Debat | Arbejdsliv |

OPHOLDSKRAVET ER AFSKAFFET

OPHOLDSKRAVET ER AFSKAFFET

Den 23. januar 2020 ophævede Folketinget endelig opholdskravet. Det sker fra den 1. februar 2020.

Opholdskravet har siden 1. januar 2019 betydet, at medlemmer kun kunne få dagpenge, hvis de havde opholdt sig i Danmark eller EU/EØS i 5 år ud af de sidste 12 år.

Nu kan du få dagpengeretten tilbage
Når opholdskravet bliver ophævet den 1. februar 2020, er der ikke længere regler for hvilket land, du skal have opholdt dig i for at få dagpenge.

For dig, der blev ramt af opholdskravet og stadig er medlem af FTFa, betyder det, at opholdskravet fra den 1. februar ikke længere forhindrer dig i at få dagpenge. Er du ledig skal du tilmelde dig jobcenteret og sende FTFa en ny ledighedserklæring.

Meldte du dig ud af FTFa på grund af opholdskravet eller blev slettet efter kontingentrestance, kan du blive genindmeldt fra det tidspunkt, du meldte dig ud. Melder du dig ind igen, forhindrer opholdskravet ikke længere, at du kan få dagpenge. Du kan være berettiget til dagpenge fra den dag, du genindmelder dig fra den 1. februar.

Man skal selvfølgelig opfylde de almindelige regler for at få dagpenge.

Du får mulighed for at melde dig ind med tilbagevirkende kraft, og derfor skal du ikke begynde forfra med at ikke opfylde den normale regel om, at man skal være medlem i 12 måneder for at få dagpenge. Du får altså din anciennitet tilbage.

Sådan genindmelder du dig
Vil du melde dig ind igen på de favorable vilkår, kan du gøre det på ftfa.dk/bliv-medlem/ og oplyse, at du blev udmeldt på grund af opholdskravet. 

Oplysningen sender du på FTFa.dk via selvbetjeningen Tast Selv. Når du skriver beskeden i Tast Selv, skal du vælge området Medlemskab. Derfra vælger du emnet Øvrige og skriver i overskriften: ” indmeldelse - opholdskrav”. 

Du skal efterbetale en del af dit kontingent fra det tidspunkt, du blev meldt ud. Det, du skal betale, er statsbidraget, som går videre til staten. I 2019 var bidraget på 355 kr. om måneden. Du skal også erklære, at du ikke opfyldte opholdskravet.

Den særlige ordning, hvor du kan genindmelde dig og få din anciennitet tilbage, gælder fra den 1. februar til den 31. juli 2020. Efter den 31. juli kan du kun blive meldt ind på de normale vilkår.

top

Afspiller nu: