Ledig |

TRE GODE RÅD TIL AT SKRIVE DIG UDENOM KLICHÉER

TRE GODE RÅD TIL AT SKRIVE DIG UDENOM KLICHÉER

Brug eksempler, punktér arbejdsgivernes klichéer og analysér dig frem til det behov, der gemmer sig bag. Det er nogle af rådene til, hvordan du skriver dig udenom klichéer i en ansøgning.

 

1. EKSEMPLETS MAGT

Ord som ”struktureret” eller ”ordensmenneske” er åbne for fortolkning. Giv arbejdsgiveren et klart billede af din person ved at bruge eksempler i stedet. Farvekoordinerer du fx konsekvent dine mails, eller når du altid dine deadlines, så skriv det i stedet. Har du ikke så meget erfaring at trække på, så brug noget fra hjemmefronten. Datomærker du dine frostposer, eller lægger du ugeplaner for alle dine indkøb, så fortæller det også meget om din person.

2. SPEJL OG PUNKTÉR

Det er en god idé at spejle sproget i det stillingsopslag, du søger, men arbejdsgivere er ikke selv kliché-frie. Fx er det en eftertragtet evne at ”kunne holde mange bolde i luften”. Brug ikke arbejdsgiverens klichéer blindt. Prøv i stedet at punktere klichéerne for så at analysere dig frem til det behov, der gemmer sig bag. Er du ernæringsassistent kan det fx være, at du har overblik over ugens vareleveringer, samtidig med at du koordinerer opgaverne til dagens menu og planlægger næste uges madskema.

3. MÅLRET OG BEGRÆNS DIG

Er der nogle tillægsord, du ikke kan skrive dig udenom, så brug tommelfingerreglen: Målret og begræns dig. Lav research om arbejdsgiveren/virksomheden og brug analysen af jobopslaget, når du vælger tillægsord om dig selv. Udvælg nogle få tillægsord, som passer til lige netop den virksomhed, du søger job hos. Undgå at bruge de samme tillægsord i alle dine ansøgninger – så risikerer du, at dine ansøgninger ikke er målrettede nok.

top

Afspiller nu: