskud kan føre til en fastansættelse. At være i job med løntilskud betyder, at din arbejdsgiver får tilskud til din løn fra det offentlige. Din arbejdsgiver kan både være privat eller offentlig, og du bliver ansat på almindelige overenskomstmæssige vilkår.
Sådan gør du:
Få tips til at skrive en uopfordret ansøgning
Bliv dygtigere til at pleje dit netværk og bruge LinkedIn
Overvejer du at gå i gang med en ny uddannelse? Eller har du aldrig fået papir på dine kompetencer? Så kan voksenlærling være en mulighed. Det fungerer som en elevplads, hvor du veksler mellem at være i skole og på arbejde.
1) Tjek hjemmesiden www.ug.dk. Her får du overblik over, hvilke uddannelser, du kan blive voksenlærling på.
2) Kontakt dit jobcenter. Det er nemlig dem, der skal godkende din ansættelse som voksenlærling.
3) Du er også altid velkommen til at bruge os, når du skal finde en praktikplads.
Praktisk erfaring at skrive på dit cv? Et større netværk? Foden inden for i en bestemt virksomhed? Lyder det som noget for dig, så er virksomhedspraktik en god idé.
1) Ring eller skriv til en virksomhed, du synes er interessant, og hør om det kan lade sig gøre at komme i virksomhedspraktik hos dem. Husk at forklare dem, hvordan virksomhedspraktikken kan være en fordel for dem.
2) Send en uopfordret ansøgning til en virksomhed.
Få tips til at skrive en uopfordret ansøgning her
3) Kontakt dit jobcenter. Det er nemlig dem, der skal godkende praktikforløbet.
4) Få sparring til din ansøgning eller din jobsamtale hos os.
Jobrotation betyder, at du kan blive ansat som vikar i en virksomhed, mens virksomheden har sendt en af sine medarbejdere på efteruddannelse. For dig kan jobrotation give dig flere kompetencer og erfaring, ligesom du får styrket dit netværk og lærer en ny virksomhed at kende.
1) Ring eller skriv til din jobkonsulent i dit jobcenter og fortæl ham eller hende, at du godt kunne tænke dig at blive vikar i et jobrotationsprojekt . Hold dig opdateret om de jobrotationsprojekter og informationsmøder, der er i dit jobcenter.
2) Tag selv fat i de virksomheder, du er interesseret i. Tilbyd dem at ansætte dig som vikar, hvis de har en medarbejder, der skal efteruddannes.
Har du lyst til at dygtiggøre dig inden for dit fag, eller har du udsigt til et job, hvor du mangler nogle særlige kvalifikationer? Så kan vejledning og opkvalificering være noget for dig.
Vejledning og opkvalificering er en form for aktivering, som indgår i Min Plan, hvor du kan komme på kortere kurser, projektforløb eller uddannelsesforløb. Det kan fx være jobsøgningskurser, dimittendklubber eller en uddannelse som fx lægesekretær.
1) Kontakt dit jobcenter, hvis du ønsker kurser eller opkvalificering. Det er nemlig jobcentret, der tager stilling til, om du kan få lov at tage kurset eller uddannelsen.
2) Overvej, hvorfor netop dette kursus vil fremme dine muligheder for et nyt job, inden du kontakter jobcentret, så du kan argumentere for din idé.
- Hvis man får muligheden, er det bare om at takke ja til at komme i virksomhedspraktik. Det er en unik chance for at få noget praktisk erfaring. For mig var praktikken i hvert fald afgørende for det job, jeg har i dag.
- Jeg har ikke noget stort kursusbudget, så vores mulighed for at få medarbejderne på kursus er med jobrotationsvikarer.
Læs mere om hvordan køkkenchef på Holbæk Sygehus, Helle Jensen, bruger jobrotation