Arbejdsliv |

AFTALE OM ARBEJDSFORDELING: GÅ NED I TID MED DAGPENGE

AFTALE OM ARBEJDSFORDELING: GÅ NED I TID MED DAGPENGE

Corona: Vedtagelsen af ny trepartsaftale betyder, at privatansatte året ud kan dele arbejdet mellem sig og gå ned i tid med dagpenge, i stedet for at få en opsigelse. 

Den 30. august indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale om arbejdsfordeling, der skal forhindre, at lønmodtagere på det private arbejdsmarked får en fyreseddel som følge af coronakrisen.

Hvad går aftalen ud på?

Med den nye aftale kan en arbejdsgiver beslutte at ændre medarbejdernes arbejdstid, så de skiftes til at arbejde. Den tid, hvor medarbejderne så ikke arbejder, vil de kunne få dagpenge.

Medarbejderne vil altså få fuld løn for de timer, de arbejder, og supplerende dagpenge resten af tiden. 

Dagpengesatsen er i denne situation på max 23.000 kr., og du forbruger ikke af retten af supplerende dagpenge, hvis du kommer på den nye ordning med arbejdsfordeling. 

Læs mere om den nye arbejdsfordeling her 

Hvem gælder aftalen for?

Aftalen gælder for alle privatansatte – både dem, der er ansat på overenskomst og dem, der ikke er. Som medarbejder skal man dog være medlem af en a-kasse. Er man ikke allerede medlem, så kan man blive det. Et nyt medlemskab kræver dog, at man betaler 2 måneders kontingent for hver måned, man er på ordningen med arbejdsfordeling og supplerende dagpenge. Vær dog opmærksom på, at dette er en særlig ordning, som ikke er ligestillet med et almindeligt medlemskab. 

Læs mere om medlemskab vedr. arbejdsfordeling her

Hvornår træder aftalen i kraft?

Aftalen trådte i kraft 14. september 2020 og gælder til og med 31. december 2020. 

top

Afspiller nu: