Debat | Arbejdsliv |

DEBAT: OPHOLDSKRAVET BESTÅR IKKE TESTEN I VIRKELIGHEDEN

DEBAT: OPHOLDSKRAVET BESTÅR IKKE TESTEN I VIRKELIGHEDEN

Af Steen Lund Olsen, Formand for FTFa

Kritikken kom fra Danmarks største virksomheder, fra arbejdsgiverorganisationerne, fra lønmodtagerorganisationerne og fra a-kasserne.

I månedsvis i slutningen af 2018 lød protesterne over den forrige regerings forslag om at indføre et opholdskrav for at kunne modtage danske dagpenge.

Opholdskravet blev til ud fra en tanke om, at der skulle etableres et yderligere værn mod udlændinge, som tager til Danmark for på den ene eller anden måde at lukrere på vores dagpengesystem.

Egentlig har det aldrig været et stort problem, at udlændinge på den måde har udnyttet systemet.Derfor er opholdskravet et eksempel på lovgivning, der måske nok kunne se fornuftigt nok ud på skrivebordet, men simpelthen ikke består testen ude i virkeligheden.

Opholdskravet rammer også udenlandsdanskere

Helt kort betyder opholdskravet, at et medlem af en a-kasse skal have opholdt sig inden for EØS-området i mindst 7 år inden for de sidste 12 år for at være berettiget til ydelser fra a-kassen.

Det gælder, også selvom medlemmet opfylder de almindelige krav, der ellers er for at kunne få dagpenge.

Kravet har naturligvis ramt borgere fra tredjelande, og som potentielt – muligvis – kunne have udnyttet systemet. Men kravet har i ligeså høj grad ramt danske borgere, som har boet i udlandet – enten fordi de har arbejdet i internationale virksomheder eller dygtiggjort sig på anden måde – og nu vender tilbage til Danmark.

De får heller ikke ret til dagpenge, selvom de ellers opfylder alle andre betingelser for at være dagpengeberettigede.

Kravet kræver masser af dokumentation

Så medlemmerne bliver ramt, men det gør a-kasserne også. Opholdskravet betyder nemlig mere bureaukrati. Det er i sig selv paradoksalt, fordi skiftende beskæftigelsesministre alle har haft et erklæret mål om at fjerne bureaukratiet på beskæftigelsesområdet.

Et grelt eksempel er, at selvom et medlem opfylder opholdskravet og har boet inden for EØS-området i eksempelvis Tyskland eller Spanien, så skal a-kassen skaffe dokumentation for medlemmets opholdsperioder i det pågældende land.

Det betyder, at vi skal sende rekvisitioner til de enkelte landes myndigheder – ofte med almindelig post – hvorefter vi skal afvente svar. Vi bruger særligt tid på at indhente diverse dokumenter fra medlemmerne.

Det kan være lejekontrakter, uddannelsesbeviser og arbejdskontrakter, der kan dokumentere, at de har opholdt sig i et EØS-land inden de kom til Danmark, og som kan godtgøre, at vi igangsætter dagpengene.

Bekymrede medlemmer

Hvis ikke vi i a-kassen får et svar fra det pågældende land, skal vi stoppe medlemmets dagpenge efter seks måneder og bede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) tage stilling til, om vi igen kan starte udbetalingen. Til og med august måned havde FTFa i 234 tilfælde anmodet et andet land om dokumentation.

Men endnu vigtigere: Det rammer medlemmerne. Vi får hver måned op mod 100 henvendelser om reglerne fra bekymrede medlemmer, ligesom vi har klagesager til behandling i vores juridiske afdeling.

I mindre end hver femte sag har vi rent faktisk fået korrekt svar, og dermed er der 80 procent af sagerne, hvor vi skal sende rykkere.

Ydermere har vi nu op mod 100 sager, hvor vi forventeligt skal anmode Star om dispensation om fortsat at kunne udbetale dagpenge til medlemmet, der dermed går i reel usikkerhed om deres forsørgelsesgrundlag. Star skal have tilsendt alle dokumenter, der lå til grund for vores udbetaling, hvorefter de skal træffe en afgørelse. Når afgørelsen foreligger, sender vi styrelsens svar til medlemmet.

Kravet har aldrig - og vil aldrig - virke 

Det betyder, at medlemmets retssikkerhed reelt er truet. Medlemmer, som har betalt det, de skal og opfylder betingelserne, kan reelt risikere at miste deres dagpenge efter seks måneder – selv om de har ret til dagpenge i to år – fordi medlemmet eller det land, som de har opholdt sig i, ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at dokumentere, at de opfylder betingelserne.

Skaber det utryghed hos medlemmerne? Bestemt!

Lyder det tungt og bureaukratisk? Ja, det gør!

Står a-kassernes indsats i mål med, hvad der kommer ud af lovens intentioner? Absolut ikke!

Opholdskravet har aldrig virket efter hensigten, og det kommer aldrig til at virke efter hensigten. Derfor håber jeg, at beskæftigelsesministeren så hurtigt som muligt sætter opholdskravet på ophørsudsalg.

Bragt i Altinget den 23. august 2019

top

Afspiller nu: